Jeg elsker at binde årets adventskrans!
Sådan har det været, siden jeg var omkring 12 år og fik æren af at overtage denne
juleopgave fra min mor. I år har ikke været nogen undtagelse med hensyn til
forventningsglæden. En masse herlige overvejelser og spekulationer om hvordan årets krans
skulle bindes, har fyldt mine tanker de sneste uger.
Og nu hænger den her.
Ikke to års kranse er nemlig
tilnærmelsesvis ens her. For mig skal adventskransen være juvelen i decembers julepynt,
og altid forene julefarver, som jeg har valgt får denne dejlige tid (se collage over julen 2013 her)
Jeg er vild med den lethed, som
en svævende krans kan opnå, og i år har jeg taget hele springet og ladet den arbejde
mod tyngdeloven.
Efeu smyger sig mod loftet
og lader sig ikke tynge mod jorden. Lidt eventyr-agtigt synes jeg.
Kransen er bundet på
følgende vis:
Uldent, hvidt garn er viklet
om ca 2/3 del af kransen og giver en rolig og lidt utraditionel base for
kransen. På den øvrige krans har jeg bundet og fortættet kransen med gran, fyr,
ene, efeu, buksbom, snebær, ligusterbær og kogler.
Naturligt og alligevel
overdådigt, synes jeg.
Kransen hænger i 4
snorebundter og glasprismer hænger fra asymmetrisk fra top mod bund, som
glimtende istapper om kransen. Fin og lidt grov på samme tid...for jeg er pjattet med kontraster!
Glæder mig til at tænde
første lys i morgen. Og så er det også første december der, og så starter julerierne
for alvor her på bloggen.
Ih hvor jeg glæder mig!