GLÆDELIG JUL - VI SES 2017

Kære alle, I ønskes en fortryllende jul fuld af glæde, latter og nærvær.

Jeg har i år valgt at tage tidlig juleferie - både fra arbejde og blog, så jeg i roligt juletempo kan hygge med mine kære de næste mange, skønne dage.

Nu skal morgener være stille og fredfyldte med duft af julekaffe (opskrift her) og nybagte juleboller (opskrift her). Og så skal vi ellers gå ture, spille spil, kramme og huske hinanden på, at julen er så meget mere end jag, plastik og præstationer - julen er en gave vi giver til hinanden, og som vi skal passe på!

Mit “julekort” i år er et foto taget i Sverige. det viser vores nye, dejlige (fritids)hus så ud for få uger siden med frost og knitrende kulde. Jeg glæder mig til i det nye år, at tage hul på haven her, så den fyldes med blomster og dufte. Håber I vil læse med og følge arbejdet her også - jeg tør godt garantere, at det ikke bliver kedeligt.

De kærligeste julehilsner fra Katinka - samt med ønsket om, at I alle får et lykkebringende nytår

FYLD KRUKKE MED JULEFRYD

En enkel krukke med grangrene, lidt ellekogler og en tung stjerne, som juletræet ikke i år kan bære - se mere skal der ikke til for hurtig at skabe julestemning i vindueskarmen.

Kærlige julehilsner fra Katinka

ENKLE KRANSE TIL UDE OG INDE

Jeg er stor tilhænger af enkel og naturlig julepynt. For mig skal julen dufte af skov og krydderier - ikke af spraydåsernes parfumerede glitter og af plastik. Mine julekranse bliver også år for år mere og mere enkle - men til gengæld flere og flere. 

Både til vores hus i Danmark og i Sverige har jeg bundet kranse af gran og enebær, og de pynter og dufter nu på døre og skabe rundt omkring i husene. De tager ikke lang tid at lave, men effekten er stor. 

Kransene er pyntet med naturlige og rustikke bånd, for netop at understrege den naturlige stil. Og viltre i udtrykket er de i år - det synes jeg i sær passer til den svenske ødegårdsstemning.

 

ADVENTSKRANSEN 2016.

Og ingen regel uden undtagelse, for selvom min adventskrans i år er underspillet og enkel, så er den bundet af alt fra ene og kogler til blåbærris og rakler - og det hele har fået et svagt metallisk skær, som modspil til den enkle krans og de smalle velourbånd.

Båndene er faktisk det mest bemærkelsesværdige ved ophængningen i år. Jeg har forskudt halvdelen af båndene, så de samles i to forskellige punkter, modsat det ene jeg normalt har benyttet mig af. En enkel men effektfuld måde at bruge bånd på, synes jeg. Beklager billedernes kvalitet, men mit kamera driller i kunstlys!

Kærlige julehilsner fra Katinka

KRÆMMERHUSE TIL FUGLENE

Jeg har lavet kræmmerhuse med fuglemad, for her skal julen både fylde hus som have. Idéen er enkel at gøre efter, og de spidse kræmmerhus er simpelthen så søde at hænge op på grene i haven.

SÅDAN GØR DU:

1. Anskaf kræmmerhuse i plastik. Disse var et fejlkøb i en Tiger-butik, hvor jeg i skyndingen tog fejl af slikposer og vimpelguirlander. 
2. Lav fuglemad efter opskrift - Link her til opskrift fra sidste år
3. Find fine bånd frem - læg dem dobbelt og bind knude på - gerne om en lille gren e.lign, så den ikke så let smutter gennem den fedtede fuglemad, når kræmmerhus hænges op.
4. Fyld den flydende fuglemad ned i spidsen af kræmmerhuset inden båndets knude presses ned i kræmmerhuset.
5. Fyld herefter kræmmerhuset op, så der er ca 7-8 cm kant tilbage til at lukke det. Pas på ikke at grisse båndet unødigt til.
6. Luk kræmmerhuset solidt med en klips og læg på køl til massen er helt kold og fast
7. Herefter klipper du kræmmerhuset op og hænger dem ud til fuglene.

 

 

Kærlige jule(fugle)hilsner fra Katinka 

HURTIG JULEPYNT - STJERNER AF REB OG SNOR

En hurtig vej til udendørs julepynt, er stjerner af reb eller snor. Har du en dør eller garagevæg, som trænger til et julepust, og er tiden knap, så se her hvordan du på ingen tid kan skabe effektfuld juleudsmykning med ganske få materialer.

Det eneste du skal bruge er:

• 1 rulle garn, reb, bånd eller snor.
• 5 små søm

Du slår nu de 5 små søm i beklædningen, så afstanden mellem dem er omtrent lige store. Du kan naturligvis også twiste udtrykket ved at vælge varierende afstande - prøv dig frem.

Herefter fæster du garnet til det ene søm og spænder det ud i den rækkefølge man tegner 5-takkede stjernede med. Du kan gentage øvelsen flere gange - her har jeg lavet stjernerne 3-dobbelte.

Når stjernen er tydelig nok binder du enderne sammen og nyder dit værk. Du kan evt pynte stjernen med en grangren, lidt kogler og nogle æbler…

Og er du mere til 6-takkede stjerner, ja så er det blot om at finde et ekstra søm frem fra gemmerne og lave to trekanter.

God arbejdslyst.

Kærlige julehilsner fra Katinka 

SMÅ JULETRÆER PYNTER OVER ALT

Ingen jul uden juletræer - mange juletræer! Sådan er det for mig og sikkert også for mange andre. I julen nyder jeg at fylde huset med mange små træer inden finalen juleaften, hvor det helt store træ får lov at stjæle al opmærksomheden med det fineste pynt.

Siden vi nu har købt gård i Sverige, har vi nu adgang til små rødgraner i massevis, så flere af dem har jeg hentet ind og plantet i små potter. Jorden har jeg herefter dækket med blødt, grønt mos, for lige at trykke julestemningen yderligere i vejret. De små træer kan pyntes med et enkelt stykke julepynt, eller blot stå enkle og stråle i sig selv. 

De bærer nærmest julens dna i sig, synes jeg.

Kærlige julehilsner fra Katinka

GRØN KRANS AF KÅL

En krans af rosenkål giver den grønne jul en anden nuance end gran og stedsegrønt. De små kålhoveder er lette at lave en hurtig krans af, som både pynter og vækker smil. Men, den skal hænge ude, for indedøre vil den hurtigt modarbejde den dejlige duft af jul!

De små rosenkål er trukket på kraftig hegnstråd omviklet med grøn blomstertape, så en afstand mellem kålhovederne ikke bliver synlig. Det er vigtigt at bruge kraftig tråd, da det ellers er umuligt at stikke gennem de små kompakte hoveder.

Kransen her er afsluttet ved at bukke enderne af tråden tilbage, så den kraftige tråd ikke svipper op. Øjerne er herefter samlet med ståltråd og en sløjfe af jutebånd. 

En enkel, naturlig og virkelig hurtig krans til haven.

Kærlige julehilsner fra Katinka

VORES SKØNNE HANER FORÆRES VÆK

Livet med høns i haven er virkelig berigende, sjovt…og til tider lidt barskt. Det må vi sande, nu hvor vores tre skønne, selskablige og smukke haner ikke længere kan blive hos os. Pladsen er for trang og skal vi have en hane her hvor vi bor, ja så skal den være lukket inde i fra tidlig aften til næste morgen i et hønsehus uden vinduer. Sådan ønsker vi ikke at holde dyr!

Så derfor; mangler du en hane eller kender nogle der gør, så skriv til os - de koster som udgangspunkt en 50’er hver, men garanterer du dem et fint liv, ja så er de gratis!

Hanerne er udklækket den 31. juli.

En af hanekyllingerne - fotos er 3 uger gamle - da de stadig måtte gå frit i haven.

Hvorfor har vi fået et hane-problem?

Hele for- og højsommer lå vores førehøne (Politi-Putte) standhaftigt i redekassen, mens hun indædt insisterende på, at hø nok skulle blive til kyllinger en dag. Vi forsøgte forgæves at afskukke hende, men nix - Putte er ikke en dame, der lige skifter mening. 

Mens vi var 3 uger på sommerferie døde en af hønsene. Vi havde forventet, at det var hende, men nej, Putte rugede troligt videre. Vi havde forventet, at hun ville opgive sit rugearbejde, men da vi kom hjem lå hun bleg, afkræftet men stædig og rugede - på hø!

Så tog vi en beslutning; skulle vi redde hende, måtte vi have fat i daggamle kyllinger til hende. Vi turde ikke lade hende ligge og udruge på æg i 3 uger mere. Vi gik derfor igang med at finde adoptionskyllinger til hende - og vore kriterier var, at det skulle være en race, der ikke konstant bliver skurk, at de skulle være flinke mod andre hønseracer, at de skulle kunne gøres tamme og være ok æglæggere.

Vi valgte derfor den smukke race Austalorps. De opfyldte kravene - selvom de er ret store…især i forhold til vores dværgwyandotter. 

Vi købte 5 kyllinger og listede dem ind under hønen, da det blev aften. Små, bedårende dunbolde, med kønne, mørke øjne, som netop gør denne race til noget helt særligt. Det var med let nervøsitet og bæven, at vi gik i gang med projektet, for hvad hvis hønen ikke ville passe på de små? De bekymringer blev dog hurtigt gjort til skamme, da skrukhønen med det samme bredte vingerne ud og begyndte at klukke beroligende til sine nye børn. Og så var det som om hun kiggede overleget op på os og næste sagde: “Hvad sagde jeg! I grinede af mit projekt, men JEG vidste, at der kunne komme kyllinger ud af det hø!”

Kyllingerne med deres "mor" og "mostre" i haven

3 haner og en høne

To dage efter sammenføringen lå en kylling død i rugekassen. Den ligger nu begravet i baghaven, mens de fire vi har tilbage hurtigt viste sig ikke lige at have den kønsfordeling vi havde drømt om - kun en hønekylling, men tre haner. 

Det er rene hjerteknusere

Selvom vi længe har haft mistanke om kønsfordelingen og derfor forsøgt ikke at knytte os til de fjerede drenge, ja så er vi blevet så glade for de skønne fyre. De er søde, sjove….og altid sultne. Det er længe siden de kunne ligge inde i hånden - faktisk er de vel 3 gange så store som deres mor (og hendes harem), men vi kalder den stadig “de små”. De er virkelig venlige, nysgerrige og kommer man med mad, ja så render de lige i hælene. Faktisk synes drenge-banden her, at det er langt hyggeligere at spise af hånden end fra jorden - og kræsne er de på ingen vis. Det kunne være høns lære meget af!

Vi er også kommet til at give dem navne efter deres ringfarve:

Rød - Robert, er en fantastisk smuk fugl og går lidt sine egne vegne. Han er begyndt at øve sig i at gale

Gul - Gunnar, den mest kontaktsøgende og madglade. Ham kan man altid regne med, hvis man har majs i hånden. Det er nu ham der guider flokken rundt og kommer først ud om morgenen, men skælder mor Putte, ja så er han ikke større, end han hører efter!

Blå - Benny. Stor, madglad og meget samme temperament som Gunnar. 

Hvad kendetegner en australorp?

Autralorps er store, sorte høns, hvor fjerene har et tydeligt grønt skær. Det er en tung hønserace, men meget elegante stadigvæk. De er fredelige dyr, som gerne kommer hen og får en sludder - og ja, så har de sådanne kønne, mørke øjne - ikke normalt det der kendetegner hønseøjne må jeg medgive!

Hanekyllingen Robert i fri dressur

Er du interesseret i en hane? 

Vi skal som sagt af med de tre dejlige haner. Vi vil nemlig gerne undgå, at skulle slagte dem, hvilket det naturligvis kan ende med. De går nu under tag og er friske og raske - men lidt mellemfornøjede over ikke at måtte komme på græs i denne tid. Selvom vi skal af med dem, haster det ikke mere end at vi kan finde en løsning, hvis du ikke lige kan hente dem nu og her.

Så hvis du er interesseret i en (eller flere) af de flotte fyre, så send mig en mail på haveplaner@plantebegejstring.com. Vi bor i Nordsjælland.

Kærlig hilsen Katinka

BLOGPAUSE OG HUSKØB

Ja, min kære haveblog her har ligget stille hen over sommeren og til nu. Energien til haveskriverierne har manglet, måske fordi hovedparten af alle mine "fritids-tanker" kredser om vores nyeste, større køb - en gård i Sverige.

Egentlig var det slet ikke planen, at et huskøb skulle komme nu, men dette yndige, lille, røde hus på bakken blev pludselig sat til salg, og skæbnen ville, at vi endte som de heldige ejere, da budrunden var slut. 

Sikke en huslykke, for hele familien her er simpelthen ganske husforelskede. Og et af husets allerstørste plusser (af mange) er desuden de skønne naboer 250 meter nede af grusvejen.

Det er nemlig mine forældre!

Rent paradis for børn og voksne

Trods frygten for at tage munden for fuld, må jeg indrømme, at det er et rent paradis - også for ungerne, som trygt og sikkert lige kan løbe ned til naboerne, og nyde tiden med mormor og morfar. Det er både utrolig hyggeligt og nyttigt at have hjælp så nær, og det har været en uvurderlig hjælp i starten af denne istandsættelsesproces, at kunne både sove og spise hos naboerne, mens vores hus har gennemgået en dramatisk forvandling fra mørkt og dunkelt, til lyse rum duftende af træ, sæbespåner og friske blomster.

Og så er det utrolig hyggeligt at holde ferie sammen og alligevel have sit eget hus.

Vejen ned til mormor og morfar

Hvad har vi gjort?

Da vi overtog huset havde det ikke været beboet i årevis, men arvingerne havde passet på det fine hus og sørget for, at det ikke havde lidt overlast. Dog var det præget af modernisering i 60’erne, hvor målet tydeligvis indvendigt havde været, at huset skulle ligne alt andet end et hus på en bakke i skoven! Det har vi nu vendt på hovedet - de fleste mørke møbler er blevet båret ud, og de gamle møbler i råt eller malet træ fylder nu igen rummene.

Det synes vi klæder huset formidabelt godt.

Det har primært været malearbejde, som har taget vores tid, samt at få lagt et nyt trægulv i den fine stue og gang, da der desværre her ikke længere var de originale plankegulve under (det praktiske) plastiskgulv,

Vi har valgt at male alt træværk med oliemaling, og vægge males enten med lindolieforstærket limfarve eller tapetseres. I et så originalt hus i træ mener vi, at det ville være frygtelig synd for både øje og indeklima, at benytte moderne plastmaling.

Så sikke meget tid man kan bruge på at sætte i stand - og gruble over hvad man næste gang skal give sig i kast med. Vores plan er også, at få ført køkkenet tilbage til det rum det tidligere var i, hvor brændekomfuret i hjørnet nu igen er klar til at buldre.

Så vi er langt fra færdige, men jeg vil nu alligevel vise lidt fotos af huset før og nu….

Fotos af huset ved overtagelsen i maj og nu her i efteråret

Køkken:

Vi har valgt at male gulvet lyseblåt i køkkenet , da den gulnede farve på det oprindelige gulv blev lidt for voldsom. Og vi turde ikke forsøge os med afslibning her, da der ikke var tale om de originale gulve fra husets opførsel i 1800.

De høje paneler er malet svagt lysegrå, og gulvet i spisestuen har fået samme farve.

Med tiden ønsket vi at få monteret køkkenskabe mm i rummet, men lige nu fungerer et midlertidigt køkkenarrangement glimrende som arbejdsplads (der er bryggers med el-komfur, køleskab og køkkenskabe i rummet ved siden af).

Det blå værelse:

Det blå værelse ligger mellem køkkenet og kakkelovnsstuen. Det lille rum er visuelt gjort større ved at male loftet, afslibe og sæbebehandle gulvet, samt male alle pånær én væg hvide. Med tiden er det tanken, at rummet skal bruges til arbejdes- og gæsteværelse.

Kakkelovnsstuen:

 

Kakkelovnsstuen er nok det rum, hvor der er sket mest, men det på billeder synes af mindst. Loftet er blevet spartlet, der er lagt nyt gulv og de beige vægge er malet hvide. Med tiden skal der opsættes tapet på den ene væg, og høje paneler skal monteres hele vejen rundt. Den smukke, hvide kakkelovn er desværre ikke kommet med på fotos, men den giver virkelig noget til rummet .

Fra kakkelovnsstuen er der kig til den dobbelte hoveddør. Vi har valgt at male rummet blågråt - både vægge, de høje paneler og dørene - undtagen hoveddøren, som nu er citrongul med hvide sprosser og felter (malet efter foto blev taget). 

Soveværelset:

På førstesalen er det ene rum indrettet til soveværelse, mens børnene har det andet. Gulvene er blevet fritlagte og afhøvlede, vægge og lofter malet, og nu mangler vi blot at få tapetseret væggen bag sengegavl. Vi har valgt et tapet fra Sandberg, og sengegavlen som vi fandt i laden er malet i en grøn tone, så det passer til tapetets bladranker. 

Repos:

Reposen mellem førstesalens to værelser er blevet lysnet med malet loft, vægge og gulv. Trappens gelænder er malet svagt turkis, og det ellers ret lavtloftede rum virker nu let og rent. 

Kærlig hilsen Katinka....og fra det fine hus “Sollyckabacken”

Huset set fra bagsiden. "Havemøbler" er blot inventar der stod i huset, da vi overtog det. Ikke løsningen på længere sigt, men fint til sommerferien hvor venner og familie dumpede forbi og slog sig ned i haven.

HYGGELIG HAVEFEST

Bare smag på ordet “havefest”. Lidt magisk, ikke? For havefester har noget særligt over sig. Skønne fester hvor vejret muliggør at dække op i haven, og stemningen bliver fri og let af de grønne omgivelser og den afslappede stemning. Scenarier man drømmer om, men langt fra kan tage for givet i festplanlægningen

Jo, dage med fest i haven, se det er dage der på sødeste vis niver sig fat i hjertet.

I søndags fejrede vi fødselsdag i familien, ved netop at invitere til hyggelig sammenkomst i haven. Vores yngste bliver i morgen 6 år, så det skulle fejres med komsammen for børn og voksne. Borde blev dækket med hvide duge, service stykket sammen af hvad vi lige kunne finde og buketter raskt snuppet fra bede og grøftekant. For at indramme billedet måtte vi også en tur i træerne, så flagvimpler kunne fastgøres og stille vugge i vinden dagen igennem.

Løst bundene buketter af blandt andet kørvel, akelejer, dagliljer, storkenæb og rhododendron 

Det blev en forrygende hyggelig dag med masser af kager, latter, leg og nærvær….og siddende under åben himmel og bare nyde nuet, se det var en gave i sig selv.

Det er om at gribe chancen, når den er der - så husk nu at holde nogle herlige fester sommeren igennem. Jeg håber da i hvertfald, at jeg på lørdag får chancen for at fejre min 40-års fødselsdag i haven....

Kærlig hilsen Katinka

Glas fra Ikea og Iittala og flagvimpler fandt jeg i Søstrene Grene. Man kan dog sagtens selv lave vimpler ved at klippe trekantede stykker pap ud og sy dem sammen på symaskinen. Meeen, tiden var ikke lige til den løsning...

MIN HAVE I MAJ

Maj er gået stærkt - ja foråret er vist nærmest løbet afsted uden at se sig over skulderen. Jeg har brugt tiden på at nyde havens forandringer og samtidig erkendt, at mit liv pt indeholder flere blomster end ledige stunder. Derfor har maj også været ganske blogindlægsfri indtil nu.

Men I skal ikke snydes for blik på min maj-have. Jeg har her samlet fotos af haven, som den tager sig ud netop nu, samt lavet et tilbageblik på maj måned. Magisk som udtrykket skifter derude… Øvelsen er så at værdsætte det nye, der heletiden dukker op (og her skriver jeg vel at mærke ikke om ukrudt) og ikke mærke sentimentaliteten komme krybende over det, der allerede nu er forbi for i år.

Sådan ser haven ud netop nu til aften:

 

Og sådan her har farverne skiftet gennem de seneste uger. Fra de hvide toner, til den vilde farveeksplosion, og så nu de roligere, mættede farver:

 

 

Kærlig hilsen Katinka