Livet med høns i haven er virkelig berigende, sjovt…og til tider lidt barskt. Det må vi sande, nu hvor vores tre skønne, selskablige og smukke haner ikke længere kan blive hos os. Pladsen er for trang og skal vi have en hane her hvor vi bor, ja så skal den være lukket inde i fra tidlig aften til næste morgen i et hønsehus uden vinduer. Sådan ønsker vi ikke at holde dyr!
Så derfor; mangler du en hane eller kender nogle der gør, så skriv til os - de koster som udgangspunkt en 50’er hver, men garanterer du dem et fint liv, ja så er de gratis!
Hanerne er udklækket den 31. juli.
 |
En af hanekyllingerne - fotos er 3 uger gamle - da de stadig måtte gå frit i haven. |
Hvorfor har vi fået et hane-problem?
Hele for- og højsommer lå vores førehøne (Politi-Putte) standhaftigt i redekassen, mens hun indædt insisterende på, at hø nok skulle blive til kyllinger en dag. Vi forsøgte forgæves at afskukke hende, men nix - Putte er ikke en dame, der lige skifter mening.
Mens vi var 3 uger på sommerferie døde en af hønsene. Vi havde forventet, at det var hende, men nej, Putte rugede troligt videre. Vi havde forventet, at hun ville opgive sit rugearbejde, men da vi kom hjem lå hun bleg, afkræftet men stædig og rugede - på hø!
Så tog vi en beslutning; skulle vi redde hende, måtte vi have fat i daggamle kyllinger til hende. Vi turde ikke lade hende ligge og udruge på æg i 3 uger mere. Vi gik derfor igang med at finde adoptionskyllinger til hende - og vore kriterier var, at det skulle være en race, der ikke konstant bliver skurk, at de skulle være flinke mod andre hønseracer, at de skulle kunne gøres tamme og være ok æglæggere.
Vi valgte derfor den smukke race Austalorps. De opfyldte kravene - selvom de er ret store…især i forhold til vores dværgwyandotter.
Vi købte 5 kyllinger og listede dem ind under hønen, da det blev aften. Små, bedårende dunbolde, med kønne, mørke øjne, som netop gør denne race til noget helt særligt. Det var med let nervøsitet og bæven, at vi gik i gang med projektet, for hvad hvis hønen ikke ville passe på de små? De bekymringer blev dog hurtigt gjort til skamme, da skrukhønen med det samme bredte vingerne ud og begyndte at klukke beroligende til sine nye børn. Og så var det som om hun kiggede overleget op på os og næste sagde: “Hvad sagde jeg! I grinede af mit projekt, men JEG vidste, at der kunne komme kyllinger ud af det hø!”
 |
Kyllingerne med deres "mor" og "mostre" i haven |
3 haner og en høne
To dage efter sammenføringen lå en kylling død i rugekassen. Den ligger nu begravet i baghaven, mens de fire vi har tilbage hurtigt viste sig ikke lige at have den kønsfordeling vi havde drømt om - kun en hønekylling, men tre haner.
Det er rene hjerteknusere
Selvom vi længe har haft mistanke om kønsfordelingen og derfor forsøgt ikke at knytte os til de fjerede drenge, ja så er vi blevet så glade for de skønne fyre. De er søde, sjove….og altid sultne. Det er længe siden de kunne ligge inde i hånden - faktisk er de vel 3 gange så store som deres mor (og hendes harem), men vi kalder den stadig “de små”. De er virkelig venlige, nysgerrige og kommer man med mad, ja så render de lige i hælene. Faktisk synes drenge-banden her, at det er langt hyggeligere at spise af hånden end fra jorden - og kræsne er de på ingen vis. Det kunne være høns lære meget af!
Vi er også kommet til at give dem navne efter deres ringfarve:
Rød - Robert, er en fantastisk smuk fugl og går lidt sine egne vegne. Han er begyndt at øve sig i at gale
Gul - Gunnar, den mest kontaktsøgende og madglade. Ham kan man altid regne med, hvis man har majs i hånden. Det er nu ham der guider flokken rundt og kommer først ud om morgenen, men skælder mor Putte, ja så er han ikke større, end han hører efter!
Blå - Benny. Stor, madglad og meget samme temperament som Gunnar.
Hvad kendetegner en australorp?
Autralorps er store, sorte høns, hvor fjerene har et tydeligt grønt skær. Det er en tung hønserace, men meget elegante stadigvæk. De er fredelige dyr, som gerne kommer hen og får en sludder - og ja, så har de sådanne kønne, mørke øjne - ikke normalt det der kendetegner hønseøjne må jeg medgive!
 |
Hanekyllingen Robert i fri dressur |
Er du interesseret i en hane?
Vi skal som sagt af med de tre dejlige haner. Vi vil nemlig gerne undgå, at skulle slagte dem, hvilket det naturligvis kan ende med. De går nu under tag og er friske og raske - men lidt mellemfornøjede over ikke at måtte komme på græs i denne tid. Selvom vi skal af med dem, haster det ikke mere end at vi kan finde en løsning, hvis du ikke lige kan hente dem nu og her.
Kærlig hilsen Katinka