lørdag den 5. januar 2013

KONTRASTER - OG AT BLIVE TRYKKET LIDT I HOVEDET...

 

Om mod, dristighed og turde bryde med det konforme.

 

- Et indlæg om kontrasternes berettigelse og brug i arkitekturen og i haven...




Hvornår synes lyset stærkest? Når man går fra mørket.
Hvornår virker noget stort? Når man lige har dvælet ved noget småt.
Hvad er varmen uden kulden?
Hvornår føles en overflade ekstra dragende blank? Når man har opholdt sig op ad en ru og lettere fjendtlig flade.
Hvornår virker noget dybt? Når man føler sig tryg på lavt.

Ja sådan kunne man vel blive ved....

Vi ser livet gennem kontrasterne og har brug for modvægt for at opleve nuancer og blive kraftfuldt påvirket. Hvis alt var stort, lyst og venligt (ja ejendomsmægleres farvoritbeskrivelse, tror jeg!), hvordan skulle vi så kunne henrykkes og positivt overrumples?

Hvordan skal vi kunne se kvaliteterne, hvis vi ender med at tage dem for givet, netop fordi vi glemmer kontrasten dertil?



Jeg tror vi alle kender til velværet ved en sommerdag at træde ud i solens varme og lys. Mærke glæden og velbefinden i kroppen. Men hvad efter et lille stykke tid? Er vi så stadigt ligeså tilfredse? Ofte er svaret ”Nej”. Så sveder vi, trækker mod skyggen, mangler noget at drikke eller bare længes efter en svalende brise. I skiftet lå den ultimative oplevelse af velbefindenhed - det er min påstand!

Dette mener jeg også vi oplever, når vi sidder og varmer os ved ildens flammer. Måske lidt kolde om ryggen, men vi nyder vekselvirkningen mellem varmen og kulden. Ligeledes hvis vi en lidt kølig forårsdag finder et læsted, hvor solen kan ramme os og varme, eller når en vind køler vores overophedede sommerkrop. Vi mennesker er ikke lette at stille tilfredse – for vi elsker disse sansestimulerende skift.



LIDT OM ARKITEKTURENS BRUG.
Du tænker måske: ”Hvad pokker skal jeg bruge denne viden til, når jeg går i haven?”
Min påstand er, at ved at fokusere på kontraster kan også haverum påvirke os i endnu højere grad – og gør vi det både intelligent og modigt, ja så er oplevelsesrigdommen uendelig...

I arkitekturen opleves denne iscenesættelse af adfærden og brugerens følelsesmæssige påvirkning blandt andet i mange af den verdenskendte arkitekt Frank Lloyd Wrights byggerier. Han var ikke det mindste bange for at påvirke gennem sine rumforløb. For ved at presse loftet nedad i det ene rum, virkede det næste rum stærkere i sin øgede lofthøjde, for at tage et eksempel. For ja bliver du trykket i hovedet vil du i højere grad bemærke og finde velbehag, når luftigheden igen indfinder sig.

Samme mekanismer ses også i fængselsbyggerier, retsbygninger og også ofte i kirker. Enorme døre, højtsiddende håndtag og andre elementer, der for mennesket til at føle sig lille og ydmyg. Jo rum og skala kan en masse – så er det bare spørgsmålet hvad man vil opnå...




I HAVEN?
Disse tanker kan let overføres til haverum.
Hvem har ikke trådt ud i en have (ja det kalder jeg det her, selvom jeg har min tvivl) kun bestående af græs, fliser, hæk og eventuelt 2 krukker og en trampolin?

Mange vil jeg tro!

Ingen skygge, ingen variation, ingen kontraster. Ingenting!

Tænk så på eksempelvis en sanselig have eller en park. Vekslen mellem lys og skygge. De lange kig der afbrydes ved stiens knæk eller plantens kilden i næsen, så det nære kommer i centrum for et øjeblik. Store træer der tynges mod jorden eller snævre konstruktioner, der får os til at dukke nakken inden vil igen træder ud i et rum med ubegrænset plads opefter. Disse mekanismer er grundlæggende i blandt andet romantikkens havestil, men min påstand er, at vi kan lære meget af dette arbejde med kontrasterne, og herved måske gøre vores haver endnu bedre.

Jovist jeg nu er dristig i mine udtalelser, men jeg mener det!

Vi kan fokusere på kontrasterne set gennem vores egen haves regelsæt.
Jeg kan blive så irriteret på standardiserede løsninger og antagelser. ”En portal, pergola skal være så og så høj og så og så bred for at synes behagelig!” er for mig en ærligt talt irriterende udtalelse. Rigtig måske, men irriterende! For skal alting bare være behageligt (eller ud fra devicen”så behøver vi ikke skære af byggemarkedets faste længder)?

Jeg er godt klar over, at man ikke skal være dum og umuliggøre haven, men det er på ingen måde det jeg skriver – tværtimod... Vi skal kunne komme frem og tilbage med en trillebør, hvor vi behøver dette, slikke solskin hvor vi synes det er rart, men men men... vi skal ikke være bange for at bevæge os lidt væk fra den mest konforme zone.

Indimellem kan det være nyttigt at blive presset lidt i hovedet, mærke et gys og gå i mørket, for herved virker lyset og himlen med ét væsentlig mere fortryllende, områder mere indbydende og får brugeren til at huske på disse kvaliteter, når trykket og mørket letter!

For at tage et konkret eksempel på at afvige fra normalen:



En af mine skitser af mulig konstruktion mellem gavlzone og baghaven. Tydeliggører overgang via form, mørke og pres. (Desuden en siddeplads til fordybelse)



Min have blev i 2009 ramt af honningsvamp og de gamle træer måtte fældes. Herved forsvandt skyggen (dvs mørket og køligheden) og de sporadiske lofter som trækronerne havde dannet.
Flad og ensformig blev haven – alt for let at afkode og jeg var sønderknust!
For kontrasterne er et vigtigt parameter for mig – ikke blot i kompositioner, men i selve påvirkningen af mennesket.

Derfor blev der bygget og plantet hvor vi måtte og for tiden skitserer jeg på en overgang mellem gavlzonen og det store haverum. Og her vil jeg ikke skele til ”så høj skal en åbning være”, for oplevelsen af denne overgang skal vægtes. Man skal være bevist om den og ikke bare fløjte forbi uden at være opmærksom på skiftet.

Jeg tænker, at man både skal trykkes blidt på hovedet og lige lade øjnene få et splitsekund mørke. Alt samen for at tydeliggøre overgangen og forstærke oplevelsen. Og nej det er da ikke rart at føle man måske skal dukke hovedet lidt (tænker en frihøjde på knapt 200 cm, så ikke noget med kravleri her), men jeg vil turde at sætte ind mod velbehaget dette sted, for at give det lidt modstykke.

Og så tænker jeg, at når mørket falder på skifter udtrykket  og konstruktionen oplyses...det er vel bare om at prøve sig frem og turde...og naturligvis finde tid og ressourcer...

Måske kan du følge mig, måske ikke, men prøv alligevel at tænke efter og gruble lidt over de interessante kontraster...





Princip for blikkets og kroppens bevægelse og oplevelse ved "hovedtryk".




10 kommentarer:

  1. Hej Katinka
    Her tænkte jeg, det er for klogt for mig, det kan jeg ikke finde ud af :) inden jeg havde læst teksten altså. Men jeg kan sagtens se, hvad du mener, det er interessant læsning, for du har jo helt ret i det med kontrasterne. Især med det varme og kølighed er skåret ud i pap, for det kan vi alle forholde os til. Vores morgenterrasse er uudholdelig kl. 10 om formiddagen en varm sommerdag, men så har jeg skoven og træerne, der skygger og kan søge derhen.
    Jeg tænkte også, at det var ubehageligt for dig at få jævnet hele din have p.gr.a. honningsvampen, men heldigvis er du kvinden, der kan finde en løsning på problemet, når du har fået slikket sårene.
    Kh og god dag
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth.
      Det var et sandt mareridt! Virkeligt, men fik også der øjnene op for hvor meget haven egentlig betød for mig...

      Kontraster er spændende, men behøver ikke være komplekse. De er der jo allesteder:0) Men de er interessante at fokusere på, synes jeg:0). Og så er jeg jo lidt af en fagidiot, der godt kan lide at rykke grænser, udforske og skabe oplevelser;0)

      Kh og skøn aften fra
      Katinka

      Slet
  2. Hej Katinka
    Dejligt at læse, du formulerer og teoretiserer så forståeligt og fint over værdien af kontraster, at det bestemt giver mening.
    Mange af de haver jeg sætter størst pris på rummer store kontraster, men de er nok mere opstået "organiskt", kontrasterne er her mere en sidegevinst end et tænkt middel.
    Men sådanne haver er ikke for alle, visse vil opleve kontrasterne som kaotiske og slemt angstprovokerende, det er måske disse, der har glæde af de mere (kedelige) variationsfri haver?
    Tak for et tankevækkende indslag denne dejlige lørdag morgen

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekommen Karsten.
      Glad for du kunne lide mit indlæg!

      Kontraster vil der nok altid være, men de kraftige vil sikkert være for voldsomme for nogle og kræve for meget. Men tror det er de færreste der læser med her, der ikke er så havededikerede, at de bliver lidt nysgerrige...

      Mange gamle haver har med deres skyggende træer og måske tilgroede hjørner (får min farmors tidligere have på nethinden) disse kontraster i deres sjæl, men også i moderne haver kan man uden problemer arbejde med spændingen, dristigheden og afvigelsen. Så mit håb er at få kontrasterne ind i bevistheden - de er jo vidunderligt virkningsfulde!

      Mange hilsner og en forhåbentlig skøn lørdag aften fra
      Katinka

      Slet
  3. Et meget interessant indlæg, som sætter mange tanker igang og som man bliver "klog" af at læse. Og hvor har du ret i, at der skal kontraster til, for at vi rigtig kan opleve skønheden i det modsatte.

    Jeg har netop et område, hvor jeg har overvejet om "loftshøjden" på et espalie på 2 m er for lavt. Der står en træramme (hvorpå der skal sættes rionet) i forvejen på 2 m og det har jeg overvejet at bygge videre på. Det står netop et sted, hvor det helt naturligt deler haven op, så det ligesom er en anden slags have der er bagved. Men efter dit indlæg, får jeg meget lyst til at arbejde videre med den idé. Mange tak for dine kloge ord og inspirationen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Herligt Susanne, hvis jeg har kunnet hjælpe dig lidt i din spekulation:0). Lyder interessant og noget du kan arbejde videre med. Prøv at sætte snore/lægter eller andet op til at illustrere dine planer. Og husk måske at undlade de mest voldsomme og stikkende slyngplanter hen over hovedet, hvis du vælger den pressede løsning;0).

      Dejlig aften og masser af hilsner fra
      Katinka

      Slet
  4. Kære Katinka.

    Sikke en fantastisk blog du har!!
    Spændende indlæg og smukke billeder. Tak fordi du kiggede forbi Mettes Have, så jeg fik øje på HAVEplaner og PlanteBEGEJSTRING. Den vil jeg glæde mig til at følge.

    Bedste hilsner fra Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette!

      Jeg vil være super glad hvis du vil læse med!

      Dejligt der nu kom indlæg på din blog - har gået nysgerrigt og ventet. Heldigvis blev jeg ikke det mindste skuffet!

      Mange hilsner og en skøn aften herfra

      Slet
  5. Tak for et spændende indlæg, hvor du så fint forklarer os hvordan vi kan skabe interessante rum i vores haver.
    Din beskrivelse af oplevelserne når stemningerne skifter minder mig om min første oplevelse da jeg trådte ind i Brandts Have, som jeg skrev om for et par år siden. Kender du den?
    Det er så trist når haven med et slag forandres af naturen som din blev med honningsvampen. Min blev forandret af stormen som bid for bid snuppede toppen af de store graner og jeg er som dig igen ved at forme havens tag.
    Din ide er rigtig god, synes jeg. Man bliver hjulpet igennem dit "tryk" i mørke ved hjælp af lyset forenden og ikke mindst fokuspunktet for enden af stien og ved skumringstid kan man ligefrem nyde hulestemningen ved hjælp af lidt kunstlys, som jeg forstår dig?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den have kender jeg endu ikke, men det skal undersøges (og jeg må snuse i dit arkiv!)...
      Jeg har en idé om, at konstruktionen - hvordan den end ender med at blive - skal oplyses eller have lys i sig omkring især siddepladen (som jeg en dag vil fortælle om...), så den ved aftentide lyser i mørket modsat om dagen, hvor den skaber rum, opdeling og mørke (+/-). Men endnu er den kun på tegnebrættet, men syntes overvejelserne var interessante at dele lidt ud af...

      Dejlig aften ag mange havehilsner fra
      Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka