lørdag den 30. maj 2015

LØGKARSE - NAK OG ÆD!



Lige nu vælter løgkarse op af jorden i mange skovbryn, grøftekanter og haver. Og lad mig sige det som det er; vend ikke ryggen til dem, men skynd dig at trække dem op og brug bladene i madlavningen. For sikke de bare breder sig…

Så ikke noget med at “gemme til natten” her - brug det du ser, og der er garanteret planter igen næste gang du skal bruge nogle!

Spis dit ukrudt



Som navnet siger har bladene en mild smag af løg. Ikke voldsom og overdøvende, men fin og egentlig ret delikat.

Løgkarse er spisligt ukrudt
Her bruger vi dem finthakkede i creme fraise-dressinger, i fars til frikadeller af forskellig slags og i pesto.

Til det blender vi sammen:

- Grønt - eksempelvis persille, basilikum, nye skvalderkålblade, sødskærm, grønkål, LØGKARSE og evt mynte.

  • Parmesanost
  • Mandler eller pinjekerner
  • God olivenolie
  • Hvidløg
  • og en sjat vand for at spare lidt på olien

Uhm, herligt at kunne spise af det fra haven - og lidt af en sejr, når man fortærer sit ukrudt…



Kærlig hilsen Katinka

torsdag den 21. maj 2015

KOMMUNALT MOD OG FORNUFT



Sjusket vil nogle mene, poetisk vil andre sukke, fornuftigt vil jeg påstå.

Hvad taler jeg om? 

At man i flere parkområder i Rudersdal Kommune har valgt at sænke plejeniveauet og lade områder få en mere naturlig og varieret karakter. 

Et farvel til magtdemonstration over naturen og armlægning med den gængse opfattelse af, hvordan store offentlige områder skal præsenterer sig. Interessant vinkel - og fint i tråd med, at man heller ikke må bruge sprøjtegifte på kommunale områder. 

Det er da sund fornuft, som man kun kan bifalde. 

Grønne tiltag i Rudersdal Kommune




Bæredygtig park i Nordsjælland
Og selvom jeg også har nydt de store, velholdte parkplæner, så må jeg indrømme, at jeg synes de langhårede områder giver mening og har charme. 

Mere bæredygtighed, rigere dyreliv og sikkert også sparede ressourcer.

Her bor vi ned til en lille sø omkranset af beplantning og store, skrånende græsarealer med nu blandet vegetation. I græsset blev der i efteråret lagt anseelige mængder forårsløg i form af narcisser, og det giver nu et intet mindre end fortryllende syn. Hvide narcisser som væver sig imellem gule smørblomster og mælkebøtter - se det er et syn, som får selv en pollenallergiker som jeg til at smile.

Det naturlige look er da ikke så tosset! 

Bæredygtige parker i Birkerød


Samtidig er der opsat insekthotel og fuglekasser i området og dyrelivet bliver mere og mere spændende som tiden går. Nu er også gæs flyttet til søen og flere par viser nu stolt deres gæslinger frem i solen, så de ligesom ællingerne kan få beundrende suk med på vejen.

Smukt og fint - og i mine øjne ren fornuft.


Dyreliv ved Langedammen






Tak til dem som tør tage sådanne beslutninger med det brok det utvivlsomt medfører…for det her giver jo mening, synes jeg. 

Naturen er jo smuk - også når den er...naturlig.


Kærlig hilsen Katinka


Bæredygtige parker i Rudersdal Kommune

tirsdag den 19. maj 2015

DRAMATISK SYRLIGHED



Blander man mørkløvede planter og blomster med syrlige farver, opstår der dristige, men også spændende oplevelser i havens bede. Det er som om syrens opkvikkende effekt løfter de mørke farver - og de til gengæld giver de hvinende toner lidt tyngde og modspil, som blot gør synet mere interessant.


Moderne bed i haven


Her er det mørke tulipaner (Queens Night), bølgekronet storkenæb, løv på pæoner og bispehue, som sammen spiller op til lysegule narcisser, forårsvortemælk og tulipaner i hvide og gullige farver. Og så naturligvis en masse skrigende lysegrønt!


En moderne forårshave i mørke og syrlige toner



Jeg er ret betaget af denne kombination i et forholdsvis vildt bed. Tænker at arbejde videre med den og forstærke den yderligere til næste år…man kan jo altid liiiige gøre det lidt bedre...

Kærlig hilsen Katinka

mandag den 18. maj 2015

UHM, ÆBLEBLOMSTER



Smukke, rene, romantiske og stadig elegante…æbleblomster er altså noget helt særligt.

Vi er så heldige at bo midt i en tidligere æbleplantage, så området er fyldt med både gamle træer og nye træer. Det er som om, at der er en fin forståelse for historien og æbletræer gerne vælges i områdets haver og på plæner.


Blomstrende æbletræer i haven


Så smukt og så nyttigt…og i denne tid lidt magisk, når nu alle træerne blomstrer….

Den nostalgiske have


Så her en lille hyldest til disse smukke blomster, som senere bliver til skønne frugter. Det er da forrygende smart!


Kærlig hilsen Katinka

Blomstrende paradisæbletræ i hvide og rosa toner

søndag den 10. maj 2015

NY LAVENDELFARVET TULIPAN



Intet forår uden mødet med nye sorter af tulipaner. Man venter på dem og grubler over, om de lever op til forventninger og beskrivelse. Denne Magic Lavender er - som man jo oftest oplever i haveverdenen - knapt så blålig som angivet, men smuk alligevel. 

Lavendelblå tulipan i haven




En fin kortbenet sag af en tulipan, som ikke råber højt, men alligevel er vældig smuk i både form og farve....så jeg er tilfreds med dette nye valg.



Kærlig hilsen Katinka


Tulipan Magic Lavender

Lavendelblå tulipan

torsdag den 7. maj 2015

FARVERIGT FORÅR MED TULIPANER



Tju Bang Tulipan Tam Tam… I Det Store Plænebed får farverne her i foråret lov til at folde sig ud med al deres saft, kraft og påtrængende energi. De orange Ballerina sætter gang i dansen og får alle de andre toner til at byde ind med spjæt og spræl. 



Den moderne have fuld af farverige tulipaner
























Tulipansorterne Ballerina, Purple Prince, Don Quichote, New Design og Magic Lavender folder sig ud i haven nu.


Jeg er vild med det som kontrast til det nydelige hvide og cremetonede haven ellers byder på netop nu. Farverne gløder i eftermiddagssolen og farverne væver sig sammen, så jeg næsten ikke kan få øjnene fra disse festaber.


Skab en have fuld af farve om foråret


Tulipansorterne Ballerina, Purple Prince, Don Quichote, New Design og Magic Lavender markerer sig i haven


Vil du danse med?

…tænker det må være en dans med store smil og høje benspjæt… lige nu er det ud over Ballerina også Purple Prince (læs mere i forrige indlæg), Don Quichote, New Design, Maytime og Magic Lavender, som især fester så bedet gynger. 

Queens Night har endnu ikke turde svinge sig i dansen, men mon ikke skørterne snart for alvor bliver foldet ud..?


Skab lækkert forårsbed med farverige tulipaner


Tulipansorterne Ballerina, Purple Prince, Don Quichote, New Design og Magic Lavender giver energi til haverummene




Farverige tulipanbedeKærlig hilsen Katinka


Tulipansorterne Ballerina, Purple Prince, Don Quichote, New Design og Magic Lavender giver haven farve i maj

Dristige farver til forårshaven


tirsdag den 5. maj 2015

LILLA DRIVER AF TULIPANER



Haven er ikke kun hvid i denne tid. Farverne begynder også at titte frem i nogle områder af haven. En ny tulipan i haven er Purple Prince, som farvemæssigt, men ikke formmæssigt er identisk med tulipanen Maytime, som den danner partnerskab med i haven. 

Tilsammen danner de lilla driver gennem haven, som står flot mod det sorte træværk, synes jeg. 


Tulipaner Purple Prince og Maytime blomstrer i haven


Farverige uden at være specielt højtråbende - det lader de andre om, men mere om det i næste indlæg…


Lilla tulipaner i havenTulipaner Purple Prince og Maytime er smukke lilla tulipaner til haven


Kærlig hilsen Katinka



søndag den 3. maj 2015

EN HAVE FULD AF HVIDE BLOMSTER...



På træer såvel som i bede. Store dele af haven er her i begyndelsen af maj fyldt med hvide blomster. Frugttræerne står med lette skyer mod himmelen, tulipanernes cremefarvede skåle åbner sig grådige mod solen og jorden dækkes af lavtgående anemoner. 


Den hvide have med tulipaner og blomstrende frugttræer


Det er som om, at alt det hvide suger foråret til sig og maksimerer lysets kraft.

Så her en lille gennemgang af det hvide majforår i haven - formidlet af tulipaner, blommetræer, kirsebær, bærmispel og små oversete anemoner.



Kærlig hilsen Katinka

Hvide tulipaner i haven
Haven i maj
Blomstrende have i maj