Nu er tiden ved at rinde ud for novembers sidste dag og ærligt talt, ja så synes jeg denne afslutning har været uendelig lang tid i år om at indfinde sig!
Mere mørk og trist november skal man lede længe efter, men ja havemulighederne i de fugtige jorde har været mulige i fritiden, omend Henrik Nordbrandts digt
"Året har 16 måneder” (fra Håndens skælven i november, 1986) har runget i baghovedet.
Det lyder således:
“Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.”
Måske er det derfor jeg i år har valgt et lidt anderledes farvekort til julen. Hvert år beslutter jeg hvilke farver, som vi skal have som dominerende (juletræet - det største - pyntes ikke helt herefter, da der her bruges det gammel pynt, som genbruges år efter år, dog med hvert sit årlige twist...). De skal i min optik passe til husets stringente og let nostalgiske 50'er stil, så selvom jeg da godt kunne drømme mig hen i tunge, mættede stoffer i mørkerøde farver, ja så passer det sig vist bedre til herregården end til huset på bakken...
Hvid, sort, naturfarver og Aqua-farver er i hjemmet i forvejen, og de senest år har det især været de douche farver og metallerne, der har skabt julens grundfarvepallette, men i år skal der lidt mere kraft til. Lidt energiudladning!
Og nej rød bliver det ikke, men orange.
Blev så betaget af disse japanske lygter (eller Jødekirsebær, Physalis alkekengi), som jeg ”huggede” forleden, at jeg bare må have farven ind i julen - som en c-vitaminindsprøjtning for at komme mig ovenpå novembermørkets tyngde i kroppen.
Så min juleinspirationscollage ser i år sådan ud:
Kontraster, strukturer, naturlige overflader og orange smæk...
Derudover kommer der duftende gran, hvide stearinlys i rå mængder, en efterhånden talstærk samling af nisser på børneværelserne og de arvede elskelige, som jeg bare ikke kan holde jul uden....
Men mere om det, når vi har taget skridet ind i julemåneden.