tirsdag den 18. september 2012

DUFTE SÅ DEJLIGE


Dufte tilføre haven magi og rammer os med velbehag og måske søde minder. Dufte beriger haveoplevelsen og stimulerer sanserne i en sådan grad, at jeg anser dufte for et væsentligt element i haverummet. En have uden dufte af blomster, græs og jord virker på mig gold og mangelfuldt. Dufte er ren følelse - vi kan ikke se dem, men sikke vi påvirkes...
For at kunne opleve duftene, skal der skabes læ i haven, så duftene ikke blæser væk. Placer de parfumerede vidundere nær opholdspladser, gerne hvor du nyder en lun aftenen, for i de sene timer er duftene stærkest. At træde ud en sommeraften i et haverum tungt af pibevedens, natviolernes, honningrosernes og kaprifoliernes dufte er øjeblikke af ren lykke, som man ikke glemmer og skal huske at unde sig selv.



Repræsentanter for duftende blomster:
Historiske roser, pibeved, phlox, kaprifolie, lathyrus, engelske roser, lavendel og hyacint


I dette indlæg vægter jeg i collagen muligvis de mest markante blomsterdufte.
Måske der skal plantes en af disse i din have nu, så du kan glædes over den til næste sommer? Men husk at mange plantesorter har tabt al duft undervejs i forædlingsarbejdet, så se dig for og undersøg om den plante du falder for nu også dufter (især pibeved og roser kan skuffe fælt, hvis du ikke er opmærksom!)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka