lørdag den 30. januar 2016

BUKETTER GIVER GLÆDE


Kære alle. Jovist det ikke er sjovt at gennemgå en rygoperation, men de buketter man efterfølgende modtager er virkelig glædesbringende! Her går jeg rundt med store smil - både over en vellykket operation, samt over at huset stråler med duftende blomster fyldt med kærlige, varmende tanker. Jeg har valgt i dette indlæg at fremhæve to buketter, da de er de mest friske og derfor fotogene. 

Buket i sommerfarver


Lidt skønne ikke?

Først en buket fra min elskede mormor, som selv har valgt blomsterne og fået den bragt 40 km hertil… Rørende. Jeg synes buketten er som en juni-dag i haven…og den dufter ligeså skønt.

Buket i lyserød og lime


Denne glødende buket er fra arbejdet - også lidt af en lækkerbidsken.

Buket med orange tulipaner

Orange blomsterbuke


Jeg beklager de let rystede billeder, men jeg ryster fortsat på hænderne pga medicin, og fotostativ tør jeg endnu ikke bære på. 

Håber I vil bære over med mig - syntes bare lige jeg "skyldte et lille opdaterings-pip" ovenpå alle de mange søde hilsner jeg også her på bloggen har modtaget.

Så jeg er tilbage - fin og næsten hel…og vildt taknemmelig over at kunne lægge smerterne bag mig. Livet er forunderligt, foråret er på vej og stuerne dufter af skønne buketter.

I ønskes alle en dejlig lørdag herfra.


Kærlige hilsner fra Katinka


onsdag den 27. januar 2016

RELIEF I IS


Hvad med et relief lavet i is med indfrossen mynte? Jeg synes det er herligt med alle de muligheder, som frosten giver os. Sikke mange ting vi kan prøve af. 

Dette er to isplader, som til sammen danner et midlertidigt relief i haven. Den ene isplade har myntegrene frossent i sig, mens den anden blot er ren. Disse er nu frosset sammen omkring en snor, så de kan hænge i haven og lade lyset sive igennem sig.

Nemt og meget sjovt som en oplevelelse på lånt tid.

Isrelief med mynte


De to plader er frosset hver for sig, for herefter at blive fugtet med vand og lagt sammen. Herefter er en ulden snor gjort våd og lagt langs kanten - og så i frosten med herligheden til det hele er frosset godt fast.


Mynte i is

Lav relieffer af is i frosten


Jeg nyder nu at se lyset spille gennem isen og tilføre have lidt lysegrønt.


Varmende hilsner fra Katinka

tirsdag den 26. januar 2016

TRICKS TIL FUGLEMAD I LERPOTTE


Hænge potter med hjemmelavet fuglemad op om vinteren, er en almindeligt måde at servere for havens fuglene på. Men bander du også over, at fedtstoffet løber igennem hullet i pottens bund? Her er tip til, hvordan du let kan undgå dette på en helt enkel, men også ganske effektiv måde.


Lerpotte med fuglemad i haven

Sådan gør du:

Først finder du en lerpotte, en spids genstand, et lille stykke kraftigt pap (køkkenrullerør, bagside af blok e.lign), lille pind og noget bånd til ophængning…og naturligvis fuglefoder (læs opskrift her)


fuglemad i lerpotte uden at fedtet løber igennem
Bind pinden på snoren, så pinden kommer til at være på tværs.

Laver lille hul midt i pappet, hvor tråden nu trækkes igennem.

Træk snorende gennem pottens hul, så og pappet presses godt ned i bunden som prop.

Nu hældes foglefoder-massen i potten. Stil gerne potten i underskål, hvis nu lidt fedtstoffet skulle løbe igennem. Du kan som her pynte overfladen med solsikkekerner, usaltede nødder eller rosiner/tranebær.

Stil potten koldt til fuglemaden er størknet. Herefter er den klar til ophængning


Kærlig hilsen Katinka

mandag den 25. januar 2016

ISLYGTER LAVET I POSER


Du kan lave islygter i poser, hvis du som jeg har svært ved at finde balloner i butikkerne. Jeg har forsøgt mig lidt frem - to af lygterne her er lavet med affaldsposer puttet i plastposer fra IKEA , og en er lavet med to affaldssække inden i hinanden og lagt i (utæt) spand.

Frys islygter i poser


Plastikken har lavet ujævnheder i islygternes overflader, men jeg er meget glad for resultaterne - især de to høje islygter er nemme at holde lysene tændt i. Den ene har malurt indfrosset i isen - er ret begejstret for det enkle resultat.

Poser kan bruges til at fryse islygter iMen ja, synet inden er ikke super smukt - men sådan her tog de sig ud inden isen blev løsnet fra poserne...

Og sådan ser de ud nu:

Lav islygter i poser


Så mens vi venter på, at store balloner igen er til at købe i butikkerne, kan dette være gode bud på, hvordan islygter også kan laves.

Eller bare supplement til alle de andre iskolde sager...

Islygter lavet i poser

Islygter lavet i poser



Kærlig hilsen Katinka



søndag den 24. januar 2016

ISKRANS UNDEN RANDFORM



Man kan lave iskranse uden randform. Faktisk kræver det blot en skål, en inderform (cylindrisk plastikbøtte), varmt vand i en ballon og lidt tålmodighed.

Der er på nettet mange smukke kranse af is, alle lavet i lækre randforme med mønstre og sager. Sådan en randform ejer jeg ikke, men det skal nu ikke holde mig tilbage fra at lave sådan en iskrans alligevel!

Iskrans lavet i skål


Sådan har jeg gjort:

Jeg har lavet min iskrans i en plastikskål, hvori der i midten er sat en plastikbeholder fyldt med sten. 

Herefter har jeg arrangeret birkeris rundt i skålen og tilsidst hældt koldt vand over.

Skålen har så stået ude til kransen var gennemfrosset.

Opskrift på iskrans uden randform


I køkkenet har jeg fået kransen ud af skålen og med varmt vand i den inderste beholder også fået den frigivet. 

Den form, der skabes her, har en ret hård kant mod den inderste beholder. Den kant har jeg opblødt ved først at lade ballon med varmt vand i smelte kanten af. Siden har jeg forsigtigt kørt ballonen rundt de steder, som jeg syntes kransen trængte til lidt ekstra. 
OBS: Stil kransen på en karklud e.lign - der kommer vand!

Kransen er nu ophængt i haven i kraftigt reb - dejligt at have fået en krans op - med eller uden randform.


Iskrans i haven



Kærlig hilsen Katinka

fredag den 22. januar 2016

EN MIDLERTIDIG BLOG-PAUSE


Når dette blogindlæg dukker op, vil jeg være i gang med at blive opereret for den diskusprolaps i lænden, der nu i 4 måneder har gjort livet næsten utåleligt for mig. Jeg skriver dette med let rystende hænder, for jeg både ser frem til og er bange for indgrebet. Der er dog ingen anden løsning nu og det er jeg helt afklaret med. 

Du skal dog ikke helt undvære indlæg fra min side, så jeg har allerede lagt flere indlæg parat på bloggen. Dog ved jeg ikke lige hvornår jeg får skrevet tilbage - det kommer an på hvordan det hele går.

Så kære jer - jeg håber, at I vil bære over med mine indlæg, hvis vejret slår om og frost med ét er så dybt “last season”… Og så håber jeg, at jeg kan komme frisk og rask ud på den anden side, og igen tage fat på det forunderlige haveliv, som så længe har været helt umuligt for mig. Åh hvor jeg drømmer om igen at kunne tage fat og skabe!

Tænk - havelivet er jo så berigende og sjovt - og selv livet i en frossen have kan vække smil…..


Sulten solsort



Kærlig hilsen Katinka 

torsdag den 21. januar 2016

HÆNGENDE ISKUGLE MED FUGLEMAD


Se hvordan du laver iskugle med fuglemad. Her får du en idé til, hvad du også kan bruge balloner til i vinteren - udover de dånende smukke islygter. Jeg har ladet en ballon fryse til en fin iskugle og har herefter lavet hul i den, fyldt den med lækkerier til fuglene og hængt den ud i haven. Den er faktisk ret fine, når lyset spiller i isen, og fuglene er vældig tilfredse med foder i denne frostvinter.

Det er ikke svært af lave hængende iskugler med fuglemad - du kan læse herunder hvordan kuglen er lavet. 

Iskugle med fuglemad


Opskrift på hængende iskugle med fuglemad:

Ballon forberedes som skulle den bruges til islygte. Det vil sige, at den fyldes med koldt vand og der pustes luft ind til flade (her bliver det hullet med fuglemaden).

Ballonen ophænges i frosten. Den må ikke røre jorden.


Iskugle til ophæng


Når isen er godt tyk klargøres ballon, som var det til en islygte. Det vil sige, at ballonen sprænges, isen tages ud, og på fladen skal der nu laves hul. Det gøres enten ved forsigtigt at dreje isen rundt i varmt vand i håndvasken, eller med skarp genstand slå hul i isen, så man kommer ind til kernens kolde vand. 

For at gøre kanterne runde, har jeg sat en ballon med varmt vand over på hullet - under skarp overvågning og ved at dreje ballon rundt i hånden.

Herefter har jeg lavet hul med en spids genstand. Jeg har brugt en kartoffelskræller. Det tager lidt til, men hver tålmodig, så isen ikke sprækker. Præcis hvor hullet skal være er lidt en smagssag, men tag iskuglen i hånden og vurder hvor hullet bedst placeres.

Herefter er opbindergarn med pind på tværs trukket gennem hullet.


<Ophæng af iskugle


Kuglen er nu fyldt op med fuglemad (palmin, fuglefrø, solsikkekerner og tranebær). Jeg har ladet ingredienserne stå ude fra aftenen for inden, så de har fået stuetemperatur. Palminen er dermed blød at arbejde med og skal ikke smeltes - så det hele er blevet rørt sammen uden at massen er varm.

Overfladen er blevet fyldt med tørrede tranebær, der er blevet trykket fast i fedtstoffet.

Herefter er kuglen sat på køl til fuglemaden er størknet og kuglen klar til ophængning.

Det var det!

Jeg synes den er blevet lidt af en hjerteknuser...


Iskugle med fuglemad ophængt i haven

Iskugle med fuglefoder



Beklager at fuglene her i haven flygter, når de ser min kameralinse! Så ingen fugle på mine fotos, selvom haven myldrer med fugle.

Jeg har fået idéen til denne kugle ved at se med hos norske Anne på Moseplassen. Her har hun nemlig smukt serveret for fuglene i “islygter”. Så jeg måtte lige se, om ikke jeg kunne udvikle idéen til hængende kugler - iskugler er nemlig ret fine, når man ser dem med lyset igennem sig.....indefra de varme stuer af.


Kærlig hilsen Katinka 


onsdag den 20. januar 2016

FUGLEMAD - 3 FINE MÅDER AT SERVERE PÅ


Her hænger hjemmelavet fuglemad mange steder i haven, nu hvor frosten rigtigt bider og stikker. Fuglene trænger nemlig til mad, hvis de skal klare kulden og igen til sommer fornøje haven med kvider og insektspiseri. Og ingen tvivl om, at fuglene virkeligt er sultne nu - de nærmest kaster sig over fuglemaden og haven er et virvar af begejstrede fugle, der får stillet deres sult.

Og dyrelig gør nu havelivet lidt sjovere...


Hjemmelavet fuglemad


Som jeg tidligere har skrevet om, er hjemmelavet fuglemad ganske let at lave (læs fremgangsmåde her). Jeg har dog i denne omgang valgt at smelte fedtstoffer i en gryde. Herefter har jeg tilføjet fuglefoder, havregryn, rester af skorper og de dadler, der ikke forrige jul blev spist… Til sidst er massen af fuglemad fyldt i kopper, dåser og flasker og stillet det kold, til fuglemaden har siddet godt fast i det størknede fedtstof.

Denne fremgangsmåde har jeg valgt, fordi jeg i denne omgang har lavet ganske meget fuglemad. 

Og her kommer så mine bud på, hvordan man let og sjovt kan servere fuglemad i haven - det må jo også godt pynte lidt, synes jeg. Og meget vigtigt; ske på en måde så det ikke tiltrækker rotter!



FUGLEMAD I KOPPER

Fuglemad serveret i kop


Lidt af en klassiker efterhånden, men jeg har valgt store, indholdsrige krus, som vi var blevet trætte af. Jeg har valgt,  at hænge dem op med skrig-orange bånd. 

Lidt flabet og højtråbende med sådanne farvestrålende bånd, men jeg er altså temmelig begejstret over valget, som danner farvepletter uden i haven.

Kopperne er også gode for mejser og andre små fugle, da solsortene ikke kan komme til maden her.



DÅSER SOM FINE FODERAUTOMATER

Dåse med hjemmelavet fuglemad


Dåser er lette at bruge til fuglemad. Dog har jeg her stoppet klud nederst i kaffedåsen, da jeg ikke tror fuglene vil kunne nå helt ned i bunden. Dette kan man gøre, når man har rørt maden sammen på forhånd og ikke hælder fedtstoffet over til sidst. Hælder man fedtstof over tørstofferne vil kluden suge alt for meget af det næringsrige palmin.

Dåsen er hængt op med sort opbindergarn på konstruktionen, der deler terrasse fra bed. Synes sådanne skinnende dåser passer bedst nær huset - nede i havens naturligt stemning, vil den stikke for meget ud.



FUGLEKLOKKE LAVET I FLASKE

Form fyglemad som klokke


Disse skal jeg “produkt-udvikle” lidt på til næste jul, tænker jeg. Jeg kan dog ikke lade være med, at vise jer dem her - klokker er lavet i flasker. 

Jeg har klippet en vandflaske over og taget proppen af og stukket bånd gennem flaskehalsen (og ladet god del blive i selve flasken, så maden let kan hænge på). Herefter har jeg skruet kapslen på igen og fyldt flasken med mad.

En anderledes måde at forme fuglemaden på, men jeg synes selv den er ret sød...

Når fuglemaden er stivnet, varmes flasken forsigtigt under varmt vand, så man mærker, at siderne slipper. Herefter skrues låget at og forsigtigt pressen klokken ud…

Ih, hvor jeg ser frem til, at gøre disse endnu finere. Men det bliver ikke denne vinter - klokker er nemlig lidt for julede for mig nu, men jeg skulle altså lige se om min idé virkede...og kunne ikke lade være med at vise jer resultatet.



Varme hilsner fra Katinka



tirsdag den 19. januar 2016

ISLYGTER I BALLONER


Det er let at lave islygter i balloner - men resultatet er aldrig til at gennemskue. Faktorer som temperatur kontra tid gør altid processen spændende, for er isen tyk nok - eller måske så tyk, at vandet er svært at få ud, og pladsen til lys bliver for snævert? 

Man ved det først når ballonen er sprunget og resultatet åbenbarer sig.

Islygter i balloner
Er du ikke allerede i gang med at lave islygter, vil jeg bare råde dig til hurtigst at få grebet nogle balloner og skåle (læs mere her om hvordan du gør). Og har du ikke balloner på lager, så skal du til at lede butikker igennem, for jeg har med frustration måtte erkende, at balloner ikke hører til de fleste butikkers vintersortiment!

Islygter i ballonerNå, men her er en opstilling på havebordet med lygter lavet i balloner. Jeg elsker at lege og forsøge nye veje, men disse basic lygter uden andet end rent, klart, frossent vand har en stor skønhed i sig, synes jeg. 

Synes at sammen med den sorte lygte og den mørke birkegren er der så meget fin kontrast i denne opstilling - selv i dagslys.

Islygter i balloner

Men er du i gang med lygter?
Er du mest til de enkle lygter uden farve og blomster mm, eller synes du de er kedelige?


Kærlig hilsen Katinka


Vil du se flere fotos af opstilling, må du lige kigge forbi Instagram (navn der er “plantebegejstring”). 



Islygter i balloner

mandag den 18. januar 2016

EN LAV ISLYGTE


En hel samling af islygter viste jeg på bloggen i går, men én islygte holdt jeg lidt hemmelig. Jeg synes nemlig, at denne islygte fortjener lidt ekstra opmærksomhed. Den er nemlig så skrøbelig og tynd, og det stille vejr muliggør at have fyrfadslys tændt i den.

En lav islygte


Er den ikke fin?

Islygte lavet i ballon
Den er lavet i ballon, men mens toppen er frosset tyk er siderne stadig tynde som glas - men med fint møster i, som man ikke kan forudse, men blot nyde med undren og begejstring.


Islygter lavet i balloner og spande


Her ses den yderst til venstre på foto af den samling islygter, som den hygger sig sammen med på terrassen. Suppleret med grene af eucalyptus og lærk, samt hyacint i kande. Bagerst på terrassens nederste niveau anes endnu en samling af lygter.

Dem vil jeg vise mere af i morgen.

Kærlig hilsen Katinka

søndag den 17. januar 2016

ISLYGTER ISLYGTER ISLYGTER


Jeg tror at islygter er vanedannende. Og jo flere islygter jeg laver, desto mere begejstring vækker de i både mig og i resten af familien. Ungerne hjælper glædeligt med til at fylde balloner og spande. De ser også nysgerrigt til mens, at der eksperimenteres med krydderurter og frugtfarve. Min mand nyder sørme også synet - og bærer tålmodigt de største spande ud i den bidende kulde.

islygter i haven


Vi har nu samlet mange af lygterne på et bord på terrassen ret udenfor vinduerne i spisestuen. På den måde gør det det let for os, at nyde synet af islygterne indefra. 

Og jeg må tilstå, at jeg er vildt begejstret for det syn.

Vinterstemning i haven med islygter, zink, træskål og eucalyptusgrene

Islygter med lys i haven

Vi har også sat lygter i grupper andre steder i haven. På den måde skabes der dybde i oplevelsen af aftenhaven.

Men du må vente til de kommende dage med at se mere til, hvad vi ellers har af islygter her. Skulle jo nødigt drukne jer i fotos!

Islygte med grene



Islygter lavet i spande og balloner


Jeg er som noget nyt også begyndt at lægge fotos på Instagram, så vil du se endnu flere fotos af opstillingen her, kan du titte med derovre - og på Facebook naturligvis. Links til disse findes ude i højre side af bloggen. Og du er hjerteligt velkommen der også!


Mange varme hilsner fra Katinka

NB. I morgen skriver jeg blogindlæg på en af islygterne på bordet, som i dette indlæg næsten igen opmærksomhed har fået...

Islygter i mørket

fredag den 15. januar 2016

ISLYGTE MED INDFROSNE HJERTER


Et anderledes bud på en islygte, er denne islygte med ishjerter i farver. Islygten, som jeg her har lavet, har indfrosne, blå hjerter i sig. Dette ses tydeligst, når der i aftentimerne er lys i lygten.

Sådan en islygte kræver lidt flere delprocesser end de almindelige islygter, men tro mig - det er sjovt at eksperimentere med is.


Islygte med blå hjerter. Opskrift på islygte


Lygten laves således:

  • Fyld hjerteforme med vand tilsat frugtfarve.
  • Frys hjerterne helt igennem.
  • Placer en mindre beholder med lige sider i midten af en skål eller spand. Den indre beholder skal være fyldt med tungt materiale - her er valgt sten. Sørg for at afstanden mellem ydre og indre skål er stor nok til at få hjerter ned imellem sig. Men jo større afstanden er, jo svagere vil hjerterne fremstå.
Opskrift på islygte i skål
Opskrift på islygte med hjerter i isen

  • Hæld nu vand i bunden af skålen. Dette skal danne basen for hjerterne og altså ikke gå højere på, end at der er god plads til hjerterne.
  • Frys vandet.
  • Når hjerter er helt frosne tages de ud af formen.
  • Hjerter placeres nu i skålen ovenpå isbunden.
  • Lav en skål eller kande med isvand. Vandet, der skal hældes over hjerterne, skal være iskold for i mindst mulig grad at smelte isen.
  • Hæld nu forsigtigt isvandet i skålen.
  • Sæt skålen på frost/ud i kulden.
  • Når isen er HELT gennemfrossen løsnes lygten forsigtigt fra skålen og er nu parat til at blive stillet ud i haven med lys i.

Islygte med to farver is

Ishjerte i islygte



Jeg synes den er blevet lidt sød - hvad tænker du?

Jeg tænker også, at disse lygter kan være søde at lave med rød frugtfarve til eksempelvis en bryllupsdag, et romantisk aften…eller måske på Valentines day…Kun fantasien og temperaturen sætter grænser for eksperimenter med islygter.


Kærlig hilsen Katinka


Anderledes islygte i haven