onsdag den 17. juli 2013

FØRSTE ÅR MED: MME ALFRED CARRIÈRE


Er du til velduftende rosendrømme og elegant romantik, så er denne rose mere end almindelig værd at bemærke. Det er første gang den blomstrer her og jeg er solgt. Duften i sig selv er både frisk og sød - og præcis som en rose skal dufte -ifølge mine næsebor.

Den vokser med legehusets indgang, så det lille sort-hvide hus med tiden frodigt skal indhyldes i den og Mme Plantier, som jeg skrev om i torsdags

To dejlige damer...








Hende her har lange, slanke stængler med god grokraft, dog uden at blive voldsom at styre. For hun er nu ret føjelig denne Fru. Carrière. 


Og så skulle hun kunne blive 3 meter høj – det tror jeg på efter at have oplevet groviljen.






Blomsterne er et kapitel for sig. Ikke bare dufter de. De har en skøn elfenbensfarve med et svagt, svagt pudderfarvet skær.  

Og som de snor sig og kaster sig fra legehusets tagryg, synes jeg at denne rose er bedårende. Simpelthen.

Eneste minus er, at rosen ikke er lykkelig for de danske vintre (men hvem er det?), så den skal helst stå lidt beskyttet og vinterdækkes. Til gengæld er den tolerant overfor halvskygge.


Hvor er jeg glad for jeg inviterede denne delikate Madame indenfor i haven - hun ser ikke ud til at dåne over placeringen i børnehaven...


Skøn sommerdag fra Katinka

10 kommentarer:

  1. Fantastisk farve! Og roser der tåler lidt skygge er gode at have.
    Du må også have en dejlig sommerdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana - ja farven er den elegante vækst gør den lidt særlig... graciøs vil jeg faktisk kalde den:0)

      Skøn sommeraften fra Katinka

      Slet
  2. Der er mange, der skriver ret begejstret om Mme Alfred Carriere, så jeg har for længst sat den på emnelisten til en rosenbue.
    Tak for turen rundt i din frodige have i forrige indlæg, det var en dejlig tur og sikke stor frodighed overalt. Projekterne skal nok blive færdige, det gør vel ikke noget med langstrakte planer (bare ikke 5-årsplaner).

    Nyd denne herlige solskinsdag, knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla - men ork - både 5 og 10-årsplaner snurre i drømmene;0). Men de skal ikke sættes igang nu...der er dog også rigeligt at tage sig til alligevel.
      Fru Carrière på rosenbue tror jeg vil blive skønt! Den har nemlig sådan en blød vækst, så den vil kunne væve sig om buen. Vil være smukt - ikke rosens kamp mod stativet...

      Vidunderlig sommeraften fra Katinka

      Slet
  3. Ja hos mig står hun op af en pæl og har for længst dækket den, hun er en rigtig god klatrer.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Se det lyder jo også helt skønt! Denne rose har nemlig sådan en elegant måde at vokse på - ikke strid og hårdnakket som mange andre, men blid og føjelig...

      Kh og hyggelig aften fra Katinka

      Slet
  4. Jeg har været lidt skuffet over mine madammer, tror de står for udsat mht blæst. Men bedst som jeg har skældt lidt ud over dem, og så småt har overvejet nye placeringer til dem, er de begge begyndt at blomstre og opføre sig noget så godt - de må have hørt min trussel. Nu får de chancen i år, og en ekstra dyne på til vinter ;-)
    Tak for kigget hos dig
    Sommerhilsen fra Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi hi - se det fænomen kender jeg alt til. Ikke med fruen her, men min hvide Purity, som virkeligt ikke gad noget som helst. Til sidst blev jeg ramt af en blanding af irritation og dårlig samvittighed over en lidt tør og mørk placering - skrev flytning den på To-Do listen, men så tog p..... ved rosen. Nu gror den som vanvittig og har gjort det i 3 år nu. Op til tagkanten og ned igen, hvis jeg ikke holder den i snor - uh, elsker sådan frodighed og vildskab.

      Skøn sommeraften fra Katinka

      Slet
  5. Även jag förtjust i denna madam som jag har i halvskugga, där hon klättrar på plank och över till äppleträd. Lite trög i starten, men nu har hon kommit igång. Underbar och blommorna är magiska.
    Ha det gott!
    /Katarina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde - lyder vidunderligt med denne skønne rose i æbletræet...ren afslappet sommerlykke.

      Dejlig sommer fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka