torsdag den 28. februar 2013

FORÅR, FEJRING OG FACEBOOK.


Tænk i dag er det 6 måneder siden HavePlaner & PlanteBegejstring spirrede frem som haveblog (hvis man regner med begrebet ”sidste dag i måneden”!). Den første måned som en usynlig lille vækst, inden den havde fået så megen saft, kraft og styrke, at den var parat til at springe rigtigt ud i blog-verdenen.






































I morgen sker der (forhåbentlig - om Postdanmark vil...) noget som fejring af dette, men faktisk også allerede idag, for min blog har fået en lille kusine – en side på Facebook, som jeg sådan håber du vil ”like”. For jeg ønsker dette tiltag vil give bloggen mere liv og tilgængelighed, samt skabe en god og inspirerende ping pong de to platforme imellem.


Så håber du vil se med, så vi også mødes på Facebook. Lover at den og bloggen vil supplere hinanden... 

Du er hjertelig velkommen til at klikke dig til siden her.


Kærlig hilsen og dejlig dag fra 

Katinka




Billeder af lyseblå skilla med blå årer...

onsdag den 27. februar 2013

KENDER DU TIL BEGREBET: ”BARE ÉN TIL”?


For det gør jeg! 

Det kan være umådeligt svært at begrænse sig, når man bliver begejstret for noget. Det kan være alt fra roser, tulipanløg, kjoler og lakridser til vaser og flasker. For kan man egentligt få for mange vaser? Min fornuft siger: ”Jep!”, mine skabshylder råber: ”JA for pokker, begræns dig dog menneske!”, men mit hjerte siger: ”Uh, mon ikke lige der kan være én til? Det tror jeg nu nok...”


































Jeg elsker afskårne blomster! Helst sat i klare eller svagt blå glasvaser. Se iltebobler og lysets brydning i samspillet mellem glas og vand giver for mig skønne oplevelser. Og nej jeg er faktisk på ingen vis selektiv i min udvælgelse ellers. Har alt fra krystalvaser til fine sylteglas, Ikeas klassikere, gamle soda-flasker til de helt jævne syltetøjsglas, som måske bare havde en særlig interessant form. 


En af favoritdisciplinerne er også at slæbe tomme juiceflasker o.lign med hjem fra rejser, da de ofte har lidt anderledes former og samtidigt bærer på dejlige rejseminder...


Kan nu alligevel især lide det gamle glas med deres ujævnhed, men de gængse ”stang-varer” (altså direkte fra køleskab til vase!) er dejlige at bruge især ude, hvor man om sommeren ikke behøver frygte for værdierne.







Et beskedent udpluk af samlingen...



Men sikke en håbløs samling, som tynger den småskrigende skabshylde. Håbløs på den dejlige måde, for jeg værdsætter hver og én her.

Nu er de alle afkalkede, skinnende rene og venter blot på at give ly og støtte til nye buketter – åh hvor er jeg glad for det brede udvalg med alle dets muligheder, men jeg må indrømme, at det er svært at få presset flere ind i puljen.

Kender du denne følelse?


tirsdag den 26. februar 2013

NORDISK VINTERSTEMNING


Vi må jo sætte alt ind på at finde de søde oplevelser i denne sidste fase af vinteren, hvor vi nok alle har fået rigeligt af sne og kulde og blot venter på, at sneen nu smelter bort.

Dette syn fra Sverige af en sparkstøtting med lygte på, synes jeg er nostagisk og skønt, så det må blive vinterens sidste stemningsbillede.

Komprimeret nordisk vinterstemning i haven! 
Dejligt med lidt "arvestykker" i sneen...det behøver jo ikke være sådan en sag, men en kælk eller et par skøjter måske...?





mandag den 25. februar 2013

VELKOMMEN HVIDE VINTERGÆK.


Se hvad jeg fandt i haven – den kæreste tue af kortbenede vintergækker! Vi har ikke mange af dem her i haven (modsat erantis, der er over alt), men ved heldigvis efterhånden hvor jeg skal lede!


































Det er sikkert den mest gængse art, men jeg synes den er kær. Har ikke et voldsomt passioneret forhold til vintergækker (synes faktisk det svenske navn Snödroppar er så meget mere poetisk, men det er en anden snak!), men synes de hører forårets kommen til. Ved at en del mennesker virkeligt går op i denne gruppe planter – hatten af for dem - men tror jeg har alt for megen "krudt i knæhaserne" og er alt for kuldeskær til at dvæle ved noget så småt i denne tid.


Men måske en dag gækken bider mig i haserne – hvem ved...







søndag den 24. februar 2013

LYS I MØRKET


Jeg er nok langt fra ene om at synes, at den vinter nu har gjort sit arbejde mere end grundigt og nu uden mindste strejf at dårlig samvittighed snild kan sige tak for denne gang. Jeg orker ikke mere sne i haven, snesjap langs veje, våde flyverdragter og glatte fortorve. Jeg vil have lune i luften og forår i kinderne! 

Men nu kan jeg jo ikke (desværre) lave om på vejr og vind, så jeg må finde andre måder at klare tiden på. Blomster i stuerne hjælper meget til humøret, men også at tænde ild udenfor i mørket giver stemning, mentalt varme og lidt oplevelser derude. 

Så derfor tændes der lys i lygter, men skal der virkeligt sættes ind på humørstadigt kontoen, ja så skal haveblus frem med store, bølgende flammer ud i den kulde der  og give drama og oplevelser. 

Dejligt at beskue ilden i sneen (selvom jeg gerne var den foruden nu)!







Vi har også bålfad vi overvejer at tænde op i, men træet er så vådt og vi kan alligevel ikke sidde rundt om det alle 4, da flyverdragter (uanset hvor våde de er) er en dårlig kombination med bål. 




Dejligt at kigge ud på lysene og kulden, mens mor ordner derude...




lørdag den 23. februar 2013

AT VÆRE SIG TIDEN BEVIDST.


Hvor bliver tiden af?
Har vi brugt for megen tid på at trække tiden ud?
Benny Andersen


Dette indlæg skriver jeg ovenpå gårsdagens tema på mange blogge (især de norske, da ophavsbloggen er BlandRosor och Bladlöss), samt Claus Dalbys meget åbne og modige indlæg om livets skyggeside.

I går var overskriften Carpe Diem, og jeg må indrømme, at dette for mig mest er en lænde-tatovering i Nyhavn, men nok om det. At jeg overhovedet nævner det er blot fordi selve sætningen for mig er blevet godt fortærsket siden filmbrug i slut 80’erne, men budskabet, det fejler intet - tværtimod!


























Jeg er den type, der altid har 100 bolde i luften, vil gribe dem alle, samt også gerne alle dem omkring mig. Jeg sætter baren voldsomt højt og styrter af sted mod et mål – og når jeg det før tiden, ja så læsser jeg bare lidt mere oveni. Jeg er faktisk ret dårlig til ikke bare at yde og yde!

Man kan nok sige, at jeg er et menneske drevet af passion, drive og kreativitet, men også af en stor opmærksomhed på mine omgivelser og hovedrystende høje krav til mig selv! Og så er jeg ikke ret god til at nøjes og udvise ligegyldighed...

Derfor er det godt, at nogle indimellem spænder ben for mig og pænt - men bestemt - beder mig om at stoppe op!

Jeg øver mig nu i at holde fokus på nu’et, selvom det er svært. Vil forsøge at være tilstede, men det kræver også, at jeg indimellem accepterer, at jeg ikke kan nå alt! For når jeg vil det, ja så lever jeg kun med tankerne på det der skal ske i fremtiden, samt indimellem dvæler ved søde minder om fortiden. 

Det holder bare ikke!

Dette er ikke noget jeg lærer på kort tid, men jeg er langt bedre nu end for år tilbage, hvor jeg havde den triste evne til altid at tænke: ”Jamen om lidt er dette forbi og jeg er et andet sted!”
For når man lever efter det der (forhåbentlig) kommer, ja så ryger nærværet, evnen til at være tilstede og kraften ved øjeblikket lige nu og her. Vi kan drømme om fremtiden, men hvad pokker hjælper det, når vi – hvis vi når frem til at vores fremtidsdrømmes materialiseren – blot drømmer nye drømme videre frem? Hvis vi kun i øjeblikke er opmærksomme på nuét, for at kunne lægge fremtiden til rette?

Hvad har dette med havelivet at gøre? Ikke ret meget og alligevel. Jeg bruger lige nu kræfter på ikke at sukke for meget over vinterens tristhed - og det skal jeg lære at lade være med - men samtidigt så er arbejde i haven for mig virkelig en hyldest til nu'et. Nyde det der er i hvert øjeblik og lade sanserne åbne sig og suge indtryk til sig. For mig er haven et rigtigt nyttigt sted at søge hen, når tankerne og planerne kører på centrifugeringsprogram! 

Så jeg kender nogle kneb efterhånden...

Og ja, jeg vil forsøge hele tiden at tvinge mine tanker tilbage til lige nu og her – mærke glæden ved børnenes latter, forårets møven sig på og fuglenens begyndende pippen. 
Tænke at jeg vil ønske dette øjeblik lagres i min hukommelse (selvom jeg ikke skal dvæle for meget ved fortiden heller...) fordi det jo er hyggeligt og rart sådan at sidde og skrive til jer og vælge smukke fotos ud. Men også være bevidst om at hovedet og ryggen snart er trætte og jeg hellere må slukke og vende opmærksomheden fuldt ud mod min lille familie 
– for de er her jo lige nu og her og øjeblikket bliver aldrig det samme igen...

Dejlig dag – om det regner, sner eller er tindrende solskin - husk at nyde det!

Kærlig hilsen Katinka



Nb. Kender du Møllehaves "Vor tids tid" - det er en rigtig fin og tankevækkende sag...




fredag den 22. februar 2013

SMÅ BLÅ VIDUNDERE PÅ STRIBET BAGGRUND.


Indimellem stiller man en blomst (afskåret som i potte) et sted, hvor det hele bare går op i en højere enhed. Kender du det? Det tror jeg du gør...

Sådan havde jeg det, da disse søde perlehyacinter (som jeg synes er nogle af forårets allerkønneste) blev placeret på bordet i mine forældres nytapetserede spisestue. 

Fint, let og luftigt!

Tapetet er fra Tapetcaféen og er af den gamle kvalitet. Det vil sige, at det ikke er så let at sætte op som mange af de moderne Non Wowen-tapeter, men til gengæld har den en lækker stoflighed og det rette håndlavede islæt, der gør, at den passer så fint og ligetil ind i sådan et træhus fra 1800-tallets sidste del. 

En smuk og afstemt baggrund for perlehyacinterne, synes jeg.




torsdag den 21. februar 2013

DEN DEJLIGSTE HILSEN.





Selvom jeg i sommeren har haven bugnende fuld med blomster, ja så bliver jeg altid utroligt glad over at få en buket blomster. Jeg synes buketter er den rene luksus at omgive sig med!

Her i vintertiden hvor jeg ikke just slæber favne af blomster indenfor, er det en om muligt endnu større glæde at få overrakt en buket – især af en man elsker!

Denne overdådige rosenbuket fik jeg i weekenden af min dejlige mand – en kærlig hilsen der bragte smil og lune om hjertet. Synes den er dybt romantisk med din pudder-palette. Store roser der smukt changerer.

Åh den er skøn, synes jeg.



onsdag den 20. februar 2013

EN FLITTIG MAND OG HANS FINE FRUE.


Ja, sidste uge gik med at holde fri, nyde ungerne og boltrer sig i den svenske sne – og hvad er vinter uden en ordentlig snemand? 

Her fik vi denne flittige mand og hans nydelige kone op at stå, så de kan skue ud over grunden og give smil og skæg til snelandskabet. 




Dejligt med sådanne herligheder i denne kolde tid – og så håber mine drenge, at naboens lille dreng nu vil få sine første rigtige snemand/-kvinde at se – ude at blive bange for dem...for de er altså både flinke og rare - det kan man da godt se ikke?




tirsdag den 19. februar 2013

GRØN UDEN KONKURRENCE-GEJST.


Det er ingen hemmelighed, at jeg den seneste tid er blevet helt grebet af fotokonkurrencen på Moseplassen, men i den grønne/sorte kategori som løber i disse dage, ja der trækker jeg mig.

Har mange dejlige mørkløvede planter i min have og ønsker at tilføje ekstra syre til sommer i form af grønne blomster som Nigella Transformer (klik til indlæg her), men har ikke fotos, som jeg synes gør sig i konkurrence – ikke af blomster i hvert fald.

Men, for der er altid et men...denne grønne frøstand må jeg vise jer sådanne grøntonede dage. En Allium Purple Sensation efter den lod de lilla blomsterblade falde. Smuk, grafisk og interessant form, synes jeg! 

Dejligt når også frøstandere tilfører haven skønne oplevelser, og her synes jeg, at skønheden ikke er langt fra den, der ses under blomstringen.







Så en grøn tanke herfra, men helt uden konkurrenceiver...

mandag den 18. februar 2013

DEN SØDE SKOVMÆRKE.



En effektiv og skøn lille bunddækkende urt, som vi hurtigt kommer til at overse, er skovmærke. Den har den skønneste krydrede duft, fine, fligede blade og kan vitterlig bide fra sig i bedene.


Lav, let og absolut lige til at dyrke, for den er meget nøjsom og tåler skygge...


Den er skøn til at krydre hvidvin med i sommeren og hænge som duftende buketter i huset.


Skovmærke kan jeg godt sukke efter snart at hilse på igen i min vilde forhave, hvor den dækker jorden så fint og ovenikøbet har de yndigste, små hvide, stjerneblomster. 


Og ja selv den gode H.C. Andersen skrev jo en sangtekst, hvori den indgår. 
Nyn selv med på: "’Hvor skoven dog er frisk og stor, kuk-kuk, kuk-kuk faldera. Skovmærker der og jordbær gror, kuk-kuk, kuk-kuk faldera...." og overvej om du lige burde så lidt af denne skønnesag, nu hvor du sikker er igang....for den er altså som et lille link til skovbunde og lune sommeraftener


...Jeg sukker længselsfuld!







søndag den 17. februar 2013

GUL GUL GUL – GEDIGEN GLÆDE



Ja jeg er stor tilhænger af gul!

Gul som glæde, gejst og gå-på-mod. Gul som solen.

Ingen anden farve giver mig så megen energi og kraft som gul, men derfor bruger jeg den også med omtanke og ikke med store armbevægelser, for så bliver den for voldsom for mig.

Især de kolde gule (lidt syrlige) er jeg vild med og allerede i min studietid, fik jeg mine gule perioder, der strøg gennem projekter (dengang var rød det absolut vildeste valg til materiale!). Jeg elskede dens lysende væsen...og satte en ære i, at gul ikke blev en farve man rynkede på næsen af. Næh, jeg ville gøre gul hip – og ja det fik jeg vist den kunne være....brugt på rette måde og med omtanke.

Nu har jeg dog på ingen vis nogen idé om, at mit gule korstog satte sig som ringe i vandet og gul derfor idag er kommet ind i varmen, men jeg føler mig så knyttet til den farve, som altid får mig til at spærre øjnene op og smile bredt.

Derfor må jeg sende et gult bidrag til Moseplassens X-faktor konkurrence.




Mit hovedfoto er fra Løve Planteskole, hvor denne svimlende skønne honningrose boltrer sig i busketter. Helt berusende syn i juli, som jeg kun kan anbefale at dvæle ved, hvis man kommer på de kanter. Du kan læse mere, hvis du klikker på mit indlæg om denne skønne planteskole hos Torben Thim. Klik her.

Og nu sender jeg så denne af disse viltre roser i spil – elsker jo det lidt utæmmede og vilde i haven – og her er denne rose fortryllende!

Men du får lige et par ekstra gule energibomber - kan være tiltrængt sådan en mørk søndag i februar...







lørdag den 16. februar 2013

EN BLÅ VILDBASSE.



Først en hjertelig tak for alle de søde kommentarer jeg har fået, mens jeg har holdt ferie – så vanvittig hyggeligt at komme hjem til, men jeg når ikke at svare jer alle desværre i denne omgang...er jo kommet så langt ned i tempo, at det er svært at få startet turboen!




Nå men jeg måtte lige have dette blå indlæg med, så jeg kan konkurrerer en smule (selvom jeg egentlig slet ikke er konkurrencemenneske, men når nu planterne gør det for mig, ja så er det ikke så slemt...).


Jeg har valgt dette foto af den vilde, skønne og blå, blå hjulkrone. En selvsående bavian, der titter frem hist og her hvor den lyster – og jeg elsker den! Dens stride løv og smukke, enkle blomster, der gør underværker i sommerens salater, i isvand og på kager.


Jeg synes den er så rå og elegant på een og samme tid – og her ligner det næsten, at de to blomster spejler sig i hinanden.



Det er mit byd på en blå blomst – blå som himlen en klar vinterdag og som havet en sommerdag.


Tag godt imod den - ellers laver den ballade....Du kan se den sammen med utroligt mange andre dejlige, blå blomster på Moseplassen


Læs andet indlæg fra efteråret om hjulkrone her. Den er nemlig også dejlig i buketter!



BAG VED HAVEN SNOR STIEN SIG MOD SPÆNDENDE OPLEVELSER.



For enden af vores have er der den dejligste sti, som løber langs haverne ned til legepladsen og videre ned mod søen (som dog er adskilt med en stille vej, pyha).

Jeg synes denne bugtende sti er så herlig med et fra børnehøjde strejf af eventyr. Den snor sig frejdigt, så man bliver først videre af nysgerrighed - hvad mon der gemmer sig om det næste hjørne? Hvad venter forude af spændende oplevelser? Hvem skal jeg lige hilse på på min vej? Får jeg et glimt af et af de andre haverum?

Samtidigt er den så dejlig sikker for børnene, der uden risiko for trafik kan drøne på legepladsen og hjem igen uden at forældres nerver bliver tyndslidte...

Her ser du den sommer og vinter – skøn uanset årstid, synes jeg...






torsdag den 14. februar 2013

KLATREROSER - 3 LYSE VIDUNDERE


Jeg elsker klatreroser – deres vildskab, at de griber efter mig, når jeg går i haven og stikker deres hoveder ned i næsen på mig..helt uden skelen til min privatsfære. 

De er så smukke at være i øjenhøjde med og med solens stråler filtreret igennem de sarte kronblade, bliver de helt fortryllende…


Især de hvide lader lyset skinne igennem og jeg har flere hvide, som jeg virkeligt påskønner.


Der er naturligvis stadig pænt med tid inden de igen blomstre, men jeg bliver nødt til her at vise fotos af nogle af dem – åh hvor jeg savner dem…(Hvis du ser i min rosenoversigt øverst på blogsiden, vil du se, at der er den del andre hvide, men de er endnu ikke groet til, så forhåbentligt kan jeg denne sommer få taget fotos af dem mens de klatrer).




I haven står en skøn Schneewittschen Climbing, som jeg ikke helt har fundet ud af om står rigtigt placeret i forhold til havens plan, men den er så skøn på den sorte søjle (desværre bliver den altid lidt syg sidst på sommeren).











Ved hoveddøren snor Purity sig med stor frodighed og vildskab. Den var dog nogle år om at få fat og jeg havde faktisk besluttet at flytte den forrig år. Pludseligt begyndte den imidlertid at skyde og gro, så man nærmest kunne se det med det blotte øje. Så nu går jeg ud fra, at den trives og flytter den ikke alligevel. 

Smukke blomster der snor sig om dette område og smiler nikkende til dem der kommer og går.





Og sidst men på ingen vis mindst er der Lykkefund, som jeg bare ikke kan leve uden (eller nærmere ønsker at leve uden....)
De smukkeste små blomster med gul midte. Når den blomstre omkring midsommer bliver sommeren så intens, at det næsten ikke er til at rumme. Dens skønhed, duft og sundhed er så man bare sidder med hængende underkæbe og nakken bøjet i respekt for dette vidunder.

tirsdag den 12. februar 2013

JEG TAGER DEN LIGE LIDT MED RO...

Kære Jer.

De næste dage bliver nok lidt stille her på bloggen, men jeg er tilbage for fuld styrke i weekenden allerede - håber jeg.


Det er nemlig vinterferie nu, så jeg vil bruge de næste dage på hygge med knægtene, få min mand på benene igen (uha de forkølelser!), slappe helt af i min sy-/skrivearm og fokuserer på det nære en håndfuld, vinterkolde dage.






Stjerneskærm i vinterdragt.




Men for at I ikke glemmer mig helt, har jeg dog lagt lidt godter ud på bloggen nogle gange i løbet af ugen, men det bliver nok så som så med kommentarerne. 


Dejlig uge herfra, Vi ses!


Varme vinterhilsner fra Katinka






mandag den 11. februar 2013

KAVALEREN MED HVIDE SKØRTER.



I disse hvide dage hvor haven ikke har det store at byde på, vælger jeg at lade denne vidunderlige, hvide sommerblomst deltage i X-faktor på Moseplassen.


En dobbelt, hvid stolt kavaler (Cosmos bipinnatus) fotograferet i juli måned i aftensolen. Smuk ikke? Jeg synes dens plisserede skørter fanger lyset umådeligt fint. Lader det blidt filtrere så kronbladenes krusninger og folder tydeliggøres. 


Yderst feminin trods det maskuline navn!






Måske jeg her overskrider dens privatsfære, men det må den altså tage med, hvis den vil lege fotomodel!


Så nu håber jeg, at den tager kampen op og viser sit værd – men uanset hvad, ja så synes jeg nu den er så vidunderlig smuk, let at dyrke og giver højde og lidt vildskab til bedene...jeg kan ikke undvære stolt kavaler i min sommerhave...

Dejlig aften fra
Katinka

Link til Moseplassens X-faktor for de hvide skønheder klik her




GLÆDEN VED PINDSVIN – OG HVAD DEN KAN FØRE TIL.




I går skrev jeg om vores fastelavn-traditioner og i dag må jeg vise, hvilke konsekvenser det kan have, når en kær pindsvinefamilie flytter ind i haven. Ikke nok med at vi har fået et skønt indblik i deres færden, fundet ud af at vuggesang beroliger ungerne, set moderen die de små under terrassen og doneret avokadoer i stor stil, ja så er drengene også blevet helt forelskede i de små, stikkende kræ med kommode-ben....
Så forelskede, at vores ældste søn nu skal være netop pindsvin til fastelavn i børnehaven i dag! 


Lidt af et arbejde, men trods alt mere overkommeligt end den vandrefalk han sidste år valgte at klæde sig ud som (jeg kender nu alt til denne falks udseende!!!).


Så jeg har knoklet ved maskinen – er ingen sy-haj (modsat min mor og mormor – min mormor er en klasse helt for sig…kongelige rober som ung, så jeg har aldrig bevæget mig ind på syningens territorium  da jeg muligvis opgav på forhånd at kunne dupere på dette felt…). Så jeg er ikke sådan en der syr på rutinen, men synes udfordringen og opgaveløsningen er både sjov, kreativ og drøn-frustrerende på én gang!


 – Men jeg synes faktisk, at resultatet er således, at man godt kan se hvilket dyr drengen nu skal ligne – håber de andre børnehavebørn har det på samme måde…






Pindsvinet Theodor.




Lillebror valgte i år den mere maskuline ridderstil - ikke en pind med haven at gøre, men med to drenge der begge er yderst retfærdigheds-orienterede, ja så nytter det ikke kun at have billeder af storebror på, så her kommer "Rinner(!) Sophus" - en farlig karl...