onsdag den 14. august 2019

FRODIG HAVE EFTER SOMMERFERIEN


Sådan kan du vende hjem til en frodig have efter sommerferien

Hemmeligheden bag frodige staudebede i august


Jeg klipper mange stauder helt ned, når sommerferien står for døren. Hækkeklipperen svinger jeg brutalt over løvefod, storkenæb, stjerneskærm osv., mens blomster og blomsterknopper bliver amputeret fra roser, solhat osv. 

Afklippet får lov at blive liggende i bedene. Pynter gør det ikke, men på den måde hjælper plantedelene med til, at holde på fugten i bedene. Det er nødvendigt, når jeg nu ikke er der til at holde øje med tørstige sjæle.

Heldigvis kan man bruge nogle af blomsterne til skønne 
buketter. Rosenplanter skal man som udgangspunkt ikke 
lade ligge tilbage i bedene, da eventuelle sygdomme derved 
har gode kår til at sprede sig
Det kan godt kræve, at maven fyldes med is og dybe åndedrag, når man begiver sig ud i dette arbejde, for det føles temmelig barskt at nedkæmpe alle de smukke planter, men tro mig - det virker!

På den måde kan haven nemlig klare sig “alene hjemme” og ovenikøbet giver ferieperiode planterne tid nok til at komme sig, så de kan stå med friske blomster og blade, når vi er hjemme igen. Og det er nu herligt, at vende hjem til en grøn have, i stedet for at opleve en have, der har brugt krudtet på at blomstre, mens man ikke var hjemme.

Det skal samtidig nævnes, at phlox og Skt. Hans Urt klippes grundigt tilbage i juni, for netop at udskyde blomstringen til august og september. Ligesom det også skal nævnes, at planterne her i haven ikke er af den allermest sarte slags.  






Kærlige havehilsner fra

Katinka



søndag den 11. august 2019

VIL DU LÆSE MERE OM MIN HAVE?


Der er netop udgivet to artikler om min have. I dem kan du få mere viden om tankerne bag haven, samt læse om min tilgang til havelivet.

Artikel om min have i haveselskabets magasin Haven
Jeg føler mig både så heldig, stolt og glad over, at både Haveselskabets magasin “Haven” og Bolius´s magasin (af samme navn som dem selv) har publiceret artikler om vores lille have. Jeg føler mig virkelig taknemmelig for interessen og håber nu, at min lidt fanden-i-voldske tilgang til havelivet kan få endnu flere mennesker til for alvor, at turde give sig i kast med netop deres havedrømme.

Artikel om min have i haveselskabets magasin Haven
Bolius-magasinet er gratis og kan findes rundt om i byggemarkeder osv, mens “Haven” kræver et medlemskab af Haveselskabet…men det er jo heller ikke  så dårligt.

Artikel om min have i Bolius´s magasin


Og nej, jeg har ikke fået en eneste kroner for at skrive dette her.

Kærlige havehilsner fra Katinka


lørdag den 15. juni 2019

SPRING UD I LIDT KONTROLTAB


Skab overskud i dit haveliv ved at give slip på lidt af kontrollen med haven. Så tør jeg næsten garantere for, at eventyret indfinde sig.


Giv slip på kontrollen i haven. Skab en vil have


Istedet for at ville kontrollere alle hjørner af din have og styre den hele, så slap af en smule. Du vil garanteret blive overrasket over små “havegaver” som pludselig titter frem steder du aldrig selv ville have fundet på, og som bringer noget helt nyt til haven - nemlig lidt eventyr og uforudsigelighed.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan blive fascineret af haver, der står knivskarpt og præcist, og hvor hver en blomst er placeret på det helt korrekte sted. Bortset fra, at det helt korrekte sted vil ret beset ikke findes…

Men forskellen er nok, at disse haver ikke er nogle, som jeg står bag, og jeg derfor kan blive overrasket og overrumplet. Det kan jeg altså ikke i haverum, hvor jeg selv har plantet og planlagt. Der vil en sådan kontrolleret have kun kunne leve op til mine forventninger - eller skuffe.

Derfor er jeg en stor tilhænger af haver, hvor der er plads til lidt vildskab. Haver hvor de store linjer er klare, men hvor lidt selvsåede planter ikke ødelægger helheden, men derimod gør det hele lidt ekstra interessant.

Slip vildskaben løs i haven og skab poetiske oplevelser


Her i haven får især lægebaldrian, akelejer og valmuer lov til at dukke op, hvor de nu kan finde plads. Ikke to somre får derved det samme udtryk og jeg kan gå rundt i min egen have og blive overrasket. Jeg kan få en sær følelse af, at haven har sit eget liv, som jeg er en væsentlig del af, men ikke som nådesløs diktator. Haven har sin egen agenda, som jeg må spille sammen med.

Lægebaldrian i haven


Nuvel, jeg hiver planter op, som jeg ikke bryder mig om, eller som står et sted, der får kompositionerne til at vælte, men det sker fredeligt og uden stress og jag. 

Denne type have passer også fint til livet med børn og aktivt arbejdsliv, for jeg behøver slet ikke konstant være over haven, men blot pusle om den, når jeg selv har tiden til det.

På den måde er der ingen dårlig samvittighed, men en nydelse af det eventyr, som havelivet kan byde på. Indimellem også betragtet fra en havestol.



Kærlig hilsen

Katinka



Haveliv i den vilde og poetiske have



søndag den 26. maj 2019

FEM FINE FRØKENER



Hils på vores fem havehøns, der dagligt skaber liv, sjov og hygge i haven - og som sørger for, at vi altid har de smukkeste æg i køleskabet. For efter fem år med høns har jeg bare én ting at sige; Høns i haven er kommet for at blive!

Høns i villahaven gør havelivet endnu sjovere


Det er snart 5 år siden, at vi anskaffede os det første kuld høns, og ikke ét eneste sekund har vi siden fortrudt vores beslutning. Høns i haven er nemlig både stærkt vanedannende og giver haven det hyggeligste liv. 

Måske bunder vores “succes” også i, at vi fra starten lagde en masse energi i, at bygge hus og gård på en sådan måde, at det fungerer og ikke lukker rov- eller skadedyr indenfor. Så selvom det var en hård bygge-sommer vi havde for 5 år side, så var det besværet værd - og en klar anbefaling herfra.

Vi startede ud med 4 dværgwyandotter, men side er flokken blevet ændret pga dødsfald og en enkelt dødsdom. Vi har dog én af de gamle wyandotter tilbage, som gennem årene er blevet adoptivmor for 3 kuld daggamle kyllinger. På den måde har vi fået tilført nye dyr til flokken og ved at tage daggamle kyllinger ind, har vi (7-9-13) ikke fået sygdomme med i købet.

Nå, men skal jeg ikke præsentere jer for vores fem fine fjerede frøkener?


PUTTE
Race: Guldrandet dværgwyandot 
Alder: Knapt 5 år

Dværgwyandot som havehøns portræt af dværgwyandot


Her har vi en dame, der bærer sin alder med ynde. Faktisk er der lidt Dronning Ingrid over hende. Putte spankulerer rundt i adstadigt tempo, spiser kun små stykker af maden, kender samtlige regler og er højt placeret i hierarkiet. Hun gør næsten intet for at beholde sin høje status - i hvert fald ikke andet end at henvise til sin betragtelige alder, samt egenskab som "mor" for alle de øvrige frøkener. 

Putte er en skøn, lille høne, der stadig lægger fine, storblommede æg flere gange om ugen. 

Desuden er hun den mest standhaftige skrukhøne, som verden har set. Tre gange har vi hentet kyllinger hjem og lagt under hende om aftenen. Det er noget af det fineste at opleve, hvordan en skrukhøne med det samme liver op, når noget begynder at pippe under hende. I år har vi dog ingen kyllingeplaner, så vi håber inderligt, at Putte heller ikke har nogle… for Putte bestemmer i det stille.

Dværgwyandotter er altså skønne, men på grund af deres insisterende skurkkeri, har vi pt. valgt andre racer at tilføre flokken.


PRINSESSEN
Race: Australorps
Alder: Knapt 3 år

Australorps som havehøns portræt af hønserace australorps


Lidt royal har man jo lov til at være… Prinsessen er i hvert fald både en elegant, bestemt og ret fin høne, der ikke gider diskutere sin plads i flokken. Denne dame bestemmer, men lader Putte stå ved sin side. Prinsessen er fra vores første daggamle kuld, hvor hun desværre var den eneste hønekylling af alle.

Australops har mange fordele - det er smukke dyr med sorte fjer med grønt skær, og så har de faktisk kønne øjne. Og ja du læste rigtigt - de har nemlig store, mørke øjne og er muligvis hønsenes svar på en labrador. I hvert fald er også de nærmest konstant sultne…

Prinsessen er en meget snaksagelig og yderst nysgerrig dame. Hun kender vores trin og lyden af vores bildøre der smækker. Når hun hører disse lyde, så er det op på "tæerne" og gang i snakketøjet. Og hun står aldrig tilbage for at overtale os til godbidder eller at blive lukket ud i haven. Og ærligt talt, så er hun svær at sige nej til, for hun er nu sød.

Så Australorps er skønne, rolige dyr, der leverer godt med æg, bliver ved jorden...og snakker den del. Faktisk er dette nok vores favoritrace, som vi oftest anbefaler til andre.

Til info smager de også virkelig godt - for hendes brødre endte på spisebordet.


LILLE PIP
Race: Maran
Alder: 1 år

Portræt af Maraner som høns i haven


Måske hønen med det mest forfejlede navn, for hun er på ingen måde lille og siger mere “båt” end “pip”. Men nu er det sådan af vores ældste søn har døbt hende… Måske hun hellere skulle have heddet Pippi. Det havde passet til hendes sind og evne til ikke at lade sig begrænse.

Lille Pip er den mest sultne og mennesketrygge høne vi til dato har haft. Hun er fra sidste års kuld, og hurtigt bemærkede vi hendes lyst til at komme hen til os og få godbidder. Siden har hun udviklet dette karaktertræk, så hun nu flyver op og sætter sig på armen, når man kommer ud med godbidder til flokken. På den måde bliver man jo førstevælger! Temmelig kløgtigt for en sulten og utålmodig høne.

Maraner skulle ikke være flyvske, men denne dame letter over indhegning, hvis der er spiselige sager på modsatte side. Dog løber hun ikke væk, men lader sig løfte op og blive strøget over ryggen. Sådan en høne bliver man nu ret glad for, selvom hun i sin iver kan komme til at tage fejl af maden og en finger. Men pyt, hun bliver hurtigt tilgivet.

Ligeledes lægger hun smukke, brune æg. 


RUTH
Race: Australorps
Alder: 1 år

Australorps som havehøns portræt af hønserace australorps


Ruth alias “Kampvognen” er en noget tung dame med kønne øjne, sød, nysgerrig, temmelig forfængelig og på ingen måde elegant i løb. Ruth bruger uendeligt meget tid på at støvbade, og er hun først kommet om på sin brede ryg, så er der lidt vej tilbage.

Ruth er vores mest stabile æglægger. Dagligt forsyner hun os med smukke, lysebrune æg og er en sød - men også lidt anonym - høne.

Dog igen, Australorps har bare kønne øjne!


TOTTE LOTTE
Race: Creme Legbar
Alder: 1 år

Creme Legbar som havehøns portræt af hønserace Creme Legbar der lægger turkise æg


Tja, måske havde navnet “Tosse Lotte” været mere rammende til hende her. Totte Lotte er vores mest underlige høne - ikke blot af udseende, men også af sind. 

Men, hun lægger de største og smukkeste æg. Og så ovenikøbet i en fin turkis tone. Det er faktisk hendes store held, for det får os til at bære over med alle hendes særheder! For Totte er virkelig underlig - hun er på ingen måde tam (selvom vi også har haft hende, fra hun var en lille yndig dunbold) og hun er altid skrubforvirret!

Hun er simpelthen hønen, der er født uden stedssans, og det kan til stadighed lykkes hende at fare vild (og gå i panik) inden for den indhegning, som vi har lavet i haven. Imponerende og måske tegn på begrænset intelligens?

En fordel ved denne race - udover smukke æg - er, at de er kønsvisende, når de kommer ud af ægget. Man kan altså fra starten af tydeligt se, om der er tale om en hane- eller hønekylling. En stor fordel, som vejede tungt, da vi sidste år skulle have kyllinger. På det tidspunkt havde vi nemlig kun to høns tilbage, og denne gang skulle vi være sikre på, at minimum én i det nye kuld var af hunkøn (modsat det kuld vi havde året for inden). Ellers ville vi ikke få æg nok til det daglige forbrug.



Æg i forskellige farver - Maran, Australorps x 2 og Creme Legbar


På foto ses æg fra Maran, to fra Australorps og bagerst fra Creme Legbar. Den dag holdt den lille dværgwyandot pause.

Så kære jer alle, håber dette lille portræt af vores fem skønne hønsedamer har givet flere af jer mod på, at kaster sig ud i "Projekt Havehøns", for det er virkelig kun at anbefale.

Rigtig god søndag!

Mange havehilsner fra Katinka



onsdag den 8. maj 2019

SMUKKE UAPPETITLIGE NARCISSER


I vores smålandske have har vi fornøjelsen af og udfordringen med lækkersultne rådyr og harer. Yndige er de skam, men de behøver ikke stå med munden fuld af tulipaner! Derfor er jeg nu blevet rendyrket fan af narcisser i naturhaven.


Narcisser er velegnede til naturhaver hvor dyr ellers æder tulipanerne



Jeg har opgivet drømmen om tulipanflor i vores smålandske have, som ligger smukt omgivet af skov og vild natur. Lidt velvalgte tulipaner kunne ellers klæde denne naturlige have, men jeg må sande, at sådanne lækkerbidskener vil rådyr eller harer bevæge sig langt for at kunne nyde. Og ærligt talt, så er arbejdet med at lægge løg i efteråret ikke så udsøgt en fornøjelse, at man udfører arbejdet uden at kunne høste et smukt syn i foråret. Sådan har jeg det i hvert fald!

Derfor er jeg nu gået over til alene at plante narcisser - og krokus. Jeg har lagt mange løg af den lyse “Mount Hood”, som med sin bløde flødefarve ikke skriger for voldsomt mod det røde hus. De er faktisk ret smukke, men tilsyneladende ikke appetitlige for skovens dyr. Og den lille "Minnow" er altså temmelig yndig.



Narcisse Mount Hood og Minnow


Faktisk har jeg også gjort forsøget med vores egen lille stuekanin, som ellers ikke er bange for at gå i krig med alle grønne sager (potteplanter, en buket tulipaner, havebøger osv). Jeg “undlod” at flytte en afskåret narcis væk fra hendes rækkevidde, men den rørte hun ikke.

Jeg ved ikke præcis hvad der er ved narcisser, som ikke virker tiltalende for dyrene, men en ting er sikkert - skal jeg lægge løg i en naturhave, så bliver det narcis-løg.

Mange havehilsner fra Katinka

søndag den 5. maj 2019

JEG ER TILBAGE


Et år er gået uden blogindlæg. “Hvorfor?” spørger du måske. “Fordi travlhed og tekniske vanskeligheder tog tiden og overskuddet til at skrive…" 


Haven hos Plantebegejstring netop nu











































Det er utroligt så hurtigt et år kan gå. Jeg sidder her og undrer mig over, at det er over et år siden, at jeg sidst skrev på bloggen her. Et helt år! Jøsses. Men travlhed på job, fritidsinteresser og udfordringer med at overføre filer fra mit nye kamera fik den ene dag til at tage den næste. Og med ét var det meget svært at komme i gang igen.

Det er ellers ikke fordi at haven her har stået stille. Det gør haver nu engang sjældent. Heldigvis. Vi har haft et vådt forår, en tørkeramt sommer, fået nye hønsepiger, kæmpet for at få haven klar til forskellige fotoreportager og ellers fået hverdagen til at hænge sammen.

Men nu er jeg tilbage. Ikke fordi at de tekniske udfordringer er fikset eller jeg vælter mig i tid, men jeg savner altså at kunne dele mine haveglæder og -udfordringer med andre.

Som jeg meldte ud for efterhånden lang tid siden, så vil de daglige havefotos blive vist på min instagramprofil, mens bloggen igen forhåbentlig vil kunne gå mere i dybden med haveemner og -overvejelser.  

Håber I vil læse med - jeg har ærlig talt savnet jer.

Havehilsner fra Katinka


Herunder lidt stemningsfotos fra haven de seneste 12 måneder +/-



SOMMER
Terrassen hos Plantebegejstring

sensommerstemning hos Plantebegejstring



EFTERÅR
Efterårsstemning hos Plantebegejstring
VINTER
Vinter i haven hos Plantebegejstring


Vinter i haven hos Plantebegejstring


FORÅR 2019
Forår i haven hos Plantebegejstring













søndag den 15. april 2018

GRØNT GENSYN


At kunne genkende havens planter er en sand glæde. Faktisk må jeg indse, at det er en af de helt store plusser ved efterhånden at være “garvet haveejer” fremfor “energisk nybegynder”.

Det er utroligt hyggeligt og betryggende at kunne genkende de dejlige planter, der nu stikker næsen op ad jorden. Jeg bliver umådeligt glad for gensynet med eksempelvis akelejer, løvefod og løjtnantshjerter, der skyder op lige nu. 

Ih, jeg ved jo hvilke dejlige oplevelser, som de snart vil byde på. 

Det er her jeg må indse, at jeg efterhånden har gennemlevet en del år som haveejer, for nu tør jeg med sindsro luge og nyde de små planter, der nu dukker op rundtom i haven. Mens jeg nyder de små (eller hiver den op), mindes jeg tydeligt de første år som haveejer, hvor jeg ikke anede om jeg stod over for guld eller grufulde vækster. Det var ikke særlig morsom at værne om noget, der siden viste sig at være løgkarse. Det var også let bittert ikke kunne nyde gensyn med skønne stauder, fordi de ganske simpelt var igang med komposteringsprocessen i kompostbeholderen...de var ikke lige blev genkendt i luge-skyndingen.

Derfor giver det både ro og glæde, at kunne genkende de kære planter så snart de dukker frem. De er så fine og små - og bringer så meget håb om en smuk, grøn og blomstrende sommer. 

Så mit råd herfra: Kom ud i haven nu og lær planterne at kende - også i deres spæde stadie. Det giver SÅ meget havemening…og giver SÅ meget haveglæde. 

Her er lidt hjælp til detektivarbejdet:

Sådan genkender du stauderne om foråret


Kærlige havehilsner fra
Katinka