tirsdag den 16. juli 2013

VIL DU MED INDENFOR?


Få en rundtur rundt i haven netop nu...? 
Havde håbet at tiden og overskuddet havde været til at åbne haven rigtigt en dag i denne sommer, men jeg kan ikke få det til at passe...desværre.

Haven tager nu et mindre pust efter måneder, hvor det hele har blomstret og braget.

Tror alle planter fik så travlt da varmen kom, at de helt glemte om de var tidligt- eller sentblomstrende...

Saksen har nu forsøgt at sætte tempoet ned i flere plantegrupper. Sedum og phlox er klippet 1/3-del ned, så de først blomstrer i sensommeren.


Kan virkelig ikke lide farven på trykimprægneret træ, men må vente 6 måneder på det er til at male. Til den tid bør projektet her for længst være færdigbygget. Men der er stadig en del arbejde at gøre.



Men haven  er heldigvis stadig frodig - selvom tiden mest går med sav, søm og skruer. Det kan bedene godt mærke, men jeg bærer over med lidt små-bare pletter (efter groteske snegleangreb på lupiner. Ædt i bund selvom de var kæmpeplanter i maj og juni...slimede bæster!). 
Må erkende at jeg ikke kan nå det hele, så i år må bedene finde sig i lidt mindre pusse-nusserig. 

Men værsgo at tag en hurtig runde i min beskedne have sammen med mig. Den er jo ikke mere end små 500 kvm, når huset er trukket fra.
Vi begynder ved ankomsten fra vejen...

(Mangler du undervejs et kort til at orientere dig på, kan du klikke på Havens Zoner)


FORHAVEN:






Forhaven - mit smertens barn, som jeg - måske - når at gøre noget ved til efteråret. Lige nu er der dog rimelig fordragelighed derude, men frygteligt ukrudsplaget område. Har endnu ikke været igennem en større forvandling - men der er ret fornuftige oplevelser arbejde videre med i de grove træk. Det er på en gang både en imødekommende, kontrastfuld og brugbar forhave. Men hårdt slid ligger forude her.


OVERGANG TIL GAVLHAVEN:









Hjørnet hvor forhaven møder overgangen til gavlhaven. Her overvejer jeg meget at nedlægge bedet. Er blevet sådan et "her planter jeg det lige"-bed. Tænker noget væsentligt mere stringent som overgang til gavlhavens fremtidigt stramme karakter.

Kig gennem nu kraftigt beskåret syrenkrat ved ankomsten. Det lange kig gennem del af baghaven langs børnenes have og det store plænebed. Helt ned til den sorte låge som går ud til bagstien.


GAVLHAVEN:




Gårdhavestemningen begynder så småt at tegne sig. De blå bed begynder at fylde - og det sorte plankeværk (som stadig mangler diverse lækkerier) er jeg virkelig glad for. 
Giver en ro og intimitet til det nye, private haverum. Nu skal overgangen mellem gavlhave og baghave "blot" færdigbygges, så den bliver mere markeret.


DELE AF BAGHAVEN:












Det store plænebed blomstrer stadig lystigt. Roser og stauder fletter sig sammen i fornøjet frodighed.





Det hvide hjørne bagerst i haven er et dejligt sted at holde en pause. For der skal altså også være tid til at slappe af i haven og gruble over hvad der virker og hvad der skal forbedres. 

Jo, planer er der altid.

Dejlig dag fra Katinka 

14 kommentarer:

  1. Og en dejlig dag til dig også, Katinka:) Det er klart man må prioritere sin arbejdskraft og det bliver skønt når du er færdig med den nye overgang mellem for- og baghave, blomsterne skal jo nok klare sig.
    Generelt synes jeg at midt juli er sådan en lidt kedelig tid i staudebedet, hvor noget er klippet ned, noget er færdig med at blomstre for i år og noget er ikke helt klar til blomstring, men jeg må vidst til at indføre lavendler i haven igen for de står smukt hos dig og er en perfekt "mellemtidsblomst".

    SvarSlet
    Svar
    1. Lavendler kan jeg ikke undvære - elsker duften især...nærmest afhængig tror jeg.
      Og ja haven her midtsommer er ofte lidt trist. Drømmer om en masse planteklare sommerblomster til at fylde huller ud, men på den anden side vil jeg gerne kunne tage fra haven uden dårlige nerver, så lidt skaldede pletter er der her nu:0)
      For al energi til haverummet bruges stort set på byggeri, men nu vil jeg lade armene hvile og nyde sommeren langsomt med mine drenge.

      Herlig sommeraften fra Katinka

      Slet
  2. Det ser dejligt ud hos dig. Frodigt og hyggeligt. Stauder og roserne er flotte sammen.Der er altid meget, man gerne vil gøre i sin have. Man kan ikke nå det hele for det er også vigtigt at nyde haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret Jette - hvis alt blev nået men ingen havde tid til at se og nyde det, ville det hele være det rene spild.

      Skøn sommeraften herfra

      Slet
  3. Det er ikke nemt at nå det hele, når man også skal hamre og save, så må ukrudtet gro. Det ser rigtig fint ud, tak for turen rundt i din have.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme Lisbeth - heldigvis er ukrudtet trængt hårdt tilbage (he he), men nettet konstant bliver bede langt fra. Uha, en del visne rosenhoveder røg i samlet flok forleden...det bliver for tiden ikke sådan et hverdagsprojekt.
      Kh og rigtig dejlig sommer fra Katinka

      Slet
  4. Hej Katinka.Jeg synes der ser dejligt sommerligt og frodigt ud hos dig.
    Men der er ret tørt allevegne,så nogle af stauderne sukker lidt efter en ordentlig regnbyge.Dejligt med projekter,men man kan jo ikke det hele.
    Er lige vendt hjem efter 5 dage i et meget varmt London.Brugte den ene dag i Hampton Court Flower Show.Har taget 300 billeder derfra......viser dem af flere omgange.Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, du kan tro jeg har sukket over dine fotos og bandet over tør jord her. Bed tænderne sammen igår og vandene hele haven grundigt igennem. De lover nemlig ikke regn foreløbig og nu turde jeg ikke trække den længere. Men sikke et arbejde...
      Håber de grønne sager sender mig venlige tanker retur;0)

      Skøn sommeraften fra Katinka

      Slet
  5. Nu har jag promenerat i din trädgård och det var en härlig tur!
    Mycket vackert och mysig känsla.
    Ha det gott!
    /Katarina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Katarine.
      Dejligt du ville spadsere med...

      Dejlig sommeraften fra Katinka

      Slet
  6. Tak for turen! Det ser fint og frodigt ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana - ja frodigheden begynder at slå igennem og det er jeg SÅ glad for.

      Hyggelig aften fra Katinka

      Slet
  7. Dejligt med en havevandring inden sengetid. Man kan nu ikke se, at du synes at din have er lidt forsømt i år. Jeg synes den er rigtig fin og frodig, men mange spændende detaljer. Tror ikke du behøver at vente med at male det trykimpregnerede, der er vist lavet om på behandlingen, så det ikke er nødvendigt at vente. Prøv at spørg på dit byggemarked.
    Godnat :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal KLART undersøges nærmere, for jeg er ikke spor begejstret for den farve trykimprægneret træ har, men har valgt at lade de bærende søjler stå i dette. Har dog en voldsom maler-kløe i fingerne, for ser så meget frem til, at det hele en dag står skarpt frem.

      Dejlig sommeraften fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka