HAVENS HISTORIE




Det hele startede med...
Dette er historien om til at begynde med forholdsvis almindelig have. Sådan en have, der størrelsesmæssigt findes nærmest uendeligt mange af i Danmark. Min have (ja det kalder jeg den, selvom det nu også er min mands og mine 2 drenges) er nemlig kun på knapt 600 kvm og deler pladsen med et halvt dobbelthus i gul tegl opført i 50’erne. Så hverken park eller slot, men vores siden 2007!

Så ikke for stor, ikke for lille…og da vi overtog den var der gode frugttræer og en portion stauder og buske i farvekombinatione, som jeg ikke helt kunne rumme.
Og ja, reglen om at vente et år og se hvad haven byder på er smuk og meget rigtig, men:  
  1. Jeg kunne gennemskue konstellationerne og var langt fra overbevist om at det levede op til mine ønsker. 
  2. Jeg ville i gang med det samme.

Stauder blev flyttet, lidt træer plantet, men havens indretning rørte vi ikke ved. Ikke før en skæbnedag i 2009 hvor vi måtte indse, at vores elskede æbletræer var ramt af honningsvamp, hvilket er den sikre død for træerne. Inden længe var hele baghaven ryddet for alt, jorden gravet igennem og udtrykket mindede mest som en nyudstykket parcel på en tidligere brakmark! Kun hækken stod tilbage. 

Det var grufuldt. 

Især da jeg i mails fra en meget venlig seniorforsker fra KU havde fået strenge ordre til at vente 2 år på at plante nye træer og buske. Svampen ville måske ellers angribe igen. Det var som én lang vinter. Alle mine planer og drømme fik en kæberyster og tanken om, at denne sanseløst triste have skulle være uderummet for mine børn barndom var ubærligt. Dog begyndte handlingsplaner snart at tage fart. Jeg kunne ikke udholde at blikket først stoppede, når det nåede bagboernes vinduer. Haven var med ét blevet så øde, at øjet ikke orkede at opholde sig der mere end blot et lille øjeblik. 

Noget måtte vi gøre!

Den nye have tager form
Det blev til mange - rigtigt mange - skitser inden vi tog de første skridt på vejen til vores havedrøm. Tavlen var visket (eller nærmere gravet) ren og haven stort set kun græs, så vi havde ikke mange begrænsninger i den eksisterende beplantning. Vi plantede træer nær huset i nogenlunde sikkerhedsafstand fra det inficerede jord og fik bygget en pergola bagerst i haven. En meget atypisk konstruktion, da dens hovedformål var at dække mod bagboernes vinduespartier og skabe dybde og rum i haven. Som hjælp til denne afdækningsopgave plantede vi en masse klatreplanter, som vi overøste med opmuntrende ord og en portion kærlighed. 

De gror og vi er dem taknemmelige!

Flere andre væsentlige elementer er siden tilført haven. Et intimt haverum mellem husgavl og garage, et børneområde med legehus er gemt bag hække af frugtbuske, høns er flyttet ind og store bede med stauder, buske og træer giver nu haven kolorit, dufte, dyreliv og alt det der gør haven til helt sin egen…

Men det er jo en pure-ung have i en gammel haves skrov. Der er desværre kun få buske i haven med mange år i roden, men træer, buske og stauder gror nu godt, og er nu ved at komme op i brugbare størrelser. Så haven er på vej og naturligvis i udvikling. Min trang til frodighed og plantetæthed er også aftaget lidt, nu hvor transformationen er i gang. Nu kan jeg slappe lidt af og tilføre haven et mere maskulint formsprog med sorte konstruktioner som modspil til planternes vildskab og sødme.

Og nye projekter...dem har vi altid!


2 kommentarer:

  1. Spændende blog du har, glæder mig til at kikke rundt. Velkommen til blog land i øvrigt!

    Maria
    Deneksperimenterendehave

    SvarSlet
  2. Jeg følger gerne din blog da den lyder interessant,kan se du lægger også stor iver i at give haven rum og det syntes jeg er super.
    hilsen plateauet.haveliv

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka