søndag den 30. juni 2013

ROSER SKAL HYLDES


Denne rosens dag fejres med et fad fyldt med de skønne og velduftende blomster, som giver haven magi. 

Jeg kan ikke forestille mig en have uden roser. Selvom de hører til havens mere krukkede skabninger, så er det også dem der sætter følelserne i kog og skaber drama, drømme og delikate øjeblikke.

Og jeg elsker dem!


Roserne i haven netop nu (flere af roserne har jeg tidligere skrevet indlæg om og disse er linket til navnene herunder, hvis du ønsker at læse mere):

1) Æblerose
2) Hurdalrosen
3) Constance Spry
4) Tuscany Superb
5) Mme Plantier
6) Schneewittschen Climbing
7) Celestial
8) New Dawn (gamle sort)
9) Ukendt rose
10) New Dawn
11) Comte de chambord
12) Köning auf Dänemark
13) Purity
14) Eglantyne
15) Mme Alfred Carrière
16) Stanwell Perpetual 
17) The Generous Gardener
18) Maidens Blush
19 ) Rose de Rescht
20) White Cover
21) Tappendal
22) Lykkefund
23) Maxima


Så ikke flere ord – bare henførte suk over de dejlige.




Skøn søndag fra Katinka

fredag den 28. juni 2013

LANGBÆNK UNDER LYKKEFUND - PROJEKT PERGOLA ER FÆRDIG


Der bygges i haven denne tid. Flere projekter har ventet på at blive påbegyndt og et enkelt har manglet det sidste træk. Nemlig Projekt Pergola.

Normalt får opgaver ikke lov til at stå ufærdige hen, men denne har haft sit eget liv. Kom i jorden i en anfald af panik grundet fældning af syge træer (læs mere her). Skulle bare have noget op og dække i en fart!






Siden er pergolaen langsomt blevet fyldt med klatreplanter og er i år blevet flankeret af ribeshække, som med årene skarpt skal tegne siderne. Et frodigt og aflukkende skue, men der manglede noget. Nemlig siddepladsen derunder.

Denne er nu blevet lavet. Faktisk af mig alene, hvilket jeg er temmelig stolt af.

En 3 meter lang briks i lærk, som hægter sig på bagvæggens ribber, så dette sammen med den øverste konstruktion danner et C. bænk, ryg (som filter mod hæk og bagsti) og loft hvor blandt andet den enorme og overdådige rose Lykkefund snor sig. 

En lidt rustik konstruktion i bunden af haven - afslutningen på den største græsplæne.








Jeg kan slet, slet ikke fotografere så den overdådige blomstring til fulde kommer til ret og ære, men her tælles blomsterne i hundrede vis. Helt overvældende!
Lanterner lyser op i disse dage, hvor vejret og tiden ikke giver mulighed for ophold. 
Skitse af det omhængte "C"


Pergolaens form er vinklet for at styrke oplevelsen af perspektiv i haven (du læse mere her). Briksens lister (45x45 mm) bliver derfor kortere jo nærmer de kommer bagvæg. Ikke voldsomt og markant, men en måde at få haven til at synes længere end den egentlig er.






Ser frem til mange afslappende stunder her, hvor roser og kaprifolier danner flimrende skygge på varme sommerdage og sender deres duft ned over en. Bløde puder, en god bog og hyldeblomstsaft fra haven. Uha, håber jeg kan få sådanne timer snart. Måske en lur også...den er i hvert fald rigelig lang til ungerne også kan ligge det.

Det kan vel ikke give andet end skønhedssøvn.





De store snyder - bænken er yderst 3 meter lang - 280 inderst, så det er en lang sag.Men der kan man ligge og kigge op på roserne


Dejlig fredag fra Katinka 
- vil bruge dagen til at drømme om sådan en middagslur uden hvide rosenskyer...


torsdag den 27. juni 2013

HYLDEBLOMST OG HONNINGROSER


Mere midsommerligt kan det næppe blive, end når hyldens skærme folder sig ud bag honningrosens blomster. Duften i sig selv kan næsten slå benene væk under en og give hjertet dobbeltslag, for sikke et herligt skue. 




Rosen her er ”Lykkefund”. Muligvis er det den skønneste rose jeg kender, for blomstringen er mere end overvældende. Skulle jeg vælge een rose til haven, tror jeg jeg ville ende med denne. Det er simpelthen en af mine absolut favorit-roser.

Fine blomster i svag ravgul som blegner til hvid... De er med til at gøre midsommeren til en særlig intens tid, som bare skal suges ind i kroppen. Give sommer-lykke i hjertet.




Lykkefund er en utrolig sund og livskraftig rose, som kræver sin plads. Her har den pergolaen at kravle på, mens den smiler ned til det helt nye tiltag i haven. 

Hvad det er, må du vente til i morgen med at læse om....

Så for i dag må du nøjes med fotos af honningrosen i centrum og hylden som statist. Det er da sommerstemning på stilke, synes jeg.


Dejlig midsommerdag herfra.

onsdag den 26. juni 2013

MIN FØRSTE RIDDERSPORE


Forsøg har der været flere af, men uden hverken grovilje eller blomstring. Ridderspore har drillet i haven og også været opgivet af flere omgange, men denne sag står nu rank og meget (virkelig meget) blå i haven.

Den passer ikke ind, for den blev mere købt som forsøg end egentlig planlagt tiltag. 

Troede aldrig den ville blomstrer...men så alligevel. Nu står den her.



Det komiske er, at jeg sidste år sukkede efter højde i det store plænebed. Noget der kunne vaje og svaje derude. Derfor dette halvhjertede, impulsive forsøg. Men ak, i år er baldrianen vist en grokraft uden lige, så selvom riddersporen søger mod himlen, ja så er den stadig en undermåler sammenlignet med baldrianenes hvide skærme flere meter oppe i luften (se indlæg om dem her).


Desværre får baldrianenes naturlighed denne ridderspore til at se endnu mere hysterisk blå og småkunstig ud end den gør i forvejen, så en ny placering må findes i efteråret. 

Så lige nu forsøger jeg at holde fokus på, at det kunne lykkes mig at få ridderspore i blomst – kompositionen forsøger jeg at ignorere...
Det er om at bemærke sejrene og glemme de irriterende sten i skoen (eller blomsterfarver i bedene).




Skøn dag fra Katinka 

tirsdag den 25. juni 2013

FØRSTE ÅR MED: TRAPPENDALROSEN


I den kommende tid vil havens nyeste roser blive introduceret – dem som måske nåede en stille blomstring sidste år, men først i år viser deres potentiale... forhåbentligt.

Trappendalrosen er en yndigt formet lille rose. Ikke lille af vækst – der er grokraft og højdesøgen i denne klatrerose - men blomsterne er små og perfekt skålformede. Denne rose er en krydsning mellem Veilchenblau og Lykkefund, og især den sidstenævnte fik mig til at spærre øjnene op, for Lykkefund – den er nok i mine øjne den skønneste af alle.


Grovilligheden og evnen til også at klatre i træer har Trappendalrosen arvet. 

Her står den midlertidigt med hasselstativ. Jeg købte nemlig rosen af bar begejstring og uden overvejelser om placering. Så da jeg modtog roserne fra Rosenposten, ja så var det om at tage en rask beslutning. I jorden skulle den og selvom min vante reaktion i sådan et øjeblik normalt er at plante i krukke, ja så mente jeg her, at livskraften var for voldsom til så trange forhold.


Jeg har viklet rosen i spiral om stativet, men sikke den gror og skyder, så muligvis bliver den allerede til efteråret flyttet. Men hvorhen aner jeg endnu ikke. Blot at jeg helt får hjertebanken af synet. Den er åh så feminin og kær.


Eneste minus ved rosen er, at den er duftløs. Derfor står den i forhaven hvor man nyder synet fra køkkenvinduet, men ikke går forbi ret ofte. Så er skuffelsen over det duftløse til at bære...

Så selvom jeg ellers konsekvent køber roser med duft, ja så ingen regel uden undtagelse...og denne Trappendalrose er bare uimodståelig køn. Så må jeg sniffe til de andre velduftende istedet.

Dejlig dag fra Katinka

Her står den i forhaven - væk fra ganglinjen, men foran køkkenvinduet.

mandag den 24. juni 2013

GOD TUR FREMAD


Sådan omtrent blev der taget afsked med denne dame, som må anses for værende et for familien kort bekendtskab. Lidt usikkerhed tegnedes vist i hendes ansigt, men mon ikke Bloksbjergs festlighed gjore tvivlen til skamme? Eller længtes hun efter vores midsommerblomstrende have? 

Hvem ved...














Hun er da en smækker sag, ikke?! - Mor tegner og Theodor på 6 år lægger farve på...


Med to mindre børn i huset, valge vi igen i år ikke at deltage i byens store Sankthansbålfest, men holde det til egen have. Selvom bål naturligvis er mest synlige i skumringen, ja så er et bål tidligt på aftenen nu et ret småbørnevenligt valg.

At blive hjemme og selv lave et mini-arrangement giver flere fordele for os; ungerne kommer i seng i rimelig tid, er friske dagen derpå, vi har ret stor fornøjelse af at lave ”Årets heks” selv og den uhygge som jeg selv kan huske fra de unge barneår med heks, stort bål og hvin fra heks(ehyl) er erstattet med trygt samvær her.

Vi hygger her.






















Jordbærgrødsspisende Sophus, nyudsprungne roser og heks på vej mod Bloksbjerg. Dét er da sommer!



Så efter aftensmaden blev heksen bragt til bålfadet på terrassen og mens jordbærgrød med fløde blev nydt, midsommervisen sunget og ilden spruttede, ja så tog heksen afsked med os.

Ikke noget stort, voldsomt og prangende, men et arrangement som vi alle kunne nyde og suge til os. For midsommeren skulle jo hyldes - af store og små...


Dejlig dag fra Katinka 



lørdag den 22. juni 2013

VÅDE ROSER


Måske er det ikke korrekt at fotografere dronninger, netop som deres bad er vel overstået, men jeg kunne ikke dy mig. Dejligt friske er de nemlig med regndråber og fugtige blade.


Celestial, en alba-rose


Disse blomstrer lige nu i haven – flere har været i gang længe, mens andre netop så småt er påbegyndt det helt store flor.


Kobberrose, Maiden's Blush, udsnit af bed, Hurdal-rosen (se den fra sidste uge her)


New Dawn, Purity, Lykkefund og The Generous Gardener

Mme Plantier, Tuscany Superb, udsnit af bed, Tuscany Superb igen 




Men lige gyldigt hvad, så finder jeg dem betagende hver og en.

fredag den 21. juni 2013

DUFTENDE MIDSOMMERBUKET I SYRLIGE FARVER

På denne årets længste dag skal midsommeren fylde stuerne. Det gøres vist ikke meget bedre end med smukke, velduftende buketter. 







Denne fylder omtrent hele huset med duft fra de hvide pæoner (ikke bekendt med navnet). Ingen skønnere duft kan jeg komme i tanke om. Den er som duften af sommerlethed, friskhed og nyvasket sengetøj. Sådan en duft der sætter sig lige i hjertet og ikke lader sig gå ubemærket hen.

Her er pæonerne bundet i buket med lodden løvefod og tofarvede hostablade. Ikke mange dikkedarer, men enkelt komponeret i hvide og syrlige farver.

Dejlig årets korteste nat fra Katinka




onsdag den 19. juni 2013

ÆBLEROSENS RANKER


skyder sig gennem den gamle kaprifolie, der vokser op ad husgavlen.  Lader ranker hænge tunge og vidunderligt blomstrende over nye – og indtil videre hemmelige – tiltag i haven.
Kaskader af blomstersmykkede grene ned til næsehøjden. Herligt.


Det er en tidligere Jacque Cartier-rose, som har rodskudt uden jeg har bemærket det ske. Men jeg kan ikke andet end at takke roden for, at den ikke lod al denne skønhed slumre under jordoverfladen. 






Så må jeg blot købe en ny, dejlig Jacque Cartier-rose til et andet sted. Her bliver den ikke gravet ned, for disse ranker er noget så betagende. Æblerosen er kommet for at blive! Netop dette overraskelses-moment er en af de ting som haven kan...nemlig vise os, at det ikke altid er os der bestemmer og ved bedst. For dette syn har jeg ikke selv fundet på...men hvor er jeg glad for, at haven har ladet det åbenbare for mine øjne. 

Bliver helt skønt sammen med den fremtid, som jeg har tiltænkt dette område. 


Mere om det, når byggeriet er kommer lidt længere...




tirsdag den 18. juni 2013

DO TELL – OG DET GØR JEG SÅ...




For denne pæon er altså umådeligt lækker. En rigtig omgang ”have-dessert”. 

Dejlig dag fra Katinka










"Do Tell" sammen med stjerneskærm "Roma" og lupiner "Camelot Red". 


mandag den 17. juni 2013

SØGER DET BLÅ


Og måske du kan hjælpe mig lidt?

Langsomt men sikkert har de blå farver fået taget et fast greb om haven. Skønne, luftige og elegante blomster, som får skabt en lethed i haven, som den ikke tidligere har haft.

Egentlig har jeg ikke tidligere efterstræbt. Fandt dem tidligere lidt kedelige og små-konservative, men nu er jeg have-moden til blå. Og jeg vil have mere! Mere!!

De har allerede fået lov at dominere flere bede og jeg kan ikke få nok af deres skønne måde at fange lyset på.





Vilde områder og de præcise bede i gavlhaven, som er ved at blive bygget op.


I haven går tiden primært med byggeprojekter og den nye gavlhave tager langsomt form. Her skal de blå toner give det sorte træværk (når det engang er færdigtmalet) en iltning. Jeg tror det bliver dejligt.

Langs hækken mod naboen får blå toner lov til at sno, væve og boltrer sig i de vilde områder. 

Katteurt, iris, storkenæb og indianermynte fylder sammen med kvan, baldrian og hosta godt ud.



Men det store plænebed lurer jeg nu lidt på. Skal de blå ikke få lov for alvor at indtage dette og forvise en del af de varme, rosa nuancer? Jeg tror det! 
Tidselkugle og den underskønne geranie ”Mrs Kendall Clark” er allerede flyttet ind.

Men kender du en stjerneskærm i blålige toner (kold rosa, hvidblålig eller lignende), kan du så ikke give mig et hint og sortsnavn? Grubler og overvejer nemlig blålige ændringer.


Tror ikke vi når det i denne sommer, men det gode plante-efterår kunne være en mulighed...og drømme og planer kan jeg ikke få min hjerne til at holde op med at skabe. 

Jeg kan ikke få blåt nok - i hvert fald ikke lige nu.


lørdag den 15. juni 2013

HAVEPLAN – HVORDAN ANDEN DEL AF HAVEN ER TÆNKT.


OM AT SKABE RUMLIGE OPLEVELSER PÅ BEGRÆNSET PLADS.


Haveplanen er som udgangspunkt skabt med rumlige oplevelser for øje. At der i en nyplantet have kan skabes rumligheder og forskellige stemninger. En naturlig opdeling af haven ligger i bevægelseslinjen, som går fra låge til låge gennem baghaven og gavlhaven. Denne færdselsåre giver et langt og uhindret kig gennem en del af haven, mens rumlighederne på siderne ligger mere ugenerte hen. 

At linjen så afsluttes under en bue i hækken, indrammer kun yderligere trækket...




MOD PLÆNEN.
Som opdeling og rumskabende element mellem græsplæne og bevægelsen ligger det store plænebed. Jeg har her blot vist grundformen på det og ikke tegnet det ind, da former og farver bølger året igennem. Bedets tilspidsede form er valgt for at styrke fornemmelsen af et længere plænefelt end der reelt er tale om (læs mere i indlægget ”Haveplan – Hvordan delaf haven er tænkt. At diagnosticere haven”).  
Det skaber altså falskt perspektiv ved sin vinkling på modsatte side af gangen. Men det er haven jeg i dag omtaler vist ret upåvirket af.



BØRNEHAVEN
Området hvor børnene har magten! 

Her står det lille, fotogene legehus og lader sig indhylde i frodigheden fra stauder, træer og klatreroser. Et skønt sted at opholde sig for store og små, men størrelserne er skabt i børnehøjde - her må vi voksne tilpasse os. 

Porten af hasselkæppe er omtrent 120 i højden, bord/bænk-arrangementet er til børn og selvom huset godt kan give ly til middagslur for trætte voksne, ja så er det med bukkede ben.

Haven afgrænses af en bærhæk, som i år er begyndt rigtigt at blive tæt og bærende. Ungerne elsker at studere bærenes langsomme modning – og spiser en del inden de rigtigt smager. 
Det kan være urimeligt svært at holde ventetiden ud! 
I området står også krukker og spande med rabarber, sommerblomster, krydderurter og andre lækre sager. Og så er der næsten altid gang i en eller anden eventyrlig leg i dette område - samt hurtigt i resten af haven også. Der er masser af steder til oplevelser og gemmesteder.


OVERGANGEN MELLEM BAGHAVE OG GAVLHAVE.
Denne er ved at blive skabt – en overgang der skal styrke oplevelsen af ruminddelinger i haven, samt indramme det lange kig igennem den. 
Sorte konstruktioner, hemmelige strøgtanker og masser af store, grønne blade.
Mere om det senere...


GAVLHAVEN
Her sker der virkeligt noget for tiden. Det gamle, grusomme hegn er en saga blot (har du glemt synet, så klik her), en nyt plankeværk i sortmalet lærk er blevet lavet og nu mangler det blot hylder og en bordplade af brædder. 

Sikke en forvandling. 

Sammenhængen i både højde, retning og farve mellem plankeværk og garagens facade giver en rolig baggrund for dette område af haven nu.
Det pynter usigeligt meget – også indefra stuens vindue mod dette område. 

Bordpladen vil skulle bruges til at lægge tøj sammen på, samt til at stille skønne planter, som så vil kunne ses fra stuen af (ligger ½ etage oppe, så herfra ser man ikke jordoverfladen).

Jeg ønsker at skabe en ugenert og gårdhaveagtig havestemning her – husets gullige teglfacade, de sorte flader på garagen og nu plankeværk, samt den flimrende fliterovergang skal styrke denne oplevelse. Intimitet, afslappet ro og læ for vinden. 
Her skal der snart være bølgende vasketøj igen, kopper med kaffe og fredelige stunder med udsigt til de bølgende blå bede indenfor stramme rammer. Her ønsker jeg nemlig, at udtrykket skal være nøjagtigt og præcist – den skødesløse charme passer bedre til områderne væk fra huset.






Bedet i blå nuancer langs husets gavl afbrydes af en siddeplads under vinduet. Det hvide hegn med tilsvarende låge er ved at være fortid, men een ting af gangen må jeg hele tiden sige til mig selv. Glæder mig dog til snart at bygge et sort stakit med smallere - men højere - lister. Tror det bliver en elegant ankomst til gavlhaven fra forhaven.


Ser frem til at kunne vise jer skønne og stemningsfulde fotos herfra. Skal bare lige have fjernet de sidste bunker og bygget bordpladen, så lover jeg de kommer.








Stolper er i trykimprægneret træ, så de kan først males til foråret, men nu er de her og overgangsbyggeriet er påbegyndt. Tagrende og nedløbsrør er dog ikke længere lysegrå, men sorte. Står og venter på den gamle egetræs-tønde igen placeres på stenene i hjørnet.


Skøn weekend fra Katinka 


fredag den 14. juni 2013

UTÆMMET CHARME - DEN NATURPRÆGEDE HAVE


Den vilde have har sin egen skønhed og skødesløse charme. Måske har sådanne haver netop den poesi, vildskab og fandenivoldskhed, som de meget styrede haver kan komme til at savne.


Husets frue (min kære mor) i færd med at plukke til endnu en overdådig buket. 


Disse naturlige haver findes ofte omkring sommerhuse eller i hjørner af store haver – hvor der slappes af og ikke bruges så meget tid på at holde have, som på at slappe af i haven.

Disse fotos viser en fritidshave, hvor der slås græs i de centrale områder, men ikke luges og ordnes ellers – dertil er der for meget at gøre med at sætte huset i stand.



Forglemmigej og bellis - små skønheder man normalt ikke bemærker.


Synes en vidunderlig, afslappet sommerlighed ligger over fotos og viser naturens små undere... 

Jeg er begejstret for sådanne oplevelser... 






En uhøjtidelig siddeplads midt i frodigheden giver mulighed for pauser og hygge uden at skrige op og virke anmassende i de naturlige omgivelser. En form for henslængt afslappethed.