onsdag den 5. september 2012

ROSER – MIN HELT STORE SVAGHED

Der er sat mange - rigtig mange - roser i min have, da netop denne blomst for mig er essensen af havelykke – romantik, duft og en beundringsværdig kampgejst krydret med sart skrøbelighed. En yderst poetisk blomst, som fuldkommen kan gøre mig rundtosset.  
Som hos mange andre rosenelskere er det de historiske roser og de såkaldte engelske roser, der ligger øverst på min rangliste. Ikke at jeg egentligt har en sådan, for det er mig umuligt at vælge nogle frem for andre. 
Kategorien slyngroser/klatreroser er fremragende til at skabe frodighed, højde og skønhed i haverum. Blomsterne kommer her i øjenhøjde og når solens stråler filtreres gennem kronbladene, kommer blomsterne for alvor til sin ret og nærmest funkler. Og så kan man næsten altid få plads til endnu en klatrerose i sin have.

Her et beskedent udpluk af havens roser. Fra øverste venster hjørne: Æblerose (ukendt sort), Eglantyne, Hurdalsrosen, Lykkefund, The Generous Gardener, Rosa Mundi, New Dawn og Comte de Chambord 

Især roser i hvid og et stort spektre af rosa har min interesse, men også enkelte gule har jeg måtte overgive mig til så længe farven er blød og smøragtig. Buketroser har jeg et mere anstrengt forhold. Deres ofte stride grenvækst, pågående farver og manglende duft vækker ikke de store følelser i mig. Men naturligvis er der roser i denne gruppe, der alligevel kan overraske positivt.
Når jeg vælger roser er det altid ud fra en overordnet betragtning om hvilke farvetone den skal indeholde, samt buskens vækstform og størrelse. Derefter kommer følgende kriterier: Blomsternes form, ønske om en fortryllende duft og god sygdomsresistens. Men dette er ikke 100% ”knald eller fald”-kriterier! Er det en rose, der i sit udtryk fuldstændigt passer til den placering jeg har udset, men er dens duft svag eller skal den have ekstra opmærksomhed, ja så bliver den alligevel budt velkommen, omend med en anmærkning i gæstebogen.
Desuden overvejer jeg nøje rosens blomstringstidspunkt, så det forhåbentligt kan være sammenfaldende med den komposition den skal passe ind i.
Godt Rosenposten har sådan en god hjemmeside til denne udvælgelsesproces! Den er klart at anbefale.

Og så har jeg et sidste udvælgelseskriterium, der ikke er afgørende, men alligevel… også selvom jeg synes det er en smule pinligt.
Navnet! Det er så svært at vælge en rose med et håbløst navn og næsten uimodståeligt at vælge en med et navn, der giver en mening og lader historiske vinde suse gennem haverummet. Jeg må tilstå, at flere gange er en rose blevet afvist ved havelågen, da jeg syntes den bar på et aldeles poesi-dræbende navn. Det kunne jeg ikke forlig mig med at støde på hver gang jeg er i haven. Lidt tosset, jovist – men sandt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka