tirsdag den 21. februar 2017

VINTER I SMÅLAND


Vinteren er vidunderlig i Sverige - i hvert fald oftere end herhjemme. Mere rå, kold og ja…vinterlig. Jeg elsker, når man kan mærke forskel på årstiderne. Det giver en ro i kroppen, synes jeg.

Gård i Sverige


I sidste uge tilbragte vi vinterferien på vores svenske gård. Sneen lå ren og hvid, sten og træ blev næsten sorte mod den hvide baggrund, og jeg nød naturen i dvale (mens jeg kunne lægge planer om de næste projekter ude og inde). Og inde var der heldigvis så meget gang i ovnene, at vi uden problemer kunne holde varmen.


Så ikke flere ord, men lidt fotos fra skønne dage i vores lille, røde paradis. 

Vinter på Sverige gård

















De gamle træski blev fundet frem fra gemmerne og kunne pynte i haven. Under overdækningen ved hovedindgangen var det ovenikøbet muligt, at nyde en lille pause i solen. Herligt for et solhungrende menneske som jeg!


Svenske skove om vinteren



















Mos mod hvid sne giver sådan en fin kontrast, og får mosset til at se enormt hyggeligt ud.


Lanterne i haven om vinteren

















Brændestakke til både pynt og nytte i haven - mens lanterne er rent fråds i haven, men hvor er det altså hyggeligt, at tænde lys udenfor i en snedækket haven.



Kærlig hilsen
Katinka


tirsdag den 7. februar 2017

SLAGTEDAG - UPDATE FRA HØNSEGÅRDEN


Sådan fik vi slagtet vores egne dyr

I efteråret efterlyste vi nye ejeren til 3 flotte hanekyllinger, som vi havde opfostret i haven hen over sommer og efterår. Vi havde ikke plads til dem alle, og vi vidste også, at de nok inden længe ville forsøge at udfordre stemmebåndets muligheder. Derfor håbede vi, at de kunne få en fremtid et andet sted, end i vores villahave. Desværre kom fugleinfluenzaen og med den et stort pres overalt i landet på at få dyr under tag. Derfor var der ingen, der ønskede at overtage vores tre skønheder Robert, Benny og Gunnar.

Uheldigvis begyndte de også at gale på livet løs - selv synet af en lyskæde kunne vække deres gale-kriller. Vi måtte derfor erkende, at skulle vi kunne lade hønsehuset være åbent til hønsegården i juleferien, ja så ville vi (sandsynligvis og med rette) få nogle svært utilfredse bagboer. 

Midt i december tog fældede vi derfor dødsdommen over de tre dejlige fyre. Jeg må tilstå, at selvom jeg var afklaret med beslutningen, så var stod den ikke på megen søvn natten op til slagtedagen, og hænderne rystede en smule.

Dværgwyandot


Hvordan foregik slagtningen?
Jeg havde på forhånd lavet en aftale med vores nabo, som er ihærdig jæger. Han havde lovet at stå for slagtningen og hvad det medførte. Jeg havde også læst i min “hønsebibel” “Økohøns” af Jens Juhl, og satte så ellers blikket på kikkertsyn. 

Nu skulle det overstås.

Vi ville ikke lukke dyrene ud i gården, for herefter at skulle fange dem med evt stress til følge. Derfor var vinduet til hønsehuset blevet afdækket med sort plastik, så dyrene ikke helt var klar over, at solen var stået op. Det gav rimeligt ro i hønsehuset, og lidt søvndyssede dyr. 

Huggeblokken var gjort klar, øksen slebet, hammeskaft fundet frem og poser, klude og skåle parate.

Så var det bare om at gå igang.

Nu blev dyrene roligt taget ud én af gangen. Jeg stod med dem, så de var rolige, og min nabo holdt vingerne, så de ikke kunne baske sig løs. Det skal hertil siges, at det jo var nogle store drenge, så derfor var disse foranstaltninger nødvendige, for ikke at miste dem og skabe panik. Det ville vi for alt i verden undgå - det skulle foregå i ro og med respekt for dyrene! Dyret fik nu et ordentligt slag i baghovedet med hammerskaftet, så de mistede bevidstheden (og muligvis livet). Herefter blev de lagt på huggeblokken og hovedet hugget af. Vi holdt dyret fast til der ikke var mere blod og reflekser tilbage, så det ikke løb rundt hovedløst i haven.

Denne proces blev nu gentaget, til vi var i mål. Fire dyr blev slagtet på 12 minutter - og det uden spektakel og mindste tegn på panik. Og aldrig i deres liv hakkede de dejlige hanerne mig - heller ikke her i denne situation. Åh, de var så søde, så det var med tungt hjerte, at jeg tog afsked.

En høne kom med i puljen
Selvom vi sagde farvel til tre haner, så har jeg jo fortalt, at fire dyr blev slagtet den morgen. Vi tog nemlig en af hønsene med i samme omgang. Vi havde konkluderet, at skulle den ene hønekyllingen, som vi havde tilbage, have mulighed for at komme ind i flokken, så skulle den ene sure, gamle høns væk. Det var den, der var lavest i hierarkiet, men som alligevel kunne skræmme de fleste. Hun var simpelthen lidt af et løsgående missil og relativt blotte for social høneforståelse…og ikke bleg for at velplaceret hak mod alle andre.

Denne beslutning har vist sig at være fornuftig, for der er kommet ro og harmoni over flokken nu, så det kunne godt betale sig at betragte dyrene og pille en fra, som konsekvent ødelagde den gode stemning,

Hvad sagde vi til børnene?
Vi har jo to drengen på henholdsvis 10 og 6 år. Allerede i sommer, da vi hentede de sødeste små fjerbolde hos opdrætteren, talte vi med børnene om, at vi ikke kunne havde haner og eventuelt ville være nødsaget til at slagte dem. Alligevel er det lidt hårdt, at fortælle, at deres fremtidsudsigter var fryserkolde. Vi talte løbende med drengene om problematikken, og da vi ikke længere turde håbe på, at hanerne ville blive afsat til anden side, så vidste alle hvad det betød. 

Drengene var hjemme den morgen, hvor slagtningen skulle finde sted (min mand kunne desværre ikke være hjemme, og da det var eneste mulighed for naboen, ja så måtte jeg klare den tjans). Vi havde aftenen forinden rullet gardin ned mod slagtepladsen, og så fik de fri Ipad-tid, mens det hele stod på - noget de ikke er vant til. De blev så løbende orienteret om, hvor vi var henne i processen, og da dyrene lå slagtede i græsset, valgte de begge at trække gardinet op og se ud.

De valgte dog ikke at komme ud og overvære, at dyrene blev flået og renset, men da vi i køkkenet ordnede indmad, deltog de nysgerrigt og spørgende. Nu ved de også hvordan en kråse ser ud og fungerer.

Australorphøne


Den skønne høne(kylling), som vi har beholdt - hendes tre brødre ligger i fryseren


Tre fine høns tilbage
Så nu har vi tre skønne høns tilbage i gården - to dværgwyandotter og en australorps. De var et par dage om at finde sig selv igen, efter at flokken var blevet halveret. Hønekyllingen ledte de første dage efter  sine tre brødre - lidt tungt at se på, men om de lå i fryseren eller var kommet andre steder hen, det ville ikke ændre på oplevelsen af, at de var kommet væk. Den tanke trøstede jeg mig ved.

Ville jeg gøre det igen?
Indrømmet, jeg var temmelig træt og drænet bagefter, men også lettet over, at alt foregik med respekt for dyrene. Det var faktisk en fin oplevelse, og da min nabo er pensioneret kirurg, fik jeg også samtidig opdateret min naturvidenskablige vidensbank.

Og om jeg ville gøre det igen…? Tja, hvorfor ikke. Det var på ingen måde en fornøjelse, men dyrene havde det skønt mens de var her, og kom herfra på den mest humane måde, tænker jeg. Det kan man ikke sige om størsteparten af de kyllinger, som vi møder i køledisken. Jeg tror dog aldrig, at jeg kommer til at opdrætte dyr med slagtning for øje…men det kan jo være, at det ændrer sig, når jeg får tilberedt en af hanerne.

For nej, vi har ikke smagt dem endnu, men tror ikke det bliver et problem. Jeg har dog lovet drengene, at ingen her får serveret hverken Benny, Gunnar eller Robert uden at vide det (ikke at der står navn på fryseposerne altså)… Man skal ikke snydes til at spise en af sine kælehaner!

Og hvem ved - vi har da allerede nu planer om, at tilføre flokken to nye dyr - men om det bliver kyllinger eller ungdyr, det har vi endnu ikke besluttet. Vil gerne undgå hanerkyllinger sådan lige foreløbig.

Men høns i haven - det kan vi ikke undvære. Det er simpelthen en fantastisk oplevelse, som giver havelivet så meget mening.

Kærlig hilsen
Katinka





onsdag den 25. januar 2017

ÅRSKAVALKADE 2016 - ÅRET I HAVEN (DEL 2)


Sidste halvdel af året i haven 2016 fortalt i collager. Jeg har her samle en portion stemningsfotos fra juli til december i mit haveliv 2016.

2016 var et år, der bød på så utrolig megen glæde, ført os steder hen vi ikke havde troet og gav os mange, mange dejlige timer udenfor - dem mindes jer i andet og sidste afsnit af min årskavalkade fra haveåret 2016


Haveåret 2016 - Juli

Juli. Vores sommerferie blev alene nydt Sverige. Det var en lille måned med hygge, besøg, istandsættelse og lidt udflugter i nærområdet. En vidunderlig måned, hvor vi nød livet langsomt og glædedes over, at projekterne i huset roligt bevægede sig fremad.



Haveåret 2016 - August

August. Tilbage til hverdagen (og en stadig skruk høne i hønsegården) besluttede vi, at vi måtte anskaffe os daggamle kyllinger. De små vatbolde var helt forrygende at følge og glæden ved hønsehold har sjældent været større (du kan læse mere om kyllingerne her).



Haveåret 2016 - September

September. Weekender i Småland måtte der til for at dulme vores sverige-abstinenser. Kyllingerne herhjemme voksede i vældig fart, og blev mere og mere tamme for hver dag. Madglade dyr er nu ikke de sværeste at lokke til sig…



Haveåret 2016 - oktober

Oktober. Efterårsferie i Sverige med hygge indenfor, masser af våde sokker, røde æbler og gulnede blade. Og så begyndte vores svenske gård rigtigt at tage sig ud, som vi drømte om. Varme var desværre også stadig på drømmestadiet.



Haveåret 2016 - November

November. Vi fik endelig tilladelse til at fyre i ovnene i vores røde gård. Tilladelsen var bortfaldet, da ovnene ikke havde været godkendte i årevis, og nu skulle de leve op til nutidig standarder. Et omstændigt projekt, men lykken ved at vågne op en iskold morgen og mærke varmen fra ovnene - se det er nu engang ubetaleligt...



Haveåret 2016 - Jul i Sverige

December. Jul i Sverige. Vi fejrede den skønneste jul hele familien i vores og mine forældres gård. Helt skønt at kunne gå ned til juleaften - og sikke en glæde i ro og mag at kunne fælde sine egne juletræer i skoven, bage i brændeovnen og nyde ro, fred og familietid fire generationer sammen.

Og med hensyn til kyllingerne? Tja, de tre viste sig at være hanekyllinger og kun en høne. Trods stort arbejde med at få hanerne afsat, så lykkedes det desværre ikke, så nu bor de i vore fryser, og kun tre høns pludrer lige nu rundt i gården derude...

Kærlig hilsen 
Katinka


Link til Årskavalkade 2016, Del 1 her

tirsdag den 17. januar 2017

ÅRSKAVALKADE 2016 - ÅRET I HAVEN (DEL 1)


Haveåret 2016 kort fortalt..så selvom vi allerede er et lille stykke inde i 2017, vil jeg her samle lidt stemningsfotos fra året der gik. Håber I bærer over med min lange reaktionstid....

2016 har været et år, der har budt på så utrolig megen glæde, ført os steder hen vi ikke havde troet og givet os mange, mange dejlige timer udenfor. Det er derfor med smil på læben, at jeg her byder på et gensyn med året der gik.


Året i haven 2016 - januar


Januar. Allerede i januar viste året sig fra sin bedste side. Jeg gennemgik en vellykket operation og fik fjernet den diskusprolaps, der i 4 måneder havde ødelagt mit liv.

Lyslygter og fuglemad lavede jeg hele måneden - for selv da jeg havde det værst tilførte lygterne vores liv lidt skøbelig skønhed...pg fuglene skulle jo ikke sulte, blot fordi jeg havde ondt.


Året i haven 2016 - februar

Februar. Udover intens genoptræning, så blev det en måned, hvor jeg stadig var hjemme, og derfor kunne dvæle ved de små forårstegn, og nyde at pynte huset med blomster. Jeg havde igen kræfter og overskud til at tænke kreative tanker, og udforskede forskellige muligheder for afskårne blomster - både svævende og i opstillinger


Året i haven 2016 - marts

Marts. Nu kom foråret stille igang. Påsken blev fejret med naturligt pynt og forårsbebudere blev plantet i hver en ledig krukke.


Året i haven 2016 - april

April. Nu kunne vi igen for alvor trække udenfor i haven, nyde livet i en havestol, bygge en af de konstruktioner vi havde sat os for at berige haven med i år, og ja....bare glædes over alle de planter og blomster, der igen gav haven fylde.


Årskavalkade 2016 - maj i haven

Maj. Her skete en af de helt store begivenheder i vores liv. Vi fik mulighed for at købe den fineste, røde gård i Småland - og som ovenikøbet er nabohuset til mine forældres gård. Vi havde ikke troet, at det var lige nu, at vi skulle blive husejere i Sverige også, men denne mulighed kunne vi ikke forpasse. Det er nok det bedste køb vi nogensinde har gjort, og stadig er vi helt tosse-forelskede i det dejlige hus, som vi stadig renoverer indvendigt. De fleste weekender i maj blev da også holdt i Sverige, men i sidste weekend af maj blev der nu tid til en dejlig havefest herhjemme.


Året i haven 2016 - juni

Juni. Jeg fik min store drøm opfyldt, og kunne fejre min 40års fødselsdag i mit svenske paradis. Det var en sand glæde at vågne op der for første gang - og siden blive fejret af både min egen lille familie, mine forældre, og min elskede mormor. Herhjemme bugnede haven med roser og stauder - dejligt med en have, der også kan tåle at være alene hjemme, nu hvor dens ejere ikke lige har øje for dens behov...



(Del 2 af årskavalkade kommer så snart jeg igen har et par ledige timer)


Kærlig hilsen Katinka

torsdag den 22. december 2016

GLÆDELIG JUL - VI SES 2017


Kære alle, I ønskes en fortryllende jul fuld af glæde, latter og nærvær.

Jeg har i år valgt at tage tidlig juleferie - både fra arbejde og blog, så jeg i roligt juletempo kan hygge med mine kære de næste mange, skønne dage.

Nu skal morgener være stille og fredfyldte med duft af julekaffe (opskrift her) og nybagte juleboller (opskrift her). Og så skal vi ellers gå ture, spille spil, kramme og huske hinanden på, at julen er så meget mere end jag, plastik og præstationer - julen er en gave vi giver til hinanden, og som vi skal passe på!



Mit “julekort” i år er et foto taget i Sverige. det viser vores nye, dejlige (fritids)hus så ud for få uger siden med frost og knitrende kulde. Jeg glæder mig til i det nye år, at tage hul på haven her, så den fyldes med blomster og dufte. Håber I vil læse med og følge arbejdet her også - jeg tør godt garantere, at det ikke bliver kedeligt.


De kærligeste julehilsner fra Katinka - samt med ønsket om, at I alle får et lykkebringende nytår

tirsdag den 20. december 2016

FYLD KRUKKE MED JULEFRYD


En enkel krukke med grangrene, lidt ellekogler og en tung stjerne, som juletræet ikke i år kan bære - se mere skal der ikke til for hurtig at skabe julestemning i vindueskarmen.


Krukke med gran giver julestemning til vindueskarmen

Krukke med gran giver julestemning til vindueskarmen



Kærlige julehilsner fra Katinka

mandag den 19. december 2016

ENKLE KRANSE TIL UDE OG INDE


Jeg er stor tilhænger af enkel og naturlig julepynt. For mig skal julen dufte af skov og krydderier - ikke af spraydåsernes parfumerede glitter og af plastik. Mine julekranse bliver også år for år mere og mere enkle - men til gengæld flere og flere. 

Både til vores hus i Danmark og i Sverige har jeg bundet kranse af gran og enebær, og de pynter og dufter nu på døre og skabe rundt omkring i husene. De tager ikke lang tid at lave, men effekten er stor. 



Kranse på hoveddøreKransene er pyntet med naturlige og rustikke bånd, for netop at understrege den naturlige stil. Og viltre i udtrykket er de i år - det synes jeg i sær passer til den svenske ødegårdsstemning.


Enebærkranse pryder hoveddørene
Indret med kranse i julen
Dørkrans i gran med jutesløjfe




ADVENTSKRANSEN 2016.

Og ingen regel uden undtagelse, for selvom min adventskrans i år er underspillet og enkel, så er den bundet af alt fra ene og kogler til blåbærris og rakler - og det hele har fået et svagt metallisk skær, som modspil til den enkle krans og de smalle velourbånd.

metalisk adventskrans i kolde farver


Båndene er faktisk det mest bemærkelsesværdige ved ophængningen i år. Jeg har forskudt halvdelen af båndene, så de samles i to forskellige punkter, modsat det ene jeg normalt har benyttet mig af. En enkel men effektfuld måde at bruge bånd på, synes jeg. Beklager billedernes kvalitet, men mit kamera driller i kunstlys!


Anderledes ophæng af adventskrans
Kærlige julehilsner fra Katinka