lørdag den 15. juni 2019

SPRING UD I LIDT KONTROLTAB


Skab overskud i dit haveliv ved at give slip på lidt af kontrollen med haven. Så tør jeg næsten garantere for, at eventyret indfinde sig.


Giv slip på kontrollen i haven. Skab en vil have


Istedet for at ville kontrollere alle hjørner af din have og styre den hele, så slap af en smule. Du vil garanteret blive overrasket over små “havegaver” som pludselig titter frem steder du aldrig selv ville have fundet på, og som bringer noget helt nyt til haven - nemlig lidt eventyr og uforudsigelighed.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan blive fascineret af haver, der står knivskarpt og præcist, og hvor hver en blomst er placeret på det helt korrekte sted. Bortset fra, at det helt korrekte sted vil ret beset ikke findes…

Men forskellen er nok, at disse haver ikke er nogle, som jeg står bag, og jeg derfor kan blive overrasket og overrumplet. Det kan jeg altså ikke i haverum, hvor jeg selv har plantet og planlagt. Der vil en sådan kontrolleret have kun kunne leve op til mine forventninger - eller skuffe.

Derfor er jeg en stor tilhænger af haver, hvor der er plads til lidt vildskab. Haver hvor de store linjer er klare, men hvor lidt selvsåede planter ikke ødelægger helheden, men derimod gør det hele lidt ekstra interessant.

Slip vildskaben løs i haven og skab poetiske oplevelser


Her i haven får især lægebaldrian, akelejer og valmuer lov til at dukke op, hvor de nu kan finde plads. Ikke to somre får derved det samme udtryk og jeg kan gå rundt i min egen have og blive overrasket. Jeg kan få en sær følelse af, at haven har sit eget liv, som jeg er en væsentlig del af, men ikke som nådesløs diktator. Haven har sin egen agenda, som jeg må spille sammen med.

Lægebaldrian i haven


Nuvel, jeg hiver planter op, som jeg ikke bryder mig om, eller som står et sted, der får kompositionerne til at vælte, men det sker fredeligt og uden stress og jag. 

Denne type have passer også fint til livet med børn og aktivt arbejdsliv, for jeg behøver slet ikke konstant være over haven, men blot pusle om den, når jeg selv har tiden til det.

På den måde er der ingen dårlig samvittighed, men en nydelse af det eventyr, som havelivet kan byde på. Indimellem også betragtet fra en havestol.



Kærlig hilsen

Katinka



Haveliv i den vilde og poetiske have



søndag den 26. maj 2019

FEM FINE FRØKENER



Hils på vores fem havehøns, der dagligt skaber liv, sjov og hygge i haven - og som sørger for, at vi altid har de smukkeste æg i køleskabet. For efter fem år med høns har jeg bare én ting at sige; Høns i haven er kommet for at blive!

Høns i villahaven gør havelivet endnu sjovere


Det er snart 5 år siden, at vi anskaffede os det første kuld høns, og ikke ét eneste sekund har vi siden fortrudt vores beslutning. Høns i haven er nemlig både stærkt vanedannende og giver haven det hyggeligste liv. 

Måske bunder vores “succes” også i, at vi fra starten lagde en masse energi i, at bygge hus og gård på en sådan måde, at det fungerer og ikke lukker rov- eller skadedyr indenfor. Så selvom det var en hård bygge-sommer vi havde for 5 år side, så var det besværet værd - og en klar anbefaling herfra.

Vi startede ud med 4 dværgwyandotter, men side er flokken blevet ændret pga dødsfald og en enkelt dødsdom. Vi har dog én af de gamle wyandotter tilbage, som gennem årene er blevet adoptivmor for 3 kuld daggamle kyllinger. På den måde har vi fået tilført nye dyr til flokken og ved at tage daggamle kyllinger ind, har vi (7-9-13) ikke fået sygdomme med i købet.

Nå, men skal jeg ikke præsentere jer for vores fem fine fjerede frøkener?


PUTTE
Race: Guldrandet dværgwyandot 
Alder: Knapt 5 år

Dværgwyandot som havehøns portræt af dværgwyandot


Her har vi en dame, der bærer sin alder med ynde. Faktisk er der lidt Dronning Ingrid over hende. Putte spankulerer rundt i adstadigt tempo, spiser kun små stykker af maden, kender samtlige regler og er højt placeret i hierarkiet. Hun gør næsten intet for at beholde sin høje status - i hvert fald ikke andet end at henvise til sin betragtelige alder, samt egenskab som "mor" for alle de øvrige frøkener. 

Putte er en skøn, lille høne, der stadig lægger fine, storblommede æg flere gange om ugen. 

Desuden er hun den mest standhaftige skrukhøne, som verden har set. Tre gange har vi hentet kyllinger hjem og lagt under hende om aftenen. Det er noget af det fineste at opleve, hvordan en skrukhøne med det samme liver op, når noget begynder at pippe under hende. I år har vi dog ingen kyllingeplaner, så vi håber inderligt, at Putte heller ikke har nogle… for Putte bestemmer i det stille.

Dværgwyandotter er altså skønne, men på grund af deres insisterende skurkkeri, har vi pt. valgt andre racer at tilføre flokken.


PRINSESSEN
Race: Australorps
Alder: Knapt 3 år

Australorps som havehøns portræt af hønserace australorps


Lidt royal har man jo lov til at være… Prinsessen er i hvert fald både en elegant, bestemt og ret fin høne, der ikke gider diskutere sin plads i flokken. Denne dame bestemmer, men lader Putte stå ved sin side. Prinsessen er fra vores første daggamle kuld, hvor hun desværre var den eneste hønekylling af alle.

Australops har mange fordele - det er smukke dyr med sorte fjer med grønt skær, og så har de faktisk kønne øjne. Og ja du læste rigtigt - de har nemlig store, mørke øjne og er muligvis hønsenes svar på en labrador. I hvert fald er også de nærmest konstant sultne…

Prinsessen er en meget snaksagelig og yderst nysgerrig dame. Hun kender vores trin og lyden af vores bildøre der smækker. Når hun hører disse lyde, så er det op på "tæerne" og gang i snakketøjet. Og hun står aldrig tilbage for at overtale os til godbidder eller at blive lukket ud i haven. Og ærligt talt, så er hun svær at sige nej til, for hun er nu sød.

Så Australorps er skønne, rolige dyr, der leverer godt med æg, bliver ved jorden...og snakker den del. Faktisk er dette nok vores favoritrace, som vi oftest anbefaler til andre.

Til info smager de også virkelig godt - for hendes brødre endte på spisebordet.


LILLE PIP
Race: Maran
Alder: 1 år

Portræt af Maraner som høns i haven


Måske hønen med det mest forfejlede navn, for hun er på ingen måde lille og siger mere “båt” end “pip”. Men nu er det sådan af vores ældste søn har døbt hende… Måske hun hellere skulle have heddet Pippi. Det havde passet til hendes sind og evne til ikke at lade sig begrænse.

Lille Pip er den mest sultne og mennesketrygge høne vi til dato har haft. Hun er fra sidste års kuld, og hurtigt bemærkede vi hendes lyst til at komme hen til os og få godbidder. Siden har hun udviklet dette karaktertræk, så hun nu flyver op og sætter sig på armen, når man kommer ud med godbidder til flokken. På den måde bliver man jo førstevælger! Temmelig kløgtigt for en sulten og utålmodig høne.

Maraner skulle ikke være flyvske, men denne dame letter over indhegning, hvis der er spiselige sager på modsatte side. Dog løber hun ikke væk, men lader sig løfte op og blive strøget over ryggen. Sådan en høne bliver man nu ret glad for, selvom hun i sin iver kan komme til at tage fejl af maden og en finger. Men pyt, hun bliver hurtigt tilgivet.

Ligeledes lægger hun smukke, brune æg. 


RUTH
Race: Australorps
Alder: 1 år

Australorps som havehøns portræt af hønserace australorps


Ruth alias “Kampvognen” er en noget tung dame med kønne øjne, sød, nysgerrig, temmelig forfængelig og på ingen måde elegant i løb. Ruth bruger uendeligt meget tid på at støvbade, og er hun først kommet om på sin brede ryg, så er der lidt vej tilbage.

Ruth er vores mest stabile æglægger. Dagligt forsyner hun os med smukke, lysebrune æg og er en sød - men også lidt anonym - høne.

Dog igen, Australorps har bare kønne øjne!


TOTTE LOTTE
Race: Creme Legbar
Alder: 1 år

Creme Legbar som havehøns portræt af hønserace Creme Legbar der lægger turkise æg


Tja, måske havde navnet “Tosse Lotte” været mere rammende til hende her. Totte Lotte er vores mest underlige høne - ikke blot af udseende, men også af sind. 

Men, hun lægger de største og smukkeste æg. Og så ovenikøbet i en fin turkis tone. Det er faktisk hendes store held, for det får os til at bære over med alle hendes særheder! For Totte er virkelig underlig - hun er på ingen måde tam (selvom vi også har haft hende, fra hun var en lille yndig dunbold) og hun er altid skrubforvirret!

Hun er simpelthen hønen, der er født uden stedssans, og det kan til stadighed lykkes hende at fare vild (og gå i panik) inden for den indhegning, som vi har lavet i haven. Imponerende og måske tegn på begrænset intelligens?

En fordel ved denne race - udover smukke æg - er, at de er kønsvisende, når de kommer ud af ægget. Man kan altså fra starten af tydeligt se, om der er tale om en hane- eller hønekylling. En stor fordel, som vejede tungt, da vi sidste år skulle have kyllinger. På det tidspunkt havde vi nemlig kun to høns tilbage, og denne gang skulle vi være sikre på, at minimum én i det nye kuld var af hunkøn (modsat det kuld vi havde året for inden). Ellers ville vi ikke få æg nok til det daglige forbrug.



Æg i forskellige farver - Maran, Australorps x 2 og Creme Legbar


På foto ses æg fra Maran, to fra Australorps og bagerst fra Creme Legbar. Den dag holdt den lille dværgwyandot pause.

Så kære jer alle, håber dette lille portræt af vores fem skønne hønsedamer har givet flere af jer mod på, at kaster sig ud i "Projekt Havehøns", for det er virkelig kun at anbefale.

Rigtig god søndag!

Mange havehilsner fra Katinka



onsdag den 8. maj 2019

SMUKKE UAPPETITLIGE NARCISSER


I vores smålandske have har vi fornøjelsen af og udfordringen med lækkersultne rådyr og harer. Yndige er de skam, men de behøver ikke stå med munden fuld af tulipaner! Derfor er jeg nu blevet rendyrket fan af narcisser i naturhaven.


Narcisser er velegnede til naturhaver hvor dyr ellers æder tulipanerne



Jeg har opgivet drømmen om tulipanflor i vores smålandske have, som ligger smukt omgivet af skov og vild natur. Lidt velvalgte tulipaner kunne ellers klæde denne naturlige have, men jeg må sande, at sådanne lækkerbidskener vil rådyr eller harer bevæge sig langt for at kunne nyde. Og ærligt talt, så er arbejdet med at lægge løg i efteråret ikke så udsøgt en fornøjelse, at man udfører arbejdet uden at kunne høste et smukt syn i foråret. Sådan har jeg det i hvert fald!

Derfor er jeg nu gået over til alene at plante narcisser - og krokus. Jeg har lagt mange løg af den lyse “Mount Hood”, som med sin bløde flødefarve ikke skriger for voldsomt mod det røde hus. De er faktisk ret smukke, men tilsyneladende ikke appetitlige for skovens dyr. Og den lille "Minnow" er altså temmelig yndig.



Narcisse Mount Hood og Minnow


Faktisk har jeg også gjort forsøget med vores egen lille stuekanin, som ellers ikke er bange for at gå i krig med alle grønne sager (potteplanter, en buket tulipaner, havebøger osv). Jeg “undlod” at flytte en afskåret narcis væk fra hendes rækkevidde, men den rørte hun ikke.

Jeg ved ikke præcis hvad der er ved narcisser, som ikke virker tiltalende for dyrene, men en ting er sikkert - skal jeg lægge løg i en naturhave, så bliver det narcis-løg.

Mange havehilsner fra Katinka

søndag den 5. maj 2019

JEG ER TILBAGE


Et år er gået uden blogindlæg. “Hvorfor?” spørger du måske. “Fordi travlhed og tekniske vanskeligheder tog tiden og overskuddet til at skrive…" 


Haven hos Plantebegejstring netop nu











































Det er utroligt så hurtigt et år kan gå. Jeg sidder her og undrer mig over, at det er over et år siden, at jeg sidst skrev på bloggen her. Et helt år! Jøsses. Men travlhed på job, fritidsinteresser og udfordringer med at overføre filer fra mit nye kamera fik den ene dag til at tage den næste. Og med ét var det meget svært at komme i gang igen.

Det er ellers ikke fordi at haven her har stået stille. Det gør haver nu engang sjældent. Heldigvis. Vi har haft et vådt forår, en tørkeramt sommer, fået nye hønsepiger, kæmpet for at få haven klar til forskellige fotoreportager og ellers fået hverdagen til at hænge sammen.

Men nu er jeg tilbage. Ikke fordi at de tekniske udfordringer er fikset eller jeg vælter mig i tid, men jeg savner altså at kunne dele mine haveglæder og -udfordringer med andre.

Som jeg meldte ud for efterhånden lang tid siden, så vil de daglige havefotos blive vist på min instagramprofil, mens bloggen igen forhåbentlig vil kunne gå mere i dybden med haveemner og -overvejelser.  

Håber I vil læse med - jeg har ærlig talt savnet jer.

Havehilsner fra Katinka


Herunder lidt stemningsfotos fra haven de seneste 12 måneder +/-



SOMMER
Terrassen hos Plantebegejstring

sensommerstemning hos Plantebegejstring



EFTERÅR
Efterårsstemning hos Plantebegejstring
VINTER
Vinter i haven hos Plantebegejstring


Vinter i haven hos Plantebegejstring


FORÅR 2019
Forår i haven hos Plantebegejstring













søndag den 15. april 2018

GRØNT GENSYN


At kunne genkende havens planter er en sand glæde. Faktisk må jeg indse, at det er en af de helt store plusser ved efterhånden at være “garvet haveejer” fremfor “energisk nybegynder”.

Det er utroligt hyggeligt og betryggende at kunne genkende de dejlige planter, der nu stikker næsen op ad jorden. Jeg bliver umådeligt glad for gensynet med eksempelvis akelejer, løvefod og løjtnantshjerter, der skyder op lige nu. 

Ih, jeg ved jo hvilke dejlige oplevelser, som de snart vil byde på. 

Det er her jeg må indse, at jeg efterhånden har gennemlevet en del år som haveejer, for nu tør jeg med sindsro luge og nyde de små planter, der nu dukker op rundtom i haven. Mens jeg nyder de små (eller hiver den op), mindes jeg tydeligt de første år som haveejer, hvor jeg ikke anede om jeg stod over for guld eller grufulde vækster. Det var ikke særlig morsom at værne om noget, der siden viste sig at være løgkarse. Det var også let bittert ikke kunne nyde gensyn med skønne stauder, fordi de ganske simpelt var igang med komposteringsprocessen i kompostbeholderen...de var ikke lige blev genkendt i luge-skyndingen.

Derfor giver det både ro og glæde, at kunne genkende de kære planter så snart de dukker frem. De er så fine og små - og bringer så meget håb om en smuk, grøn og blomstrende sommer. 

Så mit råd herfra: Kom ud i haven nu og lær planterne at kende - også i deres spæde stadie. Det giver SÅ meget havemening…og giver SÅ meget haveglæde. 

Her er lidt hjælp til detektivarbejdet:

Sådan genkender du stauderne om foråret


Kærlige havehilsner fra
Katinka

onsdag den 7. februar 2018

ENDELIG ISLYGTER


Nu er det islygterne det gælder. Jeg nyder kulden og fylder havens rum op med smukke islygter. Hvor har jeg længtes efter disse kuldegrader og knitrende frost, som endelig har grebet landet.


På Sjælland er vi i år ikke før nu blevet beriget med længerevarende kuldeperioder, sne og rensende frostgrader. Så det er med stor glæde, at jeg nu nyder isnende kolde, rensende morgener og bidende eftermiddage, hvor nye islygter bliver sluppet ud af deres forme.

Hvor har jeg ventet på fornemmelsen af vinter!

Jeg har allerede lavet adskillige islygter i spande, skåle og balloner. 

Og hver gang en lygte skal åbenbare sig, er det lidt spændende - er den frosset som den skal? Hvordan ser den ud? Ændres udtrykket positivt ved at lægge ballonen i en smal urtepotte i forhold til skål?

Jo, der er mange ubekendte! Og efter adskillige vintre med islygter, er det nu noget jeg forbinder med denne årstid, og ser frem til, når temperaturen kommer under nul.

Jeg kunne selvfølgelig tidligere have taget fryseren til hjælp, men det er altså ikke det samme, synes jeg. Så kan man hurtigt styre processen, og så går lidt af spændingen af. Og ærlig talt, så har vi heller ikke nok ledig plads…

Islygter i ballon















Islygter står nu ude på græsplænen og danner lysende oplevelser når mørket falder på.


(Er du blevet nysgerrig på islygter, kan du ude i siden af bloggen finde links til  nogle af de foregående års skønheden, og læse mere om hvordan man kan gribe projekterne an. Læs mere her)

Kærlige havehilsner fra

Katinka

søndag den 21. januar 2018

UNDSKYLD, AT JEG IKKE FIK SVARET



I fredags modtog jeg den sødeste besked fra en af jer læsere på bloggen. En besked der simpelthen gjorde mig så glad, men som jeg ikke lige fik svaret på. Og da jeg endelig fik givet mig tid, ja så var beskeden væk igen.


Nogle gange er jeg så heldig, at modtage beskeder fra læsere, som bare ønsker at sige tak. Der findes ikke noget bedre, og jeg bliver utrolig rørt. Det blev jeg i den grad også, da jeg i fredags modtog en lang og beskrivende besked fra en læser, som bare ville takke for bloggen her. Desværre har jeg ligget med influenza i en uge nu, så min reaktionstid var ikke imponerende - jeg skulle jo lige finde det rigtige at skrive tilbage.

Erantis - Årets første blomst i haven













En lille erantis som tak!


Men da jeg i dag skulle skrive tak tilbage, ja så var beskeden væk. Sikkert fordi frygten for at trænge sig på blev for stor… Men for pokker, kære du der skrev: Jeg blev SÅ glad og SÅ taknemmelig! Og selvom du i din tekst viste forståelse for, at jeg ikke den sidste laaaange tid har haft så meget tid til at lave blogindlæg, ja så fik du pustet til min længsel til at skrive (og lidt til min dårlige samvittighed over ikke at værdsætte bloggen her noget mere).

Så Ditte (det mener jeg, at du hedder), jeg vil bare sige dig en STOR tak - og hvis du vil skrive din besked til mig igen, så vil det glæde mig meget!

Og til alle jer andre: Tro ikke at jeres respons er ligegyldig eller ubetydelig, for der tager I helt fejl. Det skønneste ved at skrive om havelivet er netop, at mærke at man berører nogle på den anden side af skærmen - og som i dette tilfælde puster til troen på, at havedrømmen er indenfor rækkevidde. Det er simpelthen vidunderligt, at få at vide, at man har hjulpet andre på vej, så tak for ord - de gør en kæmpe forskel!


Kærlig hilsen Katinka