søndag den 30. september 2012

KENDER DU DENNE SPILOPMAGER?


Jeg er nu i Berlin for at heppe på min mand, mens han sammen med 40.000 andre løber rundt i byen til Berlin Marathon. Har aldrig været her før, men kan lide stemningen og byens uhøjtidelighed. Og en dag som i dag viser alt sig fra sin bedste side: Berlin syder af løbebegejstring, tilskuerne jubler energisk langs hele ruten, solen skinner og så mange mennesker (inklusiv min mand) vil have denne dag med sig altid fremover som (forhåbentligt) et stærkt minde…

Vi bor på hotel i et af Berlins roligere områder (nattesøvn er jo usædvanlig vigtig sådanne dage) og nede i gården er der en fin lille have, som jeg lover på et senere tidspunkt at vise mere fra.  Der kommer ikke megen sol ned, men på den ene side er der et rektangulært græsområde med lav thujahæk, på den anden side af hækkene blomstre meterhøje stauder – blandt andet denne mærkelige sag (har også nærbilleder, men spejlreflekskameraets fotos lægges ikke ind i min bærbar, så jeg kan ikke vise dem i dag). Et fint haverum i byen med høje, robuste stauder og stor frodighed.

Stauderne jeg skriver om minder meste om sølvlys, men deres kække drejen og snoen virker besynderlige på mig. Løvet minder en anelse om høstanemonens og selve stauden er omtrent 1½ meter høj?

Ved nogle af jer læsere hvad det kan være for en sag?

Synes den er så anderledes, at jeg ikke kan lade være med at smile af den…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka