fredag den 30. november 2012

FARVER I DECEMBER - OG ET DIGT



Nu er tiden ved at rinde ud for novembers sidste dag og ærligt talt, ja så synes jeg denne afslutning har været uendelig lang tid i år om at indfinde sig!
Mere mørk og trist november skal man lede længe efter, men ja havemulighederne i de fugtige jorde har været mulige i fritiden, omend Henrik Nordbrandts digt  
"Året har 16 måneder” (fra Håndens skælven i november, 1986) har runget i baghovedet.

Det lyder således:



              “Året har 16 måneder: November
              december, januar, februar, marts, april
              maj, juni, juli, august, september
              oktober, november, november, november, november.”
 

Måske er det derfor jeg i år har valgt et lidt anderledes farvekort til julen. Hvert år beslutter jeg hvilke farver, som vi skal have som dominerende (juletræet - det største - pyntes ikke helt herefter, da der her bruges det gammel pynt, som genbruges år efter år, dog med hvert sit årlige twist...). De skal i min optik passe til husets stringente og let nostalgiske 50'er stil, så selvom jeg da godt kunne drømme mig hen i tunge, mættede stoffer i mørkerøde farver, ja så passer det sig vist bedre til herregården end til huset på bakken...

Hvid, sort, naturfarver og Aqua-farver er i hjemmet i forvejen, og de senest år har det især været de douche farver og metallerne, der har skabt julens grundfarvepallette, men i år skal der lidt mere kraft til. Lidt energiudladning!
Og nej rød bliver det ikke, men orange.

Blev så betaget af disse japanske lygter (eller Jødekirsebær, Physalis alkekengi), som jeg ”huggede” forleden, at jeg bare have farven ind i julen - som en c-vitaminindsprøjtning for at komme mig ovenpå novembermørkets tyngde i kroppen.

Så min juleinspirationscollage ser i år sådan ud:



Kontraster, strukturer, naturlige overflader og orange smæk...




Derudover kommer der duftende gran, hvide stearinlys i rå mængder, en efterhånden talstærk samling af nisser på børneværelserne og de arvede elskelige, som jeg bare ikke kan holde jul uden....
Men mere om det, når vi har taget skridet ind i julemåneden.


STAUDEKÆRESTER: ER DU VIOLFRØSTJERNE-BETAGET?




Klik her på HAVEFOLKETS collage og kom direkte til konkurrencen som udløber i aften kl 20...




Jeg kan ligesom fornemme, at jeg har virkelig brug for lidt hjælp, hvis jeg skal overhale fra baghjul...

Er så heldig og meget stolt over, at mit havekæresteri mellem violfrøstjernen og mælkeklokken nu er med i finalen på HAVEFOLKETs fotokonkurrence ”Staudekærester", men siden de andre finalister nu har annonceret for konkurrence-deltagelsen (med deres top-skønne elskende), ja så tør jeg ikke længere stå tilbage, men skriger ud : ”STEM PÅ MIG, PLEASE. DET ER NR. 4!”

Jo jo, det er en ære og fornøjelse at være med, men jeg vil glødende gerne have mine hårdtprøvede havefingre i Anne Gines utvivltsomt underskønne bog!

Så hvis du bliver høj af dobbelt violfrøstjerne og deres laktosemættede(?) elsker, kan du så ikke lige give dem en kærlig stemme på HAVEFOLKETS  staudekærestekonkurrence?

Dejlig fredag fra Katinka




torsdag den 29. november 2012

ET LILLE HUS I HAVEN



Legehuset.



Det kan ændre stemningen i haven totalt at opføre bygninger i haven, men tænker man sig grundigt om mht placering, linjer og skala, kan dette være en fabelagtig måde at skabe intimitet, rum og oplevelser i haven på.

Sidste sommer traf vi beslutningen om, at opføre et legehus i haven. Jeg havde ellers ikke været for idéen, indtil det slog mig, at et sådant hus (udover den åbenlyse kvalitet det har som frirum til ungerne) kunne samle haven – lukke den mere om sig selv og bruges konkret til afskærmning mod ”det triste hjørne”.

Vi opførte et lille hus helt nær hækken. Valgte et præfabrikeret, da tiden desværre ikke var til komplet selvbyg, men så har det tilgengæld fået en ordentlig omgang med personligheds-palletten. Og hvor er det et skønt sted – både for børn og voksne. Ungerne elsker at lege derude og bare få lov at trække sig tilbage. Vi har indrettet det enkelt og robust med siddehylde med hynde, gamle ølkasser på hjul til legetøj, bløde (vaskbare) puder, en gammel skammel og en hylde til bøger og andre dejlige sager. Her er et skiftende udvalg af gode bøger, hjemmegjorte trævåben (jo man skal jo være beredt!) og altid sand på gulvet...



Væggene er hvidmalede for at kompensere for, at der kun er i vindue udover dørens...



Om sommeren er stauder, græsser, buske og klatreroser ved at gro op omkring det og gør stedet lidt hemmeligt og hyggeligt. Desuden har vi valgt at give området en særlig børnevenlig karakter, ved eksempelvis at bygge en primitive hasselport i bærhækken, der adskiller legehuszonen fra øvrige have. Denne port som tydeliggøre overgangen er lavet i børnehøjde (ca.120 cm). Vi voksne skal altså bukke os for at komme inde i området (hvis vi ikke vælger den lette løsning hen over buskene, når ungerne vender ryggen til...). Dette forhold giver ungerne den særlige oplevelse, at tingene i størrelse passer til dem, og de nyder det!



Stor frodighed omkring huset til lidt "urskovsstemning". Bemærk den skæve, naive og lave port på foto til venstre.

Men nu er det efterår – om 2 dage begynder vinteren. Vi har endnu ikke pyntet op til jul – hverken inde i selve huset eller i legehuset - men det kommer! Tilgengæld kan vi hygge med puder, tæpper og levende lys, når vi forældre er med. Det er sådan en skøn fornemmelse at sidde derude i vores egen lille have og føle at vi er kommet et helt andet sted hen...



Børnene har fået indrammet deres tegninger, edderkoppen hygger sig udenfor og indvendigt er der plads til lidt af hvert...

onsdag den 28. november 2012

ÆBLEROSER - UNDERSPILLEDE ROSER



Indimellem når man drøfter roser, tænker man på gruppen som en kategori af primadonnaer, der hjertens gerne og uden mindste snert af dårlig samvittighed stjæler opmærksomheden fra havens øvrige indbyggere. Store, smukke og iøjefaldende blomster, der i den grad gør opmærksom på egen eksistens og krav.

Sådanne dronninger har jeg en hel del af i haven, men også de mere vilde roser, som alba’erne, som jeg holder meget af og flere gange har berørt i mine indlæg.

Men en rose som jeg synes er uendelig dejlig i sin enkelhed og lidt tilbageholdende ynde, er æblerosen. De enkle blomster har en vidunderlig naturlighed og diskret skønhed over sig - renset for mange argumenter og for megen overtalelse. Men det er ikke roser man oftest spekulere på eller fanges ind af – alligevel synes jeg, at vi et øjeblik skal dvæle ved deres ynde og elegance...og huske på, at disse sommerblomstrende roser samtidigt er både sunde og livskraftige!

Jeg skatter dem højt og nyder deres kravlen op ad pergolaen!





tirsdag den 27. november 2012

EN KURV FULD AF SKATTE


  
Ja, hvis man ikke lige ved det, kan det muligvis være svært helt at få øje på værdierne, men husets to yngste beboere er ikke i tvivl...dét her er sager!

Med børn i haven er det ofte en balancegang mellem rent børneanarki og mine stramme planer. Jeg bryder mig ikke om en afsindig masse plastiklegetøj i rundtossede farvekombinationer, men acceptere et vist antal, hvis alternativet ikke lige er til at finde eller inden for rækkevidde.
Pinde kommer vi muligvis aldrig til at mangle heller – mine to drenge er mere stabile i deres tilstrøm af kæppe end diverse hunde på skovtur. Har haft bunker og atter bunker rundt omkring i haven (for de bliver afvist ved hoveddøren), men nu har jeg fundet en hurtig løsning. En stor solid kartoffelkurv er blevet udnævnt til skattekiste...den løsning kan jeg leve med og drengene virker yderst tilfredse med den gestus fra min side...  

Faktisk kigger de på mig, som har jeg endelig set lyset og værdien ved deres fund! Dette synliggjort ved hjælp af at udnævne en rummelig opbevaringsmulighed fremtrædende placeret nær hoveddøren...




mandag den 26. november 2012

HJORTETRØST – GOD TRØST TIL EFTERÅRSHAVEN


En skøn, statelig staude til havens vildere bede. Dette er ikke en staude, der placeres ved siden af havens sarteste sjæle, men en plante der giver karakter, fandenivoldskhed og lidt rå karakter til bede, hvor man ikke er så nøjeregnende med demokratiske lighedsprincipper.

Jeg har grupper af hjortetrøst i min forhave og nyder disse voldsomme planter, som gror til hen over sommeren og for alvor tiltrækker opmærksomheden i sensommeren og efteråret. Kan med fordel placeres sammen med græsser og i præriebetonede bede og vil med sine markante skærme, høje vækst, flotte dybrosa farve og strunke vækst tilføre sådanne bede en vis tyngde og soliditet. Vær dog opmærksom på, at naboerne ikke er for hårde i deres magtudøvelse mod himlen, for selvom hjortetørst er en hårdhudet sag, bøjer den af og drejer, hvis den måder forhindringer på vej opad. Dette kan godt give mere spøjse end smukke vrid og vinkler på stænglerne...

Og selvom hjortetrøst er stor og sej så kan den ikke modstå efterårets og vinterens kulde fuldt ud – langsomt vil den opløses hen over denne tid, da dens størrelse naturligvis gør den udsat for især kraftig blæst.

Men smuk er den, når den gløder i novembersolens morgengry...næsten som af kobber synes disse 2 meter høje krabater.



søndag den 25. november 2012

DONE! - TROR JEG NOK...


Skulle have været færdig med løglægning for længe siden. Har flere gange (efterhånden en tradition) med veltilfredshed lagt havehandskerne på hylden, smilet over at målet med efterårets løglægning var nået og alle forårsløgnene nu var gravet forsvarligt ned i jorden. Altså at det hårde arbejde skulle være vel overstået for i år.

Men...så var det at jeg blev fristet – og fristet  - og fristet!

Fire gange har jeg med lettere røde øre fundet læglægger og håndskovl frem igen og taget endnu et nap i bedene. Jeg har en ryggrad som havens velnærede regneorme, når det gælder planteindkøb - og i særdeleshed indkøb af forårsløg! Måske er det min voldsomme forårslængsel, der giver udslaget og får mig til at hamstre løg, som et efterårsdesperat egern ved den første frostgrad.

Lavede for ca 1 måned siden en liste over nye løg til haven. Har ganske sikkert glemt en del af det der siden er kommet til, men efterårets sidste pulje (som er kommet i jorden denne weekend) ser således ud og er alle gravet ned i min nye blå zone i haven:

25 blå prydlød, Allium Caeruleum
100 almindelig blå perlehyacinter
25 lyseblå perlehyacinter
75 lyseblå krokus, Blue Pearl
20 tuplipaner Blue Parrot
10 Tulipaner "Shirley"
30 Anemone blanda ‘Blue shades’

Åh, jeg er så forårsutålmodig nu....


Egne fotos og fotos fra Vivara Naturprodukter hvor en del af løgene er købt.

lørdag den 24. november 2012

HERITAGE - EN ENGELSK DRONNING AF EN ROSE



Fra august måned.



En af de allersmukkeste engelske roser er efter min mening Heritage. En utrolig ynde og lethed i den silketynde kronblade og en dejlig sart rosa farve gør den til en for mig uundværlig rose i haven. Har tidligere haft dem stående under ikke-optimale forhold, men i år blev de gravet op og plantet i den lækreste muld i en kæmpe krukke, hvor de nu alle 3 kan komme sig, genvinde kræfter og vise deres skønhed.

Og sikke blomster de har foldet ud til skue – tror de andre roser i haven er blevet lidt mere røde i tonen grundet misundelse over den særlige forkælelse som Heritage x 3 får!

Jeg ved ikke alle har lige stort held med denne rose, men jeg synes den er besværet væk – skønhed med frisk duft og en aura af gamle rosers sødme over sig.


Fra oktober - men har stadigt knopper derude nu...

fredag den 23. november 2012

HYBEN – DEN SMUKKESTE FUGLEMAD.




Lykkefund og kobberrose.


Det er ikke blot moderne, men også empatisk at tænke på dyrene i haven. Plante insektvenlige buske og blomster, ikke giftsprøjte til højre og venstre, bygge insekthoteller, fuglekasser og fodre de små i den kolde tid.

Her i haven fodres der fugle, når kulden bider. Det giver liv i den golde vinterhave, samt husker os på at tænke videre end til husets ydervægge. Vi har intet foderbræt, men hænger fedt med frø op i syrenkrat og foran spiseområdets vinduer, hvilket sidste vinter gav rig mulighed for at studere solsortes flyveteknikker – som øjebliksbilleder af forvoksede kolibrier!

En anden væsentlig beslutning vi har truffet er, at lade roser sætte hyben. Dette gælder naturligvis de vildere sorter som albaroser, æbleroser og kobberroser, men sidst på efteråret slækker jeg også på afklipningen af eksempelvis de voldsomtblomstrende, gamle New Dawn-klatrere foran vores store stuevindue, så også de får lov at sætte hyben.

Smukke er hyben i efteråret – glatte, orangerøde og skinnende som havde jeg neurotisk pudset hver og een. På  nuværende tidspunkt efter først kulde og så fugt i uoverskuelige mængder, er flere buskes hyben knapt så interessante for det menneskelige øje, men alligevel har de en klar funktion – de er glimrende føde for havens fugle!

Synes dette liv og denne naturlige rytme giver haven en særlig puls og nytteværdi, som jeg sætter pris på. Haven er jo når alt kommer til alt ikke blot skabt for mine øjnes skyld, men også som en del af hele den danske matrikel! Vi må ikke underkende havernes andel i miljøet og nøjes med at tro, at dyrelivet kun udfoldes i vores skovområder. Nej vi har alle en mulighed for at lade vores havegrund deltage aktivt som en tynd vandstråle i strømmen mod miljøforbedringer!
Jeg kan ikke bryste mig af selvforsyning i nævneværdigt omfang, min køkkenhave er let at overse trods velpudsede briller, jeg har ikke høns der praktisk omdanner kartoffelskræller til hvinende friske æg, men jeg er bevidst om nyttige tiltag - også de små...og hyben på roser er en af de letteste og smukkeste måder at være lidt dyrevenlig på...



Kobberrosen igen og æblerose på pergola

torsdag den 22. november 2012

MALURT I HAVE – IKKE I BÆGER...


Gråt løv er opsigtsvækkende og elegant. Jeg elsker lammeørernes bløde blade, lavendlernes og persovskiaernes lidt stride sølvagtige vækst, og nu også malurtens. Bragte den hjem sidste forår og man skal holde et vågent øje med den, for den er selvsående, men dens grålige vækst og plantens lethed er betagende, ifølge mig.

Bruger den som filter foran legehus og i buketter – men ikke i snaps...dén drik kan mine smagsløg endnu ikke kapere!

Så jeg nyder planten som prydsplante alene – det grågrønne, fligede løv og de bitte-små gule blomster – og hvis andre vil lave snaps på den, må de få en stilk...man får nemlig hurtigt en del af den!






































Ja, det er et legehus malurten står ved, så den bliver "kun" ca 120 cm høj...

onsdag den 21. november 2012

EN DUFTENDE DARLING


En spilopmager som jeg efterhånden har en hel del steder i haven er kaprifolien. Planterne snor sig op ad husmuren (har nok gjort det i hele husets 60 år lange liv), i hækken, i busketter og på pergolaen, for jeg er nærmest afhængig af deres sublime duft.

At træde ud i haven en sommeraften og nærmest gå ind i en mur af ren kaprifolieduft, er for mig ren havemagi!



Og ja nogle vil måske mene, at jeg tager lidt let på tingene med mine vilde hjørner og lemfældig indplanting af klatreplanter som kaprifolium, men jeg værdsætter det uforudsigelige!

Sidste år indplantede jeg en kaprifolium i buskette af en ældgammel laurbærkirsebær og syren (+ svalderkål som her har så godt fat, at jeg har droppet kampen og blot indlogeret de skrappe stauder). Dette bedfelt står helt op ad terrassen og jeg ville have duft og blomstring i højsommeren – hvilket jeg opnåede på denne måde! Kaprifolien snor sig omkring toppen af laurbærkirsebæren og giver den lidt kæk sommerkulør, som jeg synes klæder dens ellers så urokkelige ydre. Samtidigt når duften nu een, når man i sommernatten sidder udenfor og nyder temperaturen fra sommeren og ildens leg med brændet. En let og enkel måde at få bragt duften og blomster ind i de stedsegrønne områder – de vilde, stedsegrønne områder...

Og faktisk er der stadig her i november enkelte af planterne der blomstre!


tirsdag den 20. november 2012

OH, DE KÆRESTERIER!



Violfrøstjerne "Hewitt's Double" og mælkeklokke i lykkelig omfavnelse...



Ja , nu har jeg også sendt et bud til konkurrencen "Staudekærester" (smilskabende titel forøvrigt!) på Havefolket.

Havde egentligt ikke spekuleret over deltagelse, men så faldt jeg over dette foto, som jeg bare blev nødt til at vise frem! To smukke elskende...skønne som skyer og stjerner!

Kunne blive lidt november-romantisk og kalde det himmelsk kærlighed, hvis man var til den slags storladne ord. Jeg vil nøjes med blot at kalde dem forbistrede dejlige sammen – synes de får det bedste frem i hinanden, og alene er de jo komplet skønne, så....



mandag den 19. november 2012

KOLD MORGEN FULD AF SKØNHED


Forhaven set gennem syren og spirea.



Så tittede solen endelig frem efter flere dage helt at have holdt fri. Sikke en forskel det gør, når haven oplyses fremfor at henligge i konstant tusmørke, som den har gjort de seneste dage!

Pludselig giver fugten glitter og glans til haven mod weekendens klamme omfavnelse. Åh hvor gør det godt med lidt sol – energi, skønhed og smil på læben.

God mandag herfra!


søndag den 18. november 2012

BLONDER MED VILDSKAB – GRØFTEKANTSTEMNING I MIN HAVE.


Sidste år tog jeg mod til mig og spredte frø fra den vilde kørvel i forhavens bed. Lidt fugtige hænder og klump i halsen over sådan egenhændigt at invitere en af grøftekantens skrappe drenge indenfor, men hvor blev jeg forundret og fortryllet i foråret, da den viste sine smukke, kniplingefine blomster frem blandt albaroser, løvefod og geranier.

Store, stærke planter, som både gjorde sig bemærkede ude som indenfor i vilde og skønne buketter! Har ladet flere så frø, mens andre blev fjernet, mens tid var. Håber der dukker nye planter op til foråret, for den elegance, ynde og naturlighed som den vilde kørvel har, finder man ikke mange andre steder. Det er min mening - og jeg er stor tilhænger af det naturlige præg i haveoplevelser.

Men er de ikke dårende dejlige?




lørdag den 17. november 2012

STAMMER SÅ RENE OG LÆKRE SOM NYFALDEN SNE.


Sådan drømmer jeg om, at mine 3 himalaya-birk snart vokser sig gamle nok til at få. De er plantet blandt hvide stauder og roser, og jeg håber denne lille plet i haven får sin helt egen særlige stemning i løbet af nogle år.
Det er tanken, at man skal kunne sidde i denne hvide lomme omgivet af det hvidtandede hav af blomsterhoveder fra hyld, lupiner, roser og baldrian (for at nævne nogle stykker), alt imens man se ud i haven mellem birketræernes hvide, opadstræbende stammer, mens lyset filtreres gennem de letløvede kroner.


Skitse af hvordan den hvide siddeplads måske engang kommer til at tage sig ud i et hjørne af haven.


Træerne bliver ikke store og voldsomme som almindelig birk og dets lige (10-12 meter), men skal med tiden beskæres for alligevel ikke blive større end jeg ønsker. Har læst mig til, at dette er ladesiggørbart, så jeg har ikke de store betænkligheder.

Lige nu hvor de har stået i haven i et år, er de ikke hverken prangende eller specielt hvide, men dét, samt en mere forgrenet opbygning end birk i almindelighed, skulle gerne indtræffe indenfor de næste år.
Træer jeg forventer meget af og som jeg håber vil tilføre haven den naturlighed, som jeg finder så attraktiv.

fredag den 16. november 2012

STJERNESKÆRM (ASTRANTIA MAJOR) - STAUDE MED DYDER


Ja, en forkærlighed for de ikke-højtråbende stauder har jeg nu engang. De knokler derude med at dække jorden, binde sammen, skabe frodighed og være hofdamer for primadonnaer som roser og pæoner.

En der virkelig bør have anerkendende klapsalver og rosende ord med på vejen er stjerneskærm. Søde, lette og flittige som bar pokker! Har de hvide rundt omkring i haven og i mit store plænebed har jeg et bølgende hav af sorten Roma (valgt for sin neutral-rosa farve).



Ren rosa i sin farve - her fra juni måned sammen med pæon Clown og lupin Camelot Red.



Bladene dækker yderst effektivt jorden, mens de tynde stænger med de små knopper til blomster giver planten og bedet lethed og ynde. Når den første gang blomstre i juni er blomsterhavet opsigtsvækkende og klipper man blomsterne af, når de efter en rum tid begynder at se lidt tørre ud i kanten, vil planterne kvittere med en mere sporadisk, men stadig vedblivende blomstring langt hen på efteråret. Stauden bliver ca 40 cm høj som bladtue og 70 med blomsterstande. I højden altså en mellemvare!  Til foråret overvejer jeg at plante den mørke Hadspen Blood i bedet også, i de felter hvor den mørke hyld Black Beauty begynder at kaste lidt skygge. De betingelser ønsker denne sort, mens Roma uproblematisk lader sig bade i sol (men kan ikke lide at få knastørre fødder!). Så nemme og grafiske planter til både den formelle og uformelle have.
Dog – en lektie til mig selv – skal bladene IKKE klippes ned efter blomstring, som eksempelvis geranier og løvefod kan have glæde af! Det forsøgte jeg mig med i år, i et af de store områder og hvor har jeg ærgret mig over min klippeiver! Bedet fik en skaldet plet, som ikke rigtigt blev udbedret i løbet af havesæsonen – dét gør jeg aldrig igen!!!

torsdag den 15. november 2012

HJÆLP! HVILKEN ROSE ER DETTE?



Smukke, velduftende blomster i omtrent en måned fra begyndelsen af juli...



Denne dejlighed købte jeg for 2 år siden med label på, som viste, at der her var tale om en Duchesse de Montebello.
Men dét er det ikke!

Blomsterne her er betragteligt mørkere end Duchesse de Montebello, men jeg ved nu ikke hvad denne roses egentlige navn nu er.

Er ret sikker på det er en gallica-rose som Duchesse de Montebello, den er på ca 110 cm høj og ret kraftig i vækst. Havde lidt opstartsvanskeligheder (stod indtil for 3 dage siden meget nær ældgammel pibeved), men en god gang jordforbedring hjalp gevaldigt på sagerne i år og sikke den gror.

Er der nogle der har idé til sortesnavn? Vil så utrolig gerne vide, hvad jeg har med at gøre...


onsdag den 14. november 2012

LINJER, TRICKS OG STRUKTURER I HAVERUM




Nu hvor vinteren for alvor puster mørke og kold luft ind over os og de sidste blomster kuldeskære sukker i haverne, er det tid til, at havens strukturer gør deres arbejde for alvor. Nu får de ikke hjælp af slørende sommerblomster, frodige hostaer og storskrydende blomsterhoveder – dét er nu sliderne skal træde frem på scenen og møde anerkendelsen.

Vi bor i et land, som en stor del af året står uden løv på træer og buske, hvor stauder visner mod jordens klamme overflade og hvor haverum let kan blive opløste og ligegyldige, hvis ikke vi har nogle til at bære vores idéer igennem denne del af året.

Som jeg tidligere skrevet om, er de stedsegrønne buske og træer sublime til denne opgave, men en del stauder kan også hjælpe til, når de andre går i vinterhi.


Her ses sankthansurt Matrona, Alunrod Palace Purple, Lammeøre Silver Carpet og storrodet geranium.



I min have får stauder lov til at stå så længe de orker og fremvise frøstande og blade. Jeg kan ikke undvære solhattenes kugler og alunrodens blanke blade, ligesom buksbom og sankthansurt giver oplevelser i haven også om vinteren.

Det er nu linjerne er tydelige, nu planteskelletterne synliggøres, så hvorfor ikke tage dette med på listen over overvejelser?

Sidste uge havde Kjeld Slot et dejligt indlæg på sin blog om vertikale og horisontale linjer i haverum (Kaldet ”En flad fornemmelse”). Jeg har en anelse om, at mange læsere ved disse ord bliver helt trætte og mener, at nu bliver det hele en kende for tungt eller højtravende, men jeg synes dette er umådeligt relevant!

Blomster, buske, bygninger og beplantning i det hele taget danner linjer om vi vil se dem eller ej! Men de er der - ligeså naturligt som nedfaldne blade i efteråret og bladlus på en varm sommerdag!

Det der er hele fiduser er, at se dem og forholde sig til dem! Ofte vil der ske noget interessant, når man arbejder med variationer og modsætninger, men jeg er sikker på, at en benhård satsning på udelukkende de horisontale eller vertikale linjer også kan skabe meget stærkt og bevidste oplevelser i haven.

En hurtig illustration af linjer:














I min have arbejder jeg med modsætningsforhold. Bliver linjer for opadstræbende i grenvækst og blomsterstande, tilføres der linjer, der trækker i bredten (eksempelvis stauder med fladedannende blomsterhoveder i hobetal) og bliver det hele lidt for fladt og nedtrykt, må der tilføres spir eller græsser (som der her til foråret skal plantes – mere om det en anden gang).

En rigtig god måde at se tingenes linjer tydeligt på, er det velkendte trick, at tage et foto og gøre det sort/hvid (computerprogram eller kopimaskine). Når farverne sorteres fra, vil linjerne og overflader træde tydeligere frem og du vil lettere se strukturer og træk.






































Her er et struktur-eksempel fra mit ene bed sidste år, hvor alunrod, lammeøre, en stribet græs og buksbom mødes. Når farverne er borte er det enkelt at se hvor forskellige deres overflader er. Så både ved at fastlægge de overordnede træk i haven og for at synliggøre planternes strukturer, er sort-hvid et let redskab at ty til!

Så en måde til at skabe variation i haverum er, at få øje på haverums retninger og blive bevidst om at tilføre modsætninger i både beplantningers vækstlinjer og strukturer – det gør haven interessant – også nå mange af bladene er dalet ned.

Og så lige en sidste ting - Hvorfor er solhat så smuk at fotografere?



Selv på sort/hvid-billede er den spændende, fordi stængler er så markant opadstræbende, mens hele det brede blomsterhoved trækker i bredden. Den har altså i sin egen opbygning begge retninger markant repræsenteret...







tirsdag den 13. november 2012

EN DEJLIG NEM ROSE: HURDALSROSEN




Vidunderlig og blomsterrig i juni.



Her i november hvor der er uendeligt længe til gensynet med de sommerblomstrende roser, står jeg og kigger ud af køkkenvinduet på stærke, rødlige opadstræbende grene og drømmer om junis blomsterkaskader.
Rosen jeg beskuer er en Hurdalsrose. Måske ikke den mest kendte, men det er virkeligt en skam!

Rosen er en alba-rose – blomstre ca 3 uger om sommeren og er desværre næsten duftløs. Dette vil oftest være argument fra min side til ikke at plante en rose, men her gør jeg en undtagelse – heldigvis!

Dette er en fordringsløs og vidunderlig sag, stammende fra Norge og derfor taknemmelig for det danske klima. Jeg plantede den for 3 år siden midt i forhavens krigsskueplads af barske stauder (forhaven var ved overtagelsen helt og aldeles invaderet af skvalderkål, så istedet for den helt grumme kamp, valgte jeg - for nu - at plante stauder som geranier, løvefod, hosta, høstanemoner, dagliljer, sankthansurt og hjortetrøst i dette bed – de kan klare mosten til jeg en dag for tid og overskud til den helt store tur...). Her står rosen så og sikke den gror. Den tåler skygge og kræver ikke nænsom pleje for at udfolde sin skønhed. Godt over to meter er den nu og når den blomstre er den så smuk, at man får ondt i maven!

Blomsterne er smuk rosa i farven – hverken hysterisk eller babyfin, men frisk og stærk på en naturlig måde. Som en rosenkind på en engelsk 1800-tals jomfru, kunne man foranledes til at skrive!

Vidunderligt når solen rammer de tynde kronblade, som den ikke er nærig med.



Så endnu engang slår jeg et slag for nogle af de gamle alba-roser – de er så smukke, ægte, poetiske og sunde – og så er de vidunderlige at indplacere i bede med lidt vild kant. Dybt lækre uden det mindste svulstige over sig.

Så hurra for Hurdal – gid mange vil få øjnene op for dens kvaliteter!




mandag den 12. november 2012

PÆONER – ROMANTIK, SKØNHED OG KOMPLEKSITET



Drilske og dejlige er de nu, de pæoner!

I weekenden skrev jeg nærmest i en bisætning om min pragtfulde, hvide og gamle pæon, som jeg ikke tør flytte rundt på. Men den er ikke den eneste jeg har i haven. Må dog erkende, at flere af havens gamle driller og een har været gennem dem helt store familiesplittelse dette forår, da jeg kunne konstatere, at jeg kun på 5 år havde oplevet én eneste klein blomst på den. Har dog nydt dens smukke løv, men i foråret fik jeg nok af dens skabagtige opførsel og gik til den med skarpsleben spade. Viste sig som en gigantrod som snørrede sig sammen om sig selv i fodboldstørrelse og mere til. Fik den delt i mange stykker – nogle blev smidt ud pga skvalderkålsrødder midt igennem rodkernen, mens andre blev beholdt i bede rundt omkring (og må tilstå, at en klump har jeg endnu ikke fået gravet op!).

Nu må jeg se om disse så engang vil blomstre...


En yndig pæon



Har ligeledes et par planter købt på planteskoler for 2-3 år siden, som heller ikke blomstre (og de står altså i rigtig jordhøjde mm).

Mindre krukkede opførsel har mit store plænebeds pæoner opført sig – nej her har succesen været overrumplende.
I maj måned sidste år bestilte jeg 3 af sorten Clown (Krekler og Klehm. Stærk pink, mellemblomstrende) og 3 sartrosa silkepæoner af sorten Do Tell (Auten 1946, tidligtblomstrende) hos Pæoneksperten. Plantede de undseelige rødder efter alle foreskrifter, men turde næsten ikke tro mine egne øjne, da de mellemblomstrende allerede samme år kvitterede med store blomsterskåle. I år kom så de sartrosa med i blomstringsorgiet. Smukke store blomster blandt bedets lette stauder – se det er noget jeg begejstres over!

Ved ikke stort om pæoners personlighed (udover planteforhold og almindelig pleje), men tror jeg har fået fat nogle ganske vidunderlige planter af høj kvalitet der!

Nu har jeg så samme sted igår hentet 2 sorter iris (dem forhandler Pæoneksperten ligeledes), som jeg nu har store forventninger til...

Dejligt når planter sådan udviser kraft og kvalitet! Håber de ikke-blomstrende skammer sig – og tager sig sammen til næste år!

T.v. Clown blomstre i skyer af stjerneskærm "Roma". Th. Den eneste blomst jeg har set på denne ældgamle og drilske pæon.


Pæoneksperten har et stort - men meget overskueligt - sortiment og servicen er der ikke en finger at sætte på. Eneste minus ved hjemmesiden er, at det er umådeligt svært at begrænse sig. Se selv!
Link til Pæoneksperten her