søndag den 25. oktober 2015

BEDE MED BEDER - I BYERNES BY



Paris er som bekendt en plet på jorden fuld af stil, elegance og fingeren på pulsen… alligevel måtte jeg spærre øjnene op for dette dristrige plantevalg i byens største park “Jardin de Luxenbourg”. Bede i dramatisk mørk og rød…og med beder plantet ind i kompositionen. 

Modigt og interessant…og herligt moderne, synes jeg.

Bede i dramatiske farver i Paris


Ikke at planterne sikkert bruges til andet end pynt, men når tendenser om brug af spiselige planer når sådanne steder, ja så er der noget om snakken; grønsager behøves ikke alene forvises til køkkenhaver, men bør hyldes både for deres skønhed og nytte. 


Grønsager blandt blomster


Modigt blomstervalg i Jardin du Luxembourg


Hurra for det - og flere grønsager i haverne tak!


Skøn søndag fra Katinka



INFO OM JARDIN DU LUXEMBOURG
Parken blev i 1612 anlagt som parkanlæg for Palais du Luxembourg og rummer både geometriske alléer og romantiske partier med planter og blomster. Rundt omkring den centrale terrasse står statuer af franske dronninger.

Parken er også et yndet udflugtsmål for byens borgere der gerne tilbringer mange timer af weekenden på parkens sportsanlæg, legepladser, med ponyridning, dukketeater og eller sejlads med modelsejlbåde på det store runde vandbassin foran paladset. 






mandag den 12. oktober 2015

NY STIL TIL GAMLE LÅGE


I weekenden beskrev jeg vores nye låge, men også den gamle har fået en ansigtsløftning. Den lille byggemarkedsfærdige låge bagerst i haven har jeg længe skulet til...men ærligt talt, så er det ikke lige nu vi synes tiden er til nyt lågeprojekt.

Derfor har jeg valgt en let løsning til at give lågen et nyt look.




Alt i alt tog projektet en god formiddag - lige til at overskue trods andre projekter. 


Læs her hvad jeg har gjort:

  • Efter at have skruet lågen af, savede jeg alle buerne af den oprindelige låge.
  • Så fandt jeg forskellige lister i varierende bredder (illustreret som grå stykker), og skar dem til i samme længde som lågens nu bue-amputerede brædder.

  • Herefter malede jeg alle lister sorte (ikke grå…selvom jeg herunder har illustreret dem i den farve).

  • Da de var tørre blev de skruet på lågen i mellemrummene mellem lågens brædder. Jeg valgte ikke at være hysterisk med at få dem centreret i mellemrummene, men nøjedes med øjemål og fokus på at alle lister/brædder var parallelle.

  • Og så op med den igen - og vupti…nu et mere moderne og personligt udseende til den "gamle stangvare".



















De sorte brædder illustrerer de brædder der sad på lågen i forvejen, og som fik savet buerne af
De grå lister illustrerer de nye, sortmalede lister


Kærlig hilsen Katinka
































lørdag den 10. oktober 2015

VORES NYE HAVELÅGE



En hjemmelavet låge i enkelt og stilrent designFå ting gør en så glad som fuldførelse af længe ønskede projekter. Derfor er min begejstring stor for den skønne, robuste låge, som min kære mand har kreeret til haven denne sommer. 

En låge der lukker haven af mod forhaven og giver gavlhaven en dejlig afsluttet karakter.

Og så kan hønsene bedre gå i haven uden at komme for langt væk...

Vi har valgt en låge med samme udtryk som hegnet vi lavede for to år siden. Solide 3x3 cm lister af sortmalet træ. Klassisk og alligevel moderne synes vi.

Ih, hvor jeg er glad for nu at kunne lukke haven og nyde “projekt hegn og låge” nu kan få et herligt flueben.




Dejlig lørdag fra Katinka