torsdag den 18. juli 2013

SKØN SOMMER – VI SES, HÅBER JEG.


Kære alle. 

Måske burde der sættes pausefisk på bloggen. Istedet får I pauseblomster og oversigt over udvalgte indlæg. 

Jeg vil nemlig lukke og slukke computeren og holde 100% sommerferie de næste uger. Har valgt helt at fokusere på familien og sommerafslapning, samt lade skrivefingrene få en tiltrængt pause også. 

Bliver sikkert lidt en øvelse, men beslutningen er taget. Jeg vender tilbage i begyndelsen af august – forhåbentligt med friske batterier og sommerkontoen på stort plus.












Håber I alle vil få de skønneste sommerdage - langsomme timer i haven, sand mellem tæerne og stadigt lyse nætter. 
Jeg satser på "ren sommerdovenskab og dejlige oplevelser" som årets strategi.

Og så skal der muligvis knokles med projekter i haven også. Håber at vi når så langt med gavlhaven, at jeg snart kan vise fotos fra det der er ved at ske. Jeg tror det bliver godt! 
(Har tyvstartet en smule med lidt fotos, hvor skellet anes i baggrunden. De fotos kan ses på indlægget "Vil du med indenfor" fra i tirsdags)


Har her samlet lidt udvalgte indlæg, som jeg kort beskriver og linker til …bare hvis læselysten kommer over jer… 
Ingen af disse indlæg ligger pt som månedens mest læste eller under juli måned, så kig ude i højre side af bloggen, hvis du ønsker at læse mere her på bloggen. 
Det vil kun glæde mig!

Kærlige sommerhilsner og -knus fra

Katinka



10 UDVALGTE INDLÆG TIL SOMMERLÆSNING:



ROSER SKAL HYLDES. 

Indlæg fra rosens dag, hvor man kan se mange af mine rosers blomster ligge side om side. Navnene er påført. 



ER DU EN NUSSER? 

Om at opdele (have)mennesker i grupper og min holdning til dette fænomen, som jeg  - kan jeg allerede her afsløre - ikke er stor tilhænger af. En pudsig lille grubler...
Læs: Klik her












GØR-DET-SELV SKRUB TIL HÅRDTPRØVEDE HAVEHÆNDER.


Ja, mine hænder skriger ofte på lidt mere opmærksomhed end de egentlig får. Det prøver jeg så at gøre bod på med denne skrub. Ingredienserne har de fleste lige ved hånden.
Læs: Klik her







FESTSTEMT HAVE.


Husk at pynte haven lidt, hvis den står på havefest i sommerferien. Det kræver ikke ret meget før end resultatet slår igennem. Her krogede frugttræer med guirlander og levende lys. 
Læs: Klik her. 





TEGN DIN EGEN HAVEPLAN 
UDEN BEGRÆNSNINGER.

Om at blive mere fri i sin planlægning af haven. At tegne på manifold. Opskrift og forståelse for hvorfor det kan være fornuftigt ikke alene at tegne på computer, når der skal lægges planer og udtænkes nye haveprojekter.
Læs: Klik her. 






DEN SØDESTE SVENSKE SOMMERSTEMNING. 


Om min kærlighed til Sverige og en lille sommersang, som er som mine sommerbarndomsminder komprimeret i 3 strofer. 
Læs: Klik her. 








KONTRASTER - OG OM AT BLIVE TRYKKET LIDT I HOVEDET.

Om at arbejde bevidst med kontraster i haven for at gøre oplevelserne mere intense. Samt skitse af en overgang...
Læs: Klik her.







DEN SKØNNESTE PLADS I BEDET.


At tage et hvil siddende omkranset af blomster og buske. Det er herligt og berigende at se sine blomster i øjnene. 
Læs: Klik her. 






FRI FRA SNEGLENE - OP I LUFTEN.


Et lille fif til snegleplagede haveejere, som ikke gider have de slimede bæster i grønsagerne. 
Læs: Klik her. 











BØRN I HAVEN.

Berigende og også en udfordring, men her skal der være plads til alle. Læs mere om tankerne bag havens "regelsæt".
Læs: Klik her.












onsdag den 17. juli 2013

FØRSTE ÅR MED: MME ALFRED CARRIÈRE


Er du til velduftende rosendrømme og elegant romantik, så er denne rose mere end almindelig værd at bemærke. Det er første gang den blomstrer her og jeg er solgt. Duften i sig selv er både frisk og sød - og præcis som en rose skal dufte -ifølge mine næsebor.

Den vokser med legehusets indgang, så det lille sort-hvide hus med tiden frodigt skal indhyldes i den og Mme Plantier, som jeg skrev om i torsdags

To dejlige damer...








Hende her har lange, slanke stængler med god grokraft, dog uden at blive voldsom at styre. For hun er nu ret føjelig denne Fru. Carrière. 


Og så skulle hun kunne blive 3 meter høj – det tror jeg på efter at have oplevet groviljen.






Blomsterne er et kapitel for sig. Ikke bare dufter de. De har en skøn elfenbensfarve med et svagt, svagt pudderfarvet skær.  

Og som de snor sig og kaster sig fra legehusets tagryg, synes jeg at denne rose er bedårende. Simpelthen.

Eneste minus er, at rosen ikke er lykkelig for de danske vintre (men hvem er det?), så den skal helst stå lidt beskyttet og vinterdækkes. Til gengæld er den tolerant overfor halvskygge.


Hvor er jeg glad for jeg inviterede denne delikate Madame indenfor i haven - hun ser ikke ud til at dåne over placeringen i børnehaven...


Skøn sommerdag fra Katinka

tirsdag den 16. juli 2013

VIL DU MED INDENFOR?


Få en rundtur rundt i haven netop nu...? 
Havde håbet at tiden og overskuddet havde været til at åbne haven rigtigt en dag i denne sommer, men jeg kan ikke få det til at passe...desværre.

Haven tager nu et mindre pust efter måneder, hvor det hele har blomstret og braget.

Tror alle planter fik så travlt da varmen kom, at de helt glemte om de var tidligt- eller sentblomstrende...

Saksen har nu forsøgt at sætte tempoet ned i flere plantegrupper. Sedum og phlox er klippet 1/3-del ned, så de først blomstrer i sensommeren.


Kan virkelig ikke lide farven på trykimprægneret træ, men må vente 6 måneder på det er til at male. Til den tid bør projektet her for længst være færdigbygget. Men der er stadig en del arbejde at gøre.



Men haven  er heldigvis stadig frodig - selvom tiden mest går med sav, søm og skruer. Det kan bedene godt mærke, men jeg bærer over med lidt små-bare pletter (efter groteske snegleangreb på lupiner. Ædt i bund selvom de var kæmpeplanter i maj og juni...slimede bæster!). 
Må erkende at jeg ikke kan nå det hele, så i år må bedene finde sig i lidt mindre pusse-nusserig. 

Men værsgo at tag en hurtig runde i min beskedne have sammen med mig. Den er jo ikke mere end små 500 kvm, når huset er trukket fra.
Vi begynder ved ankomsten fra vejen...

(Mangler du undervejs et kort til at orientere dig på, kan du klikke på Havens Zoner)


FORHAVEN:






Forhaven - mit smertens barn, som jeg - måske - når at gøre noget ved til efteråret. Lige nu er der dog rimelig fordragelighed derude, men frygteligt ukrudsplaget område. Har endnu ikke været igennem en større forvandling - men der er ret fornuftige oplevelser arbejde videre med i de grove træk. Det er på en gang både en imødekommende, kontrastfuld og brugbar forhave. Men hårdt slid ligger forude her.


OVERGANG TIL GAVLHAVEN:









Hjørnet hvor forhaven møder overgangen til gavlhaven. Her overvejer jeg meget at nedlægge bedet. Er blevet sådan et "her planter jeg det lige"-bed. Tænker noget væsentligt mere stringent som overgang til gavlhavens fremtidigt stramme karakter.

Kig gennem nu kraftigt beskåret syrenkrat ved ankomsten. Det lange kig gennem del af baghaven langs børnenes have og det store plænebed. Helt ned til den sorte låge som går ud til bagstien.


GAVLHAVEN:




Gårdhavestemningen begynder så småt at tegne sig. De blå bed begynder at fylde - og det sorte plankeværk (som stadig mangler diverse lækkerier) er jeg virkelig glad for. 
Giver en ro og intimitet til det nye, private haverum. Nu skal overgangen mellem gavlhave og baghave "blot" færdigbygges, så den bliver mere markeret.


DELE AF BAGHAVEN:












Det store plænebed blomstrer stadig lystigt. Roser og stauder fletter sig sammen i fornøjet frodighed.





Det hvide hjørne bagerst i haven er et dejligt sted at holde en pause. For der skal altså også være tid til at slappe af i haven og gruble over hvad der virker og hvad der skal forbedres. 

Jo, planer er der altid.

Dejlig dag fra Katinka 

mandag den 15. juli 2013

KØN KÅL – TIL ØJE OG GANE


Sikke former og strukturer! Sidste efterår bedyrede jeg, at til næste år skulle der kål ind i haven og det løfte er holdt (link til dette indlæg med skønne kålfotos).

Min kære havedygtige tante (Se hendes vidunderlige staudebede her) har foræret mig sunde og stærke planter, som nu vokser i høj- og staudebed. 



Palmekål, timian og bønner deles om pladsen i det ene højbed.


Palmekål og grønkål står i højbedene og rød grønkål er plantet ud. Allerede nu synes jeg de er spændende at se på – og forhåbentlig vil de give gode vitaminer til efteråret.


Så jeg er faktisk kål-begejstret.

søndag den 14. juli 2013

I DAG ER DET TID TIL "HAVE-NULREN"


Ikke grave, hakke eller knokle, men fikse de små ting. Klippe visne blomster af, spise lidt af de endnu ikke helt modne stikkelsbær, slås græs og feje. 

Ikke sveddryppende hårdt, men lidt tiltrængt have-fernis og søndagsbehageligt…

























Skøn dag fra Katinka

lørdag den 13. juli 2013

FORTSAT UKENDT ROSE


Selv efter forrig weekends tur til Aarhus - med et smut forbi Rosenposten - er denne rose navneløs. Skrev om den i efteråret (se her) - den skulle have været en Duchess de Montebello, men var det tydeligvis ikke. Meget mere knald på farven, som starter ret kraftig-rosa ud, men hurtigt blegner til en rosablålig tone i de yderste kronblade.









Mærkeligt – alle er enige om, at det er en Gallica-rose, men dens blomst og duft minder mest om Petite de Hollande, som er en Centifolia og i vækst er langt mere bøjelig og mindre opret og stærk end denne.







Rosen her er dog dejlig, så jeg er finder mig i, at jeg ikke kender navnet.


Skøn dag fra Katinka 

fredag den 12. juli 2013

ELSKER BUKETTER

 

- og at glæde andre med dem. 

Denne er af hvide roser (Schneewittchen climbing, Purity og Lykkefund), hvide pæoner, pibeved, kvan, baldrian, løvefod, malurt, humle og grønne jordbær.

Bundet som en "vært-buket", så de rosa toner blev udeladt.


 
Synes den er fin i sin balance mellem 
det tunge og det lette, 
det fornemme og det legende og 
det formelle og det uformelle.


Ren luksus at kunne plukke til sådanne buketter i sin egen have, synes jeg.







Skøn fredag fra Katinka

torsdag den 11. juli 2013

FØRSTE ÅR MED: MME PLANTIER


Sikke en dejlig rose. Denne er den senest ankomne alba-rose. En rosengruppe som jeg harmange af, og som jeg ikke kan andet end at anbefale. De er sommerskønne om nogle.

Jovist de kun blomstrer een gang om året, men de er så sunde, charmerende og livsduelige, at jeg får lyst til at slå kolbøtter af begejstring.

Mme Plantier har de fineste, velduftende hvide blomster og en graciøs vækst.

Meningen er, at den skal kravle op over legehuset – det tror jeg bliver et herligt syn.







Den skal kunne nå 2-3 meter i vejret og så er den skyggetolerant. Elsker sådanne roser med mod på livet og ikke spisesedlen fyldt med krav...

Dejlig dag fra Katinka



tirsdag den 9. juli 2013

ET KØLIGT BRUS AF BLOMSTER


Vildt, poetisk og levende. 3 ord som der først falder mig ind, når jeg skal beskrive dette bed. Kolde farver i en vilter zone af haven giveren lethed og charme, som jeg holder meget af. 

Her er ikke plads til sarte sjæle, men til livskraft og skulderpuffen. 




Dejligt med sådanne områder, som har sin egen lille verden af summen, skønhed og hierarki. 

Insekter og dyr nyder sådanne bede og lugearmene slapper fint af også. Der opstår lidt magi sådanne steder, hvor vildskaben har rodfæste – det synes jeg. 

Men jeg holder skarpt øje og lader ikke anarkiet råde, selvom udtrykket gerne må snyde lidt...








Så her kommer stemningsfotos fra bedet, hvor primært baldrian Valeriane Officinalis, Kvan, Mælkeklokke campanula lactiflora, katteurt Nepeta, hvid rose "Weisse Wolke" og hostaer netop nu folder sig ud, mens andre står på spring til at overtage scenen. 





Skøn skøn sommerdag fra Katinka









Her er bedet.

mandag den 8. juli 2013

EN ROSE SOM FLYVSK ÅKANDE


The Generous Gardener er en ufattelig smuk engelsk rose, synes jeg. Har store, smukke og perlemorsrosa blomster, som minder om nøkroser.  De kan dyrkes både som buske eller som klatrere. 

Her har vi dem stående i forgrunden af pergolaen og selvom de ikke er nået så højt til vejrs endnu, ja så nydes de. 




Håber dog de en dag vil komme så højt op, at deres nikkende hoveder vil kigge ned på os.

Faktisk tror jeg, at de ville trives noget bedre på en mere beskyttet plads, men det er nu engang her de er tænkt, så jeg giver mig ikke. Hvor de står er heller ikke specielt vindomsust eller barskt, men i vinterkulden er det som om de sende længselsfulde blikke efter de lunere områder tætter på huset.

















































Så et råd til andre der kunne tænke sig denne romantiske sag, for det er utvivlsomt vinterens gentagende frysen tilbage, som er skyld i den begrænsede højde. Rosen er nemlig ellers både livskraftig og sund - og skulle gerne kunne nå 2½ meter i højden.

Er den ikke sukkerknasende romantisk? Det synes jeg. Næsten så det hviner i tænderne...


Dejlig mandag fra Katinka

søndag den 7. juli 2013

WHAT A WEEK


Beklager den ufrivillige pause jeg har haft fra bloggen her. Kort fortalt fik jeg i sidste weekend reddet mig hvad der nok er en madforgiftning og i fredags blev jeg så indlagt - især grundet væskemangel. 

Nu er jeg tilbage igen - ikke på toppen, men ved godt mod og i susende fremgang.

Dejligt at føle kræfterne komme tilbage og sådan vende hjem til en dejlig sommerhave. 

Nu vil jeg slå benene op og lade være med at ærgre mig alt for meget over, at hyldeblomstsaften i år ikke bliver hjemmelavet. Det var uoverkommeligt i sidste uge og nu er det vist for sent. Pyt! 

Skøn søndag fra Katinka


tirsdag den 2. juli 2013

BANG! GANG I FARVERNE.


Normalt er det de lidt nedtonede farver der bringes ind i stuerne, men denne buket af blandt andet de enorme pæoner ”Clown” i pink med gule støvdragere, stjerneskærm ”Roma”, blå hjulkrone, katteurt og malurtens grålige løv kunne jeg ikke dy mig for at binde.

Muligvis min måde at trodse de seneste dagens tvivlsomme sommervejr og bringe leg, glæde og sommerenergi indenfor.

Gennem vinduet kan man skimte mit nye plankeværk (klik her), selvom øjet nu mest hægter sig på bukettens farver i vindueskarmen.


Skøn sommerdag fra Katinka