BLOMSTRENDE BEDE OG 2 ÅRS BLOGFØDSELSDAG

Det er i dag 2 år siden jeg første gang lagde et indlæg på min haveblog her. To år som er fløjet afsted og bragt ufattelig med haveglæde med sig. 

Og selv en regnvejstung dag som i dag buldrer havebegejstringen i mig, når blot en enkel solstråle tager mod til sig, og et kort øjeblik at oplyser havens bede. Et øjeblik som jeg bare må dele med alle jer skønne mennesker, som læser med og giver havebloggen ekstra liv og puls. 

Uden jer ville både bloggen og min fortællerlyst hurtigt blegne og visne!

I mit største bed brillerer robust og livsvillig beplantning i denne tid. Planter som har klaret en for dem nådesløs sommer med hedebølge og manglende menneskelig opmærksomhed. 

Vi har jo bygget hønsegård og holdt ferie…

Alligevel står planterne nu ganske smukke i sensommerlyset, synes jeg. Bedet har ændret farveholdning fra sommerens afdæmpede farver, til nu de mere dybe og brændte toner. Disse står sig godt til årstidens varme lys og ved eftermiddagstide kan man opleve, at bedet nærmest gløder i solen (men den oplevelse tillader vejret nu ikke lige i disse dage).

Og selvom bedet ikke har fået megen opmærksomhed de to sidste somre pga andre haveprojekter, ja så synes jeg plantevalget fungerer ret udmærket med en kombination af de meget tunge og solide stauder, hvor især sankthansurt "Matrona" er et udtalt eksempel for de bastante mens de lette og svævende planter især repræsenteres af kvæsurt og elefantgræs "Kleine Fontäne". 

Jeg kan lide at bedet hverken bliver for flimrende eller for stationært i sit udtryk.

Kvæsurt, græsser, sankthansurt, phlox og solhat dominerer billedet, og jeg nyder deres lyst til at gro og leve. Rosen på legehuset tager også lige en blomstringsrunde til, selvom den allerede flere gange er blevet blæst til jorden denne sommer. Men hvor jeg nyder at se livsviljen blomstre.

Så hip hurra for de solide planter, når nu man som jeg ikke er et alt for luge-begejstret menneske.

Kærlig hilsen Katinka

SOMMERMINDER

Ja, sommerferien føles allerede som for længe siden, men jeg vil nu ikke snyde jer for havefotos fra vores sommer i Småland. 

Afslappende, varme dage hvor både mennesker, dyr og planter vist blev lidt dovne i heden.

Jeg elsker altså sommertiden...

Kærlig hilsen Katinka

HØNSE-PRINSESSERNE ER ARRIVERET!

Nu er de her - 4 guldrandede dværg-wyandotter. Hvor har vi glædet os, og hvor har vi knoklet sommeren igennem på, at få vores hønseanlæg på plads. Og i dag er dværghønsene så flyttet ind.

Ingen lette løsninger er valgt, men det har været hyggeligt, udfordrende og sjovt at bygge det hele op. Samtidig har det været vigtigt at sikre huset bedst muligt, så gravearbejdet har været tungt.
Hønsehus og -gård skulle passe ind i havens udtryk og ikke blev et fremmedelement. Derfor har vi også bygget anlægget i sammenhæng med overgangskonstruktionen mellem gavlhaven og baghaven og bygget videre på konstruktionens udformning.

Vi er nu ret glade for resultatet og håber bare de 4 små “hønse-prinsesser” vil kunne finde sig tilrette i disse omgivelser. Indtil videre virker de ret tilfredse, men der er altså også både isoleret hus, vindfang, sandbad, hønsegynge, snakkepind og egen “have” (så længe det varer, men hyggeligt og bedre end at smide planterne væk)…og så er der regnorme!

Hele anlægget er bygget i sortbehandlet træ med voliernet monteret på bagsiden af stolperne, for derved at få den sorte konstruktion til at stå tydeligt frem. Samtidig er der ved siden af anlægget bygget et sort plateau op i flere niveauer, hvor man også kan sidde og betragte dyrene.

Så velkommen til Putte, Tulle (kender du “Peddersen og Findus", så ved du hvorfor vores førerhøne hedder dette), Gurli og Lionella (feminine udgave af Lionel Messi).

Og nu fotos af det, der har taget det meste af vores tid denne sommer.

 

Kærlig hilsen Katinka

ASTRIDS HÆNGENDE HULEGYNGETRÆ

En sjov detalje og et helt eventyrligt rum. Hængebirk (tror jeg) beskåret således, at de gennem mange år har udviklet sig til det mest finurlige, grønne gyngerum. Om Astrid Lindgren har gynget her? Næppe, taget hendes fødeår i betragtning, men dette forrygende sceneri ligger i hendes barndoms have, og er så fint i tråd med hendes sprudlende fortællinger til børn og barnlige sjæle. 

Store krogede, knudrede birkestammer med nærmest form som en fontæne danner både søjler, gyngegrene, grønne vægge og tag. Whau, sådan et rum som virkelig sætte tankerne i gang og pirker til det indre legebarn - nøjagtigt som mange af Astrid Lindgrens historier gør det. 

Sophus på gyngen - lidt måbende over dette underskønne rum skabt af 3 birketræer 

Så ikke et hverken promoveret, forfinet eller pralende rum, men helt, helt betagende og inspirerende et af slagsen…faktisk et af de mest interessante haverum jeg længe har set. Enkelt, overraskende og barnligt - og med en årrække bag sig, som gør det svært lige at overskue at gøre efter…selvom sådan et rum ville være forrygende at kunne genskabe!

Så vær så artig - eller uartig - at træde ind under kronerne på de tre træer, og oplev et mageløst univers med eventyr…og gynger. Og skulle du komme forbi Vimmerby, så smut lige indenom Astrid Lindgrens barndomssted, og snup en virkelig tur under trækronerne.

Kærlig hilsen Katinka

KAN DU KENDE KATHOLT?

Få ord kan bringe barndomsminder frem som skikkelser og steder fra Astrid Lindgrens forunderlige historier. Katholt er nok et af de aller-allerbedste til denne disciplin, for hvem har ikke et særligt blødt punkt for Emil fra Lønneberg? 

Jeg har i hvert fald!

Og denne somme fik barndomsnostalgien fuldt blus med besøg i det Lindgrenske univers - vi har blandt andet set Bulderbys 3 gårde, kørt igennem Mariannelund og stået foran stuehuset på Katholt. Det sidste gav mig næsten kuldegysninger, og grænsen mellem fiktion og virkelighed svær at opretholde.

Og Katholt, som gården nu har fået lov til at hedde, er netop stedet, hvor filmene om vildbassen Emil blev optaget i 70’erne. Skønne, skægge, gruopvækkende og ikke mindst opdragende historier, som jeg stadig elsker at gense og give videre til mine to "emiler".

Katholt ligner heldigvis sig selv - det fine rødmalede hovedhus med den gule hoveddør, snedkerboet, laderne og ikke mindst kig til Katholtsøen. 

Karlehuset hvor Alfred boede, og Emils fine træmænd. Måske det ikke er sidste gang en skarnsstreg udtænkes i Katholt...?

Og selvom fornuften fortæller os, at Emil blot er en historie skabt af en fortryllende forfatter, ja så er det svært ikke at komme til at udbryde: ”Se, det var her Emil lukkede sin far inde på daset!”, “Her boede jo Alfred” og “Se, der har vi jo flagstangen…”

Kærlig hilsen 

Katinka

SIESTA I HAVEN

Det har som sagt været en underskøn sommer her i Danmark og Sverige, men også så varm, at det næsten ikke har været til, at lave ret meget fornuftigt i. Naturligvis kommer det an på, hvordan “fornuft” defineres, og anses det for at være “at gøre det mest hensigtsmæssige”, ja så må rolige dag i vandet eller i skyggen vel tælle med.

Og her må jeg lige vise sommerens klare ynglings-siestasted. En gammel sengeramme hevet ud fra laden, båret ned under en vidunderlig, stor syrenhortensia og med madras og myggenet på - vupit, det skønneste sted at bare dase og være.

Startede som en hurtig beslutning til et småsløjt barn, men hurtigt måtte vi alle indse, at det sted bare var for fantastisk til vi kunne demontere det.

Jeg kan kun anbefale alle andre, der har mulighed for et nogenlunde tilsvarende arrangement, at benytte sig af det. At ligge sådan et sted og nyde en brise, høre insekterne summe og se lyset filtreres ned gennem blomsterhoveder og grønne blade…jamen det er fuldstændig mageløst.

Tænker at dette sted vil være sådan et, som tankerne vil kredse om og længes tilbage til gennem alle de mørke måneder. For at døse hen til fuglekvider, frisk luft og haveduft, se det går lige i havehjertet…

Håber I kan føle lidt af stemningen og magien. 

Kærlig hilsen fra Katinka

Ja, var udesengen optaget, så måtte man jo tage til takke med hængekøjen eller vandkanten...behøver jeg skrive, at vi har haft den skønneste, afslappende ferie?

NB. Beklager at skrifttyperne mm. driller lidt i øjeblikket. Jeg har fået ny computer, hvilket giver lidt særlige udfordringer på dette punkt....

SLOTSHAVE MED SMUKKE, SKJULTE STAUDEBEDE

I juli måned åbnede Fredensborg Slot op til Den Reserverede Have. Normalt er denne del af slotshaven lukket for offentligheden og det kan man egentlig godt forstå, for hvor må det være vidunderligt at have sådanne udsøgte og storslåede haverum helt for sig selv. 

Det kunne jeg da godt drømme lidt om…og det gjorde jeg så sandelig også, da jeg for en måned siden besøgte haven.

Slotshaven ved Fredensborg har gennemgået en grundig renovering og jeg må indrømme, at haven nu fremstår skønnere end jeg husker den nogensinde før har gjort. I den reserverede have finder man en rosen-ø med sirligt klippede træer og ensartede rosenbed, en rosenhave og køkkenhaven som man kigger ind i og bliver grøn af misundelse over både omfang, orden og udvalg. Og så er der de store staudebede, som Dronning Ingrid har stået bag - store, svungne og smukke - overdådigt smukke.

Og det som denne slotshave virkelig kan er, at være både storslået og sanselig. Højtideligheden bliver aldrig tung. 

Smukke og intense farver finder man i blomsterrigdommen omkring slottet. Den imponerende rosengang ned midt gennem køkkenhaven er da storhed for alle pengene - ja en dronning værdig

Samtidig er der i haven mange skønne siddepladser, hvor man kan slå sig ned og bare nyde haven.

 

Denne del af haven er faktisk en ø med roser og formklippede træer. De gule rølliker står i staudebedenes driver 

Virkelig besøg værd - også hvis man bevæger sig ud i den øvrige slotshaven, hvor både store og små rigtigt kan gå på opdagelse og mærke slottets storhed.

Slotshaven er fuld af oplevelser. Udenfor Den Reserverede Have finder man en milimeter-præcist klippet "labyrint", hvor børn rigtig kan sætte rekorder og føle sig lidt på vildspor

Måske et besøg værd igen til næste år? I hvert fald for mig.

Kærlig hilsen

Katinka

SLUT MED SOMMERFERIE

Sikke en sommer! Skøn så man næsten ikke har kunnet begribe det… Men nu er hverdagen tilbage og blogferien må have en ende. 

Med sådan en varme har vi måtte udskyde færdiggørelse af hønsegården. Huset er på plads (sådan et projekt som bare griber om sig som ren sjov og fornøjelse), men der mangler net på selve gårdarealet. Så I må vente lidt med at se resultatet, men indtil videre er vi temmelig stolte over hvad det har lykkedes os at på bygget. 

Dejlig fornemmelse.

Vi valgte i også ferien at pakke bilen og drage til Sverige. Heden i villahaven blev simpelthen for voldsom… Vi måtte have luft, plads og badesø for rigtigt at kunne stornyde de sydlandske temperaturer.

Så den næste tid vil jeg her på bloggen vise fotos fra sommerferiens skønne oplevelser - mens haven her forhåbentligt langsomt finder sig selv efter uger med meget tørre fødder.

Håber I alle som os har nydt sommeren, at alles haver har overlevet og at I er med på et lille tilbageblik her på bloggen. Jeg starter blidt ud med lidt af de blomster, som har prydet vores sommer.

Kærlig hilsen

Katinka