I weekenden var der havefestival med åbne haver rundt om i landet, og for første gang inviterede vi søndag indenfor i vores haveunivers. Sikke en vidunderlig oplevelse at få besøg af helt utroligt mange haveglade mennesker, som alle viste deres begejstring for hvad vi har skabt. Jeg er så taknemmelig!
Aldrig før har vi her åbnet haven for offentligheden, og jeg må indrømme, at det var med lettere sitrende og fugtige havehandsker, at vi i går lukkede lågen op og viste haven frem. Men men men…alle nervøse tanker blev gjort til skamme - haven summede af liv i de tre timer haven var åben (ja faktisk allerede 2 timer før, hvor den første havegæst pludselig kom forbi), og den begejstring der fyldte haven var i særdeleshed overvældende.
Der var blevet arbejdet flere aftener op til Havefestivalen. Den skulle jo gerne stråle på dagen.
Jeg havde frygtet, at der ikke kom et øje, men da timerne var ovre havde vi haft besøg af over 200 mennesker, og mange havde kørt langt for at komme hertil. Det var sådan en særlig oplevelse!
Noget af det der rørte mig mest var, at flere søgte haven, fordi de selv stod med en lignende størrelse have, men manglede inspiration til tage hul på alle de muligheder også en mindre have kan byde på. Spørgsmål om haverum, “luge-lette” staudebede, havetid i en travl hverdag og om børn og blomster er forenelige størrelser prægede dagen. Jeg håber sådan, at jeg har givet andre mod til at skabe den have, der passer til dem - og gør dem have-forelskede.
At flere af jer skønne læsere også dukkede op for at se haven med egne øjne og en enkel ovenikøbet taget saft med til mig - jamen altså… jeg er paf. Tak - hvor er det vidunderligt, at blive mindet om, at der er mennsker "på den anden side af skærmen".
I gavlhaven kunne kan købe kage og kaffe
En kvinde kom også hen og fortalte mig, at jeg for omtrent 6 år siden havde foræret hende en stjerneskærm til en plantebyttedag. Den levede nu sit rolige planteliv i hendes have, og mindede hende om den dag, da hun bragte den med hjem… hvor er haveverdenen altså berigende og fuld af skønne, betænksomme mennesker!
Rundt om i haven slog mange havebesøgende sig ned med kaffe og kage. Bænken i pergolaen under "Lykkefund" var et yndet opholdssted for mange
Men fotos med besøgende, se dét nåede jeg ikke. Da jeg troede jeg skulle ud og tage billeder af haven inden eventuelle gæster dukkede op, ja så var der allerede besøg, og så nåede jeg aldrig ind til mit kamera. Men hvad gør det, når havegæster i alle aldre (og ja her var aldersspredningen på over 80 år tør jeg godt slå fast - uden at jeg dog spurgte til folks alder…) tilsyneladende er de mest nænsomme gæster i verden. Da haven lukkede kl. 17 var det bagefter slet ikke til at se, at så mange mennesker havde besøgt haven, drukket kaffe, hygget sig rundt om i de forskellige havekroge, snuset til blomsterne, forsigtigt nuldret bladene og bare været her med krop og sjæl.
Så jeg tror godt jeg kan love, at det ikke er sidste gang, at jeg tør invitere indenfor her.
Kærlige hilsner fra Katinka