søndag den 30. september 2012

KENDER DU DENNE SPILOPMAGER?


Jeg er nu i Berlin for at heppe på min mand, mens han sammen med 40.000 andre løber rundt i byen til Berlin Marathon. Har aldrig været her før, men kan lide stemningen og byens uhøjtidelighed. Og en dag som i dag viser alt sig fra sin bedste side: Berlin syder af løbebegejstring, tilskuerne jubler energisk langs hele ruten, solen skinner og så mange mennesker (inklusiv min mand) vil have denne dag med sig altid fremover som (forhåbentligt) et stærkt minde…

Vi bor på hotel i et af Berlins roligere områder (nattesøvn er jo usædvanlig vigtig sådanne dage) og nede i gården er der en fin lille have, som jeg lover på et senere tidspunkt at vise mere fra.  Der kommer ikke megen sol ned, men på den ene side er der et rektangulært græsområde med lav thujahæk, på den anden side af hækkene blomstre meterhøje stauder – blandt andet denne mærkelige sag (har også nærbilleder, men spejlreflekskameraets fotos lægges ikke ind i min bærbar, så jeg kan ikke vise dem i dag). Et fint haverum i byen med høje, robuste stauder og stor frodighed.

Stauderne jeg skriver om minder meste om sølvlys, men deres kække drejen og snoen virker besynderlige på mig. Løvet minder en anelse om høstanemonens og selve stauden er omtrent 1½ meter høj?

Ved nogle af jer læsere hvad det kan være for en sag?

Synes den er så anderledes, at jeg ikke kan lade være med at smile af den…

lørdag den 29. september 2012

VISUEL KOBLING MELLEM UDE OG INDE




Jeg er stor tilhænger af, at ude og inde spiller sammen og har en fælles logik. Her taler jeg i stil, udtryk og nerve – og i dette indlæg viser jeg kort, hvordan jeg vælger blandt andet at arbejde med farvelinks mellem ude og inde i mit hjem/min have.

Aqua-farverne kan gøre mig salig. Jeg synes de er smukke med deres rene og luftige indtryk. I hjemmet arbejder jeg med disse i samspil med hvid, sort og grå som baggrund for de øvrige farver. Jeg synes paletten er brugbar til mange strukturer og farver og jeg lader naturlige materialer og små pift i klare farver være udgangspunktet for husets indretning.


I haven har jeg også valg at tilføre de aqua-blå detaljer med finfølelse, for netop at videreføre logikken og genkendelsen fra husets indretning, så her er der ingen rød tråd, men en blå linje.






















































BLACK LACE – EN DRAMATISK HYLD MED ROMANTISKE TILBØJELIGHEDER

































En skøn og raffineret busk, der skaber et twist i haven. Sådan vil jeg betegne hylden ”Black Lace”. Smuk, elegant og samarbejdsvillig busk, som kan give haven og dens bede en eksklusiv vinkel – uden samtidigt at vælte budgettet.

I min have har jeg flere planter med mørke blade, som tilfører haven lidt dekadence eller raffinement. Elegant brugt med mådehold, synes jeg, selvom der utvivlsomt findes hæsblæsende fantastiske haverum, hvor den har fået hele armen udelukkende med de mørke toner.
Men i min have er de et krydderi til det grønne, som for mig er det bærende med deres vitalitet, frodige udtryk og saftighed – ikke at jeg ikke vil tage imod udfordringen hos andre om at skabe den mørke have – men her bliver det ikke!

Men i Det Store Plænebed har jeg arbejdet målrettet med at integrere det mørkløvede med det grønne. Valgt planter med begge farver i sig (enten i bladfarverne eller stilk/blad/blomst). Det har givet bedet en interessant drejning, som jeg synes det kan bære, da det er placeret ”fritstående” i haverummet som en rumdeler. Det er ikke i kontakt med havens vildere hjørner, hvorved det forædlede udtryk, som jeg mener de mørkløvede har, ikke virker fejlplaceret! Har så krukker med mørkløvede stauder rund om i haverummet som linker til bedet.



Midt i det store bed har jeg plantet den mørke hyld ”Black Lace”, samt i pergolaens ene stribebed (for derved at strække linjen). De er skønne og lette – både i løv og pasning. Jeg har dette forår klippet dem lidt ned for at holde dem tætte og ikke for høje, så de er nemme at have med at gøre. De har så smukke, mørke blade og navnet er her fuldstændig velvalgt.
Med hensyn til de romantiske tilbøjeligheder – hvad mener jeg så?

Jo, om sommeren folder Black Lace de sødeste lyserøde blomsterskærme ud, som kan bruges til hyldeblomstsaft, nøjagtigt som med den almindelige hyld, som vi også har i haven. Mine drenge er ikke sønderligt overvældede af begejstring for denne farve, men mon ikke det kan vække en pigedrøm hist og her? Jeg synes saften er yndig og lidt anderledes, men er det saftmateriale du alene går efter, ja så vær opmærksom på, at i blomstringsiver kan Black Lace langt fra måle sig med sine kusiner i naturen…

Får du ikke plukket blomsterne, vil de i stedet  - nøjagtigt som ved almindelige hyld - danne bær, og de små runde, skinnende bærklaser mellem de mørke, fligede blade gør bestemt heller ikke oplevelsen af planten ringere…


fredag den 28. september 2012

TULIPANER OG ÆBLEBLOMSTER I FARVEKOORDINERET FORENING


Nu hvor vi alle sikkert ligger med rumpen i vejret, knæene tilsølede på jorden og hænderne dybt begravet i den efterårssnaskede jord i færd med at grave tulipanløg ned, vil jeg lige give denne lidt anderledes opskrift til en smuk farvekoordineret oplevelse i forårshaven.

Den kombination af æblernes lyserøde/pink blomster på en bund af tulipaner Don Quichote og den liljeformede Dolls Minuet viste sig i foråret at være vidunderlig. Jeg har et lavt æbletræ (Katinka! Læs: Et æbleparadoks) og sidste år var det det yndigste og lidt flabede syn, at se dets blomster stå i knop med tulipanerne i perfekt samspil med knopperne. Dette vil også kunne opnås med andre æblesorter, men dette træ er så lille, at tulipanhovederne strejfede grenene, hvilket synliggjorde farveligheden. Men et stort træ på en bund af tulipanerne vil da være nærmest paradisisk, tænker jeg. At finde to så ens farver er lidt af et lykketræf, for man kan jo aldrig vide sig sikker med de lyserøde farver (Læs mere i ”Farver i haven - den svære lyserøde).






Ikke en konstellation man ofte ser, men skøn, skøn, skøn i sit farvelink, men med vældig forskelligt udtryk i form, som blot gør oplevelsen stærkere.

Hvor skal jeg have tilføjet tulipaner i stor stil af samme sorter, så udtrykket næste forår kan blive endnu mere iøjnefaldende.

Måske andre vil lade sig inspirere…

torsdag den 27. september 2012

EN ROSE VISER SIN SKØNHED
































Denne rose hører ikke umiddelbart til mine ubestridte darlings, men skøn er den, New Dawn. Dog er den så ualmindeligt almindelig, at jeg kan blive lidt irriteret...for så krukket kan jeg godt være.

Men, den har sin berettigelse som klarterose for grokraften er god, kravene begrænsede, blomsterne smukke og remonteringen upåklagelig.

På denne tid af året hvor mange blomster begynder at takke af og farvespillet i haven går mod bladenes farvedominans fremfor blomsternes, ja så kommer de enkelte blomsterhoveder mere til sin ret. Jeg synes, at man mere nu får mulighed for at begejstres over en enkelt blomst fuldkommenhed, end når haven bugner med de skønne, så det bliver svært at skelne den ene fra den anden…så jo efteråret har sine små fordele.

New Dawn er plantet flere steder i haven – også i områder med lidt vildere karaktertræk - og de er vidunderlige, når de pludseligt midt i al vildskaben folder deres smukke, sartrosa blomster ud. Denne fuldendte blomst faldt jeg over, da den med fødderne i bregner og bispehue skød frem og udfoldede sin feminine skønhed.

Så hun er smuk, men det er kun farven der er sart!




ARBEJDSINDSATS I HAVEN















































Jeg har ingen park-stor have. Knapt 600 kvm, men med to små drenge og altid fuld fart på, er der rigeligt at bruge tiden på. Hjælpere har jeg heller ikke - udover familien der indimellem hjælpsomt træder til, når arbejdet er hårdere end min krop alene kan overkomme. Så på nær græsslåning er det mig der ordner og passer haven. Ikke at jeg har spor imod havetjansen – tværtimod – for jeg elsker den selvforglemmelse der ligger i havearbejdet, velbehaget ved det fysiske arbejde og beruselsen over resultaterne, når det hele går op i en højere enhed. Alligevel er tiden til havearbejde så langt fra ubegrænset. Derfor skal haven ikke være for krævende og i visse områder af haven er der desuden blevet indledt fredsforhandlinger med ukrudtet, for jeg orker ikke kampen.

Derfor planter jeg også tæt. Rigtig tæt (Med en økonomisk vinkel: Alt for tæt!). Lugearbejde hører ikke til mit ynglingsarbejde og bar jord ønsker jeg ikke, så her skal jorden dækkes – og det bliver den! Derfor går det primære arbejde også med at holde kanter, tage kampe mod ukrudtet i foråret, vande krukker og nurse for især roserne, som jo elsker opmærksomhed.  

Derfor er mine staudebede ikke særligt pasningskrævende og tiden med at ordne dem er begrænset til omtrent samme tid som havde det været græsplæne – og det kun fordi jeg klipper visne blomsterhoveder af og netter lidt, når jeg nu er i haven (ville så gerne bare kunne sidde og nyde, men øjet falder altid på noget, som jeg må give mig i kast med…), ellers havde tiden været meget mindre. Efterhånden bør det sidste bunddække også lukke helt, hvilket det ikke fuldstændigt har gjort i de nytilplantede hjørner i år.

Men pasningsfri bliver haven aldrig – for jeg får konstant nye idéer som skal føres ud i livet - og så elsker jeg at knokle derude, så jeg finder altid på noget at gøre...

onsdag den 26. september 2012

SKØNHED I SEPTEMBER









































Haven er stadig så frodig og blomsterrig. Det store plænebed er så smukt i denne tid også og jeg nyder at haven stadigt har masser af blomstrende øjeblikke at byde på. Blomsterne står længe nu hvor temperaturene bliver lavere og det strejf af forfald, som de begynder at få, fortæller mig blot, at jeg skal til at skrue havetempoet ned og lade forfaldet langsomt indfinde sig… Men skønt er der altså stadigt, synes jeg…






BÆR – SMUKKE, SUNDE OG SKINNENDE


De er der alle vegne. De skønne bær der hører sensommeren til. Hyldebær, paradisæbler, hyben, surbær og spiseæbler. Blanke og bedårende fanger de solens stråler og sidder som vigtige spisekamre for fuglene til vinter. Jeg vil dog også plukke flere af dem til saft, marmelade og kompot. Håber også meget at der i år bliver tid til en hybenindsamlingstur til stranden, for en vitaminrig og velsmagende hybenhonning kan kurerer mange en efterårssnue.
































Indtil da vil jeg blot glædes over disse pyntelige bær på grene og kviste rundt om i haverummet.





tirsdag den 25. september 2012

TAK OG HJERTELIG VELKOMMEN TIL ALLE















Kære alle jer der er begyndt at klikke forbi min nye blog!

ET VARMT VELKOMMEN!

Siden Fru Friis i slutningen af sidste uge på eget initiativ (men et dejligt og hjælpsomt et!) lavede lidt reklame for at synliggøre min blog, er det gået fantastisk fremad med besøgstal såvel som kommentarer!

Tusind tak til Fru Friis og velkommen til alle jer, der nu - og forhåbentlig fremover -  vil læse med! Jeg er glad og forundret over den begejstring, venlighed og imødekommenhed jeg mødes med i haveblogverden.
Har indtil nu forsøgt at skrive tilbage til alle jer som byder mig velkommen og sender hilsner, men begynder at ane, at jeg ikke kan følge med og måske vil komme til at glemme nogle - uden det er min hensigt.

Så derfor:
Tak til hver og én for jeres søde ord, engagement og respons – både til jer der melder jer som faste læsere og jer der klikker forbi min blog i ny og næ! I er alle velkomne og jeg sætter oprigtigtalt pris på jeres hilsner, vinkler og tilbagemeldinger.

Håber vi fremover sammen vil kunne skabe en masse, dejlig haveglæde. Jeg sprudler i hvert fald af skrivelyst og brænder for at formidle alverdens sager omkring haver til jer alle, så jeg håber bekendtskaberne varer ved lang, lang til fremover.

– Og der er altid plads til nye læsere af min haveblog, for her har kvm'erne ingen betydning!

Mange venlige hilsner og god aften fra

Katinka Raabymagle




FRI FRA SNEGLENE - OP I LUFTEN


Jeg er egentlig heldig – der har i år ikke været så mange af de rædselsfulde ibiriske skovsnegle at slås med, som i de foregående år (Læs mere i ”Hosta ogdræbersnegle. Liste over sneglesikre hosta”), men om der er noget jeg ikke vil opleve, så er det dræbersneglene i mine grønsager! Der tager jeg ingen chancer!

I år plantede jeg flere courgetter (Læs: Courgetter Black Beauty - da ganske køn trods alt) og her ville en umættelig snegl kunne gøre megen skade – ja når den først er gået ombord må grønsagen i mit univers kasseres... Jeg valgte derfor at plante nogle i krukker, som blev sat på øverste del af terrassen, men det smarteste og det der gjorde mig helt rolig, var en anden løsning: At plante i spande!

Således blev flere jordbærplanter og courgetter plantet og da vi tog på sommerferie og sneglene derfor ellers ville have haft rigelig med tid til at komme helt op på terrassens øverste plateau, ja så blev spandene hængt op i tørrestativets metalkonstruktion! De blev hængt op i torve, så de kom nærmere jorden og naboen derved lettere kunne vande (viste sig ligegyldigt, da det regnede hele tiden). Let, enkelt og lige til og med et glimt i øjet! Gid de slimede bæster har kravlet rundt nede på jorden og ærgret sig!

På nuværende tidspunkt hænger jordbærrene tilbage - men uden torv, da der gynges lige op af og risikoen for at få en spand i hovedet ellers ville været lidt rigelig stor…



mandag den 24. september 2012

STOLT KAVALER HAR SØRME NOGET AT VÆRE STOLT AF…


En af de sommerblomster som er blevet helt uundværlig i min have er den stolte kavaler Cosmos bipinnatus. I år såede jeg både den enkelte vide, den dobbelte hvide (DOUBLE CLICK SNOW PUFF) og en mørk rosa (som dog ikke har levet op til forventningerne).

De hvide er komplet vidunderlige og selvom du måske ikke har dem i haven i år og på ingen måde kan nå at få det, ja så synes jeg du bør notere dette: Stolt kavaler er en brillant sommerblomst!

Høj, frodig, nem, solelskende, yndige blomster og let og fliget løv, der gør dig godt i bed så vel som buket. Jeg har både forspiret og sået på stedet og ærligt talt kan jeg ikke se den store forskel i succesraten (men med de forspirede er det lidt lettere at placere dem helt korrekt.)






























De er en god meter høje og giver en skøn, uformel stemning til bedene hvor de står. De visne hoveder klipper jeg af, hvis jeg alligevel har en saks i hånden når jeg går forbi og selv her i september står planterne smukke i både løv og blomst. At jeg klipper de afblomstrede hoveder væk gør indtrykket smukkere, giver planten en lidt tættere vækst (så de holder sig oppe) og øger blomstringen ligesom det er tilfældet med utroligt mange andre stauder og sommerblomster i det hele taget.

Og så er det noget af det smukkeste når septembersolen står lavt på himlen og oplyser de smukke, hvide blomster. Så kommer de fuldkommen til deres ret, hvorimod sommerens stærke lys tiltider kan gøre dem konturløse og udviske deres smukke lagdelte skørter.

Men klart en anbefaling herfra til vinterens frøindkøb!   


THUJAKUGLER - ET ALTERNATIV TIL BUKSBOM.





































Uha, mange er nok som jeg lidt påholdende med hensyn til at indføre nye buksbom i haven.

Frygten for buksbom angrebet med Cylindrocladium buxicola er ikke til at overse. Ærgerligt når man som jeg elsker de små grafiske pift denne stedsegrønne busk kan tilføre haven. I min have var der ikke én buksbom, da vi flyttede ind, så jeg har ikke selv en gigantisk stiklingebank at bygge videre på. Dog havde jeg inden buksbomsygen blev kendt plantet både lave hække langs husets ankomstfacade og kugler rundt om i haven. Startede også med flere i det store plænebed, med da de blev brune, ja så gravede jeg dem resolut op og kørte dem væk – måske jeg var lige lovlig hurtig med spaden, men turde ikke løbe den risiko at få smitten bragt videre (er lidt hysterisk efter vores honningsvampekamp for 4 år siden, Læs: Havens historie)
Men hvor vil jeg hen med dette? Jo, sidste efterår ønskede jeg mig brændende en grøn kugle på hver side af hoveddørene for at understøtte symmetrien omkring dette parti i facaden, men turde ikke købe to buksbom for en mindre formue og så stadigt risikere, at de var smittede. Fandt i stedet dværgthujaer, der vokser som puder. De var et spontant valg, da de ærligt talt ikke kostede noget i forhold til de takskugler, som jeg ellers måtte have drømt om.

De stod så vinteren igennem med lidt isolerende materiale om rødderne og fik en slat vand i ny og næ. Den ene overlevede – den anden ikke!

Nu er den overlevne plantet ud i haven, to nye er indkøbte til ankomstpartiet og 1 helt fjerde blev faktisk indkøbt i efteråret og gravet ned i forhavens  ene hjørne, som er temmelig barskt med syrener, vilde roser, skovjordbær, dagliljer, sankthans urt  - og indrømmet, skvalderkål. Men den klarer sig.
Planterne er grønne, smukke og langsomtvoksende. Ikke så definerede i formen som de formklippede, men jeg er fint tilfreds med dem der hvor de står…og kan sove trykt om natten uden mareridtsdrømme om buksbomødelæggende svampespore.

Nb. Må med skam meddele, at jeg ikke ved hvad sorten hedder, men Bo Grønt i Høsterkøb og Hesselrød har i hvert fald haft dem i sortimentet...



PLANTEPORTRÆT: SANKTHANSURT(SEDUM) MATRONA


Stakkels plante! Jeg synes navnet er håbløst!

Men sikke en let og dejlig staude! Matrona er en sankthansurt (Sedum) med mørke blade og lyserøde blomster.
































I begyndelsen af mit haveliv var jeg ikke begejstret for sankthansurt. Syntes de var lidt trist og poesiforladt, men efter et par år fik jeg langsomt øjnene op for artens fortræffeligheder. Det er lette, venlige og nøjsomme stauder. De lader sig let dele og stiklingeformere, kan stå i en måned i vase, hvis man beder den om det og så har de en saftighed over sig, som jeg værdsætter. I starten af sommeren står de med tykke, sprøde blade og stængler og trives i tør jord og blandt hidsige naboer - og i sensommeren danner deres blomsterskærme nærmest lyserøde tæpper i bedene, hvis de plantes flere sammen (ca 7 pr kvm).

Matrona har jeg i det store plænebed, hvor den på smukkeste vis sammenbinder de grønne og de mørkerøde bladfarver omkring sig. Jeg klipper dem ned med 1/3-del inden sommerferien for at gøre planten tættere og udskyde blomstringen med en måneds tid (godt fif til jer der gerne vil nyde jeres blomster og ikke bare se deres visne hoveder, når I kommer hjem fra ferie). Den når derfor ikke helt de 60 cm, som den ellers står noteret til, men står ca 10 cm lavere i min have.

Matrona har vundet staudeprise som årets staude 2000 (europæriske staudegartnere), men er har ikke sluppet jordforbindelsen af den grund. Det er en af havens mere generte vækster, der hverken larmer eller klynker. Den elsker sol og veldrænet jord – og insekterne elsker den!

Den er ret almindelig på landets planteskoler, så et eksotisk indslag er det næppe - men et godt og reelt valg til haven, synes jeg. Men bare jeg kunne fortrænge navnet.....

søndag den 23. september 2012

FRØSTJERNER – STAUDER UDEN HØJDESKRÆK.


De høje stauder er imponerende. Bare deres grokraft må vækkebeundring fra alle sider, når disse giganter indtager luftrummet.

Sidste år satte jeg denne vanvittige frøstjerne, som i år nåede næsten 3 meter i højden. Vi stod målløse og betragtede dens dåd, mens den uden hverken at svaje eller blinke lod sine lilla stængler vokse med lynets hast.




Jeg er ret sikker på, at det er en frøstjerne, Thalictrum af sorten ”Elin”. I sommer frekventerede jeg ”Mathildestien” og her mente de det samme – hvorefter jeg tog en til med hjem! For enestående er denne frøstjerne. Og så fylder den ikke stort ved jorden, så der er fin plads til dens naboer.

En staude af format!





HJÆLP TIL KOMMENTAR-PROBLEMER, TAK


Kære alle.

Har i går modtaget en del kommentarer, der omhandler, at min blog vist driller lidt, når man vil skrive en kommentar.
Ord som kommentarmoderator, kommentarfilter og bogstavskode er blevet nævnt og høfligt er jeg blevet bedt om at slå dem fra. Kan kun finde kommentarmoderator i mine blogindstillinger (søgning iver nul resultater på andre ord) og de er efter hvad der vises slået fra…

Hvad betyder dette? Kan nogle af jer flinke læsere hjælpe mig?...Og hvad gør jeg lige…?
Kan ikke se noget fra min sideaf bloggen om hvad der driller, så jeg er pænt frustreret lige nu (er meget mere på sikker grund i layout-sager og tegneprogrammer end i sådanne indstillingsmæssige problematikker) og har lyst til at sparke til computeren…

Så please derude – vil jo så nødigt have at min blog skaber frustration ude hos jer læsere, så håber uendeligt meget på hjælp i denne sag, så jeg også når i haven i dag og ikke bare sidder her og klikker rundt på mystiske indstillingsskemaer og bliver mere og mere indebrændt.
På forhånd tak + mange hilsner fra Katinka

lørdag den 22. september 2012

JACQUES CARTIER GROR SOM GAL – KENDER DU TIL LIGNENDE VANVID?


I min have er plantet flere portlandsroser af sorten Jacques Cartier. Skønne, remonterende, letdyrkelige roser med velduftende blomster.
En dejlig stabil rose, der ikke er alt for krævende, ifølge kataloger op til 1½ meters højde og god i krukker.

Jo tak, men sidste efterår begyndte den ene rose, som ellers stod fredeligt og uden trang til drama, at gro. Skyde vildt og voldsomt. Vikle sig sammen med kaprifolien på hushjørnet og det i en energiudladning jeg ikke havde set komme!

Tagudhænget i 3½ meters højde
(Det er kafrifolien der danner et virvar af grene, som rosen altså skyder sig ind i og ud af)





Nej det er ikke vildskud! Skuddene har nøjagtigt sammen blade som de øvrige Jacques Cartier-roser og er skud fra nedbundne grene. Det er altså selve Jacques Cartier-rosen, der er gået fra forstanden. Hele planten. Den når ca 4 meter i vejret og har så travlt med at vokse, at den ikke har præsteret en eneste blomst i år - modsat de foregående.

Men jeg har ikke kunnet nænne at klippe den ned. Er fascineret af den voldsomme grokraft, der pludseligt er kommet over den.
Er der nogle, der har oplevet lignende galskab? Kan den ende med at falde til ro og igen begynde at sætte blomster? Jeg aner det ikke, men håber andre gør…


HOSTA OG DRÆBERSNEGLENE. LISTE OVER SNEGLESIKRE HOSTA

NÆSTEN, I HVERT FALD...

































...var et ankepunkt jeg havde mod hosta i haven, for hvad er fidusen ved at plante hosta for bladenes skyld, hvis de ibiriske skovsnegle havde fortæret dem på en regnfuld eftermiddag?

I min søgen fandt jeg denne liste over hvilke hosta’er, som de glubske snegle ikke har stående på deres slimede top-10 liste:

Aspen Gold
Big Daddy
Black Hills
Blue Moon
Blue Umbrellas
Blue Shadow
Bright Lights
Camelot 
Frances Williams
Love Pat
Lucy Vitols
June
Just So
Krossa Regal
Leather Sheen
Midas Touch
Samurai
Sea Lotus Leaf
Spilt Milk
Sultana
Sum and Substance

Pinligt jeg ikke aner hvilken bog denne grundige oversigt kommer fra. Lånte bogen om de ibiriske grovædere på biblioteket for et par år siden, men bogen findes ikke der længere.
Så hvis nogle kender til denne lille bogs titel, må de usandsynligt gerne give mig en litteraturhenvisning at skrive her... Tak.


Disse hosta går tilsyneladende nogenlunde fri (har selv blandt andet Big Daddy i haven og de bliver ikke synderligt skambidte), men sneglene får altså også kamp til stregen her! Godt med Ferramol strøs i bede og omkring salat og grønsager. Desuden kommer dræberinstinktet op i mig nogle sommeraftener, hvor jeg bevæbnet med strikkepind og plastikpose går på jagt. Det har givet et tåleligt antal af de slimede kræ.

Desuden har det vilde hjørne i haven nu givet bolig til en pindsvinefamilie og de er effektive hjælpere i sneglekampen!
Jeg vil ikke undvære frodigheden, selvom det giver sneglene mulighed for at gemme sig, for ligeledes giver det plads til deres naturlige fjender…og biodiversitet også i haverum er for mig et primært parameter at arbejde udfra.

fredag den 21. september 2012

PLANTEBYTTEDAG I BIRKERØD. MØDES VI I PRÆSTEGÅRDSHAVEN?


Nu er det tid til at prøve noget nyt – plantebytte! De lover regn og kulde i morgen, men jeg skal af sted! Planterne er gravet op og står og venter.
Har ikke de store punkter på ønskelisten (måske udvidelse af hosta-bestanden?), men har pottet adskillige planter, så de i morgen kan få nye hjem og skabe begejstring der. 
Heldigvis er der stadigt rigeligt til at forære til venner og familie det næste stykke tid, så ingen kommer til at undvære…

Planterne som i morgen er parat til at videregive er:

 


STAUDER:
Astrantia ”Roma”
Stjerneskærm. Dækker effektivt jorden med blade, der i udseende minder en del om visse storkenæbs. Smukke, små, rosa blomster, der kan blomstre til langt ud på efteråret, hvis blosterstænglerne efter hovedblomstringen midt på sommeren klippes af. Skøn i buketter også. Bliver ca 50 cm høj.

Geranium macrorrhizum ”Spessart”
Storrodet storkenæb. Løvet danner hurtigt skønne lysegrønne puder og har en helt særlig krydret duft. Stænglerne er kraftigt rosa, mens blomsterne er svagt rosa. Ligeledes en fantastisk bunddækkeplante, der bliver ca 30 cm høj.

Geranium phaeum ”Samobor”.
Bølgekronet storkenæb. Ligeledes en mester i bunddække. Har de smukkeste små, mørke, nærmest vinrøde blomster og mørke aftegninger på bladene, hvilken gør den interessante også. Sår sig selv, hvis man ikke klipper den ned efter blomstring. Bliver 50-60 cm høj og klare sig godt også i de vilde bede.

Geranium x oxonianum ”Rose Clair” (læs indlæg:  Planteportræt: Geranium Rose Clair).
En vidunderlig storkenæb der på kort tid dækker jorden perfekt og giver et effektivt bunddække. Er kold lyserød i sin blomsterfarve, er ca 40 cm høj og klarer stort set alle givne forhold!

Stanchy byzantina ”Silver Carpet”
Lammeøre. En lav, bunddækkeplante, med skønne, bløde blade der perfekt lever op til navnet. Denne staude sætter ikke blomster. Bliver kun omtrent 25 cm høj. Kan også klare tør jord!


KRYDDERURTER:
Malurt.
En krydderurt – til snaps! Spreder sig let også ved hjælp af frø, men giver god højde og smukt grønt løv i haven. Bliver ca 120 cm høj, og kan godt være lidt barsk ved sine naboer.

ÉTÅRIGE:

Borago officinalis
Hjulkrone. En sommerblomst som let sår sig selv. Har smukke, rentblå blomster og lodne stængter og blade. Meget karakteristisk. Blomster kan spises! Bliver ca. 50 cm høje.




Spændt på hvem de heldige haveejere er, som kommer til at få disse med hjem?

ROSER I KRUKKER



































Ikke sjældent sker det, at jeg møder en rose, som jeg bare må give logi. Hvor jeg ikke aner hvor jeg skal placere den, men jeg vil ikke kunne leve uden den… Roser taler ikke til fornuften, men til følelserne - det er nok årsagen til deres overlevelse her på jorden, for de er ikke just de letteste og mest fordringsløse her i verden.

Roser der dumper ned i min have uden fast plads, placerer jeg i store krukker. På den måde kan de roligt flytte ind i haven og gennem haveåret opleves i forskellige sammenhænge, indtil de rette naboer findes.

Jeg har også roser stående på terrassen for at nyde dem på nær hold. For tiden er det blandt andet den engelske rose Heritage, der tager ophold der. Faktisk et rekreationsophold efter nogle hårde år i et uegnet bed med for dårlige lysforhold og kradse naboer. Så nu står de sammen 3 stykkes og kommer sig og samler kræfter.

En anden måde at bruge roser i krukker på, er for at få skabt farve og raffinementer i de mere vilde bede. Hvis roserne graves ned i jorden (og selvom man forer plantehullet og skifter jorden til ny, Læs: Plante i ukrudt), ja så er det min erfaring, at det bliver for voldsomt for roserne. Hvis man i stedet placerer roser i potter (helst lerpotter, for de træder bedst i baggrunden og bliver næsten usynlige, når stauder lukker sig omkring dem) og stiller dem ind i vildskaben, vil rosen kunne klare sig og se helt fortryllende og nærmest overjordisk ud midt i det grønne. Her må jeg lige præcisere, at alba-roserne faktisk kan klare en direkte placering i vilde bede. Her taler jeg om alle de andre "krukker".

Men husk husk husk at roser i potter kræver vand – masser af vand og langtidsgødning, samt frisk jord hvert forår. Og så er det store potter vi taler om!

PLANTE I UKRUDT


Nogle gange kan kampen mod ukrudt som skvalderkål ikke vindes og man må finde andre måder at gribe problemet an. En løsning kan være at plante efter nerdenforstående”opskrift”, hvor man forsinke ukrudtets (eller stærkt konkurrencedygtige planters) invasion af nye planter.

Undgå dog stadigt at vælge sarte planter til opgaven – de vil ofte se forkerte ud midt i det vilde look og vil sanssynligvis ikke kunne klare de barske vilkår. Ønsker du alligevel at sætte eksempelvis forædlede roser eller kampforskrækkede stauder, kan du følge rådene i indlægget Roser i krukker.

Læs eventuelt mere om planters egenskaber i ”Hvilken plante hvor” (Se Nyttig Litteratur).


FREMGANGSMÅDE FOR AT PLANTE I UKRUDT:

 

Opskrift til hvordan du kan plante i ukrudtsjord og opnå smukke blomsterbede


1. Grav først et stort plantehul i bedet hvor planten skal stå. Gerne 4 gange så stort som den nye plantes potteklump (hvis den har en sådan).

Al opgraven jord køres væk!







2. Find aviser eller pap frem og for hullet grundigt og i tykt lag langs siderne.








3. Placér den nye, velvandede plante i hullet. Husk at sætte planten i rigtige højde! Støt op med frisk, ukrudtsfri muldjord, hvis den skal klodses op.

Husk at dreje planten, til du har fundet den helt rigtige placering.








4. Kom nu den nye, rene, ukrudtsfrie jord ned mellem potteklump/rødder og papiret til 2-5 cm under jordens overflade.

Dæk jorden grundigt med aviser/pap. Slut med et tyndt lag jord for oven, så plantehullet kommer på højde med bedets – dog gerne en svag fordybning på 1-2 cm for at hjælpe vandet med at trænge ned. Vand grundigt!





Papiret vil  forgå i løbet af 1-2 år, men vil give den nytilkommende plante en god start og tid til at etablere sig i bedet inden kampen begynder.


God arbejdslyst!



FARVER I HAVEN – DEN SVÆRE LYSERØDE



 To sider af samme betegnelse - håber din skærm viser dig forskellen...



Dette indlæg har ligget så længe og ventet på at blive formidlet, at jeg nu synes det er svært at få tasterne i gang.
Det handler om lyserød eller rosa. Den farve som alle vi romantikkere drømmer om at møde i haven – lyserøde pæoner, roser, geranier, dronningebuske, ja jeg kunne blive ved…
Dette handler om egne surtkøbte erfaringer og en erkendelse, der ramte mig for et par år siden.
Hvor har jeg bandet over, at jeg ikke havde tænkt det inden blomsterne dengang stod i min have og det drømmesyn jeg havde håbet på, blev vendt til ærgrelse og en masse grave/flyttearbejde!

  
For hvad er lyserød, når man bliver helt saglig, tør og regelret? En blanding af rød og hvid – basta! Nej, næppe så stiv i bøjningen kan man være i haveverdenen...
  • Én rosa er varm med gullige toner, så den læner sig mod abrikos
  • En anden er kompromisløs lyserød og lader ingen indblanding finde sted
  • Mens en tredje flirter med de blå farver og derved bliver kold i sin lyserøde farve.


Men hvad betyder det, vil du måske spørge? Forbistret meget er mit svar.
Når man vil komponere bede med lyserøde farver, der skal arbejde sammen, er balancegangen mellem det der virker og det der skærer i øjnene hårfin. Jovist er jeg lidt farvepedantisk og mange vil sikkert uden problemer se en skønhed i bede blandet af kolde og varme lyserøde nuancer, men jeg synes det er svært og en smule uforløst!
Jeg har gravet, plukket og flyttet en masse i haven af samme årsag - og ja jeg ærgrede mig og følte mig fejlslagen…lige indtil det gik op for mig, at havelitteraturen ikke beskæftiger sig stort med denne problematik, at selvfølgelig kunne jeg godt være kommet på tanken inden jeg købte ind, men ingen løftede pegefingre havde fra bøgernes side vakt min opmærksomhed. Her var rosa rosa – generaliseret betragtet.
Heldigvis har havemanden Claus Dalbye i en af sine bøger siden berørt emnet og lykkelig blev jeg, da jeg læste hans ord, for så var jeg da ikke alene i verden med mine sarte farvefornemmelser! 
MIT LYSERØDE RÅD ER DERFOR:
Undersøg alt hvad du kan om en plante, du vil have til at passes ind i en rosa komposition. Oplev den helst live, pluk en blomst af om muligt og tag den med derhen hvor du gerne vil plante den – til dens måske fremtidige naboer.
Bedøm farvesammensætningerne mod hinanden. Virker det?
Eller endnu bedre; bind en buket og oplev farverne sammen inden du beslutter dig (altså hvis du allerede har planterne i haven – ellers bliver du nok ikke stort populær!).
Jeg vil lige nævne, at i Claus Dalbys bog ”Mit Haveliv” og i David Austins ”De Engelske Roser” (Se Nyttig Litteratur) er farvegengivelserne af blomsterne faktisk så præcise, at de kan bruges til bedømmelse af en blomst farve, hvis du ikke har mulighed for at hilse på den i virkeligheden. Så tag bøgerne med helt hen til vinduet - eller endnu bedre med udenfor - når du rigtigt skal betragte. Kunstigt lys blander gullige eller blå toner i gengivelsen og forvrænger derfor farveoplevelsen.
Du opnår de mest homogene lyserøde kompositioner, hvis du vælger at tilføre et bed enten varmrosa, rosa eller kølig rosa blomsterfarver alene. Du kan også vælge varmrosa og rosa eller kølig rosa og rosa, men blander du varm og kølig skal du virkeligt holde graveskeen lige i hånden, for resultatet kan blive en slem forskrækkelse! Nu er du advaret…
Men naturligvis kan alt lade sig gøre - alt er jo blot et spørgsmål om smag – jeg fortæller blot hvad jeg mener, der er værd at være opmærksom på.
Velkommen til de lyserøde drømme, overvejelser og måske kvaler…