mandag den 18. februar 2013

DEN SØDE SKOVMÆRKE.



En effektiv og skøn lille bunddækkende urt, som vi hurtigt kommer til at overse, er skovmærke. Den har den skønneste krydrede duft, fine, fligede blade og kan vitterlig bide fra sig i bedene.


Lav, let og absolut lige til at dyrke, for den er meget nøjsom og tåler skygge...


Den er skøn til at krydre hvidvin med i sommeren og hænge som duftende buketter i huset.


Skovmærke kan jeg godt sukke efter snart at hilse på igen i min vilde forhave, hvor den dækker jorden så fint og ovenikøbet har de yndigste, små hvide, stjerneblomster. 


Og ja selv den gode H.C. Andersen skrev jo en sangtekst, hvori den indgår. 
Nyn selv med på: "’Hvor skoven dog er frisk og stor, kuk-kuk, kuk-kuk faldera. Skovmærker der og jordbær gror, kuk-kuk, kuk-kuk faldera...." og overvej om du lige burde så lidt af denne skønnesag, nu hvor du sikker er igang....for den er altså som et lille link til skovbunde og lune sommeraftener


...Jeg sukker længselsfuld!







24 kommentarer:

  1. Hvor ser den fin ud.. Tror aldrig jeg har set den i "levende live"
    Men absolut en jeg vil have med i overvejelserne som bunddække, meget yndig..
    v.h.
    Hexia

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkeligt en medgørelig sag men skal ikke stå op ad de sarteste, da den ikke er helt så blid som den ser ud til.

      Mange havehilsner fra
      Katinka

      Slet
  2. Kære Katinka

    Den er i sandhed yndig og fin. Tror sørme heller ikke at jeg har bemærket den før. Jeg har hvad der måske nok er en kusine til den - nemlig rosenskovmærke, som også er yndig som bunddække med roser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nette.

      Dette må så være den lavstammede, frække fætter der lever det vilde liv;0). Begge har en skøn naturlighed og lethed over sig, men tror fætteren skal holde sig lidt fra roserne - dertil er den nok lidt for fremme i skoene...

      Skøn aften fra
      Katinka

      Slet
  3. Tak for sangen :) selvom jeg selv måtte synge den, det gik fint. Jeg købte en potte for nogen år siden, det har jeg ikke fortrudt, den breder sig fint, og jeg har nu sat den flere steder. Jeg er meget glad for den og duften.
    Da jeg var barn, gik vi i skoven og plukkede dejlige velduftende skovmærker. Det var på Fyn, så det udtales lidt anderledes end i andre landsdele. Vi lægger trykket på mærker :)
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Må prøve at spørge min mand om udtalen, da han også stammer fra det fynske:0)

      Og ja du måtte synge selv, men håber det gav smil på munden og bragte lidt minder frem. Vi plukkede også blomster i Gribskovs skovbund og hængte dem til tørre på trappen. Åh en dejlig duft:0)

      Kh og hyggelig aften fra
      Katinka

      Slet
  4. Jeg tror du nu skaber efterspørgsel på skovmærker :-) Hvor er den fin, og jeg står lige og mangler lidt ideer til bunddække. Tak hintet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekommen:0) - Den er nemlig super fin, menhusk at den er lidt hård i kanten, så ikke for tæt på de sarteste vil være mit råd.

      Skøn aften fra
      Katinka

      Slet
  5. Ja de er så fine. Men hvordan krydrer du hvidvin med dem? Putter du dem i flasken og lader stå et døgn, eller hur?
    Det må du forklare nærmere, for nu blev jeg nysgerrig. Jeg har nemlig skovmærker ved mine tyttebær, så hvis de kan bruges til andet end at pynte, så vil jeg gerne lære det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Bente - lover jeg nok skal give opskrift, når maj nærmer sig... Så skal du nok få brug for din dejlige skovmærke, for den er altså så sommer-velsmagende:0)

      Dejlig aften fra
      Katinka

      Slet
  6. Uha, det er også en af mine favoritter, den lille skovmærke. For mig dufter den af barndom og jeg har den flere steder i haven, både i sol og skygge og den trives fint begge steder. Den breder sig meget, men det gør ikke noget for den er perfekt partner til rigtig mange større planter. Nu må det altså bare gerne snart blive forår...............

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja bare det snart bliver forår sukker jeg med!
      Og ja skovmærke er skøn, men også lidt af en vildbasse - ikke en man sætter som nabo til de sarteste, men helt skøn i de lidt vildere bede og under buske...

      Skøn aften med lidt barndomsminder fra
      Katinka

      Slet
  7. Den er nemlig rigtig god ,specielt hvis man har et stykke jord som er "vildt"

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret - den er så skøn i sit rette element, som jo netop er den vilde og skovagtige. Jeg har den i forhavens kampplads af høstanemoner, løvefod, citronmellise...og svalderkål. Og sikke den trives og boltrer sig der og danner et smukt lavt tæppe.

      Dejlig aften fra
      Katinka

      Slet
  8. Ja, skovmærker er en rigtig fin lille bunddække plante, og så står den grøn helt ind i Julen! :)
    Fortsat god dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den er grøn det meste af tiden - simpelthen dejlig selvom den får frost og efterårsvæde!

      Hyggelig aften fra
      Katinka

      Slet
  9. Jeg kan også rigtig godt lide skovmærke og har også sat den som bunddække i et bed, men som andre også skriver breder den sig, så den egner sig bedst til det lidt vilde
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret - den skal ikke sættes steder der er for fintfølende, men dejlig er den med de fine blomster i flimrende skygge fra buske og højere stauder.

      Dejlig aften fra
      Katinka

      Slet
  10. Svar
    1. Ja i Danmark synger vi Kom maj du søde milde... Også en af de sange der vækker sådan en længsel efter den spæde sommer. Maj og juni er vist de måneder jeg synes er de aller-skønneste:0)

      Koselig aften fra
      Katinka

      Slet
  11. Jeg har overvejet den flere gange, men det er bare aldrig blevet til noget... måske det skal være i år det bliver til noget, for sød det er den i hvert fald :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes klart du skal byde den velkommen - selvom den er lidt vild af natur, ja så er det jo ikke sådan en rodskydende umulig-us, men bare sejlivet og frøsående.
      Så i de lidt barske område af haven, hvis du har sådanne, vil du ikke kunne andet end at holde af den:0)

      Skøn aften herfra

      Slet
  12. Jeg bliver glad, hver gang jeg ser og dufter den om foråret.
    Den er ikke voldsom her, men min gror også i skovbunden sammen med græs, primula og andre ting. Den kan også tåle plæneklipperen, for når den er afblomstret, glemmer jeg den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej sart er den ikke, så det undrer mig ikke, at den klarer en plæneklipper-beskæring. Men ja dejlig duft som er grøn og let!

      Dejlig aften fra
      Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka