Det er i dag 2 år siden jeg første gang lagde et indlæg på min haveblog her. To år som er fløjet afsted og bragt ufattelig med haveglæde med sig.

Uden jer ville både bloggen og min fortællerlyst hurtigt blegne og visne!
I mit største bed brillerer robust og livsvillig beplantning i denne tid. Planter som har klaret en for dem nådesløs sommer med hedebølge og manglende menneskelig opmærksomhed.
Vi har jo bygget hønsegård og holdt ferie…
Alligevel står planterne nu ganske smukke i sensommerlyset, synes jeg. Bedet har ændret farveholdning fra sommerens afdæmpede farver, til nu de mere dybe og brændte toner. Disse står sig godt til årstidens varme lys og ved eftermiddagstide kan man opleve, at bedet nærmest gløder i solen (men den oplevelse tillader vejret nu ikke lige i disse dage).
Og selvom bedet ikke har fået megen opmærksomhed de to sidste somre pga andre haveprojekter, ja så synes jeg plantevalget fungerer ret udmærket med en kombination af de meget tunge og solide stauder, hvor især sankthansurt "Matrona" er et udtalt eksempel for de bastante mens de lette og svævende planter især repræsenteres af kvæsurt og elefantgræs "Kleine Fontäne".
Jeg kan lide at bedet hverken bliver for flimrende eller for stationært i sit udtryk.
Kvæsurt, græsser, sankthansurt, phlox og solhat dominerer billedet, og jeg nyder deres lyst til at gro og leve. Rosen på legehuset tager også lige en blomstringsrunde til, selvom den allerede flere gange er blevet blæst til jorden denne sommer. Men hvor jeg nyder at se livsviljen blomstre.
Så hip hurra for de solide planter, når nu man som jeg ikke er et alt for luge-begejstret menneske.
Kærlig hilsen Katinka