En varm nytårshilsen med isnende kolde fotos.
Kære alle!
Først og fremmest et forrygende skønt nytår ønsker jeg jer alle hver især. Håber I sikkert, sjovt og med strålende smil kommer ind i det nye år med hovedet fyldt med forhåbninger, drømme, mod og lidt champagnebobler!
Tak for de sidste 4 måneder (jovist den 1. levede jeg delvist i skjul, men så 3 måneder da), hvor jeg har måtte sande, at der ikke bare findes en haveblogverden, men en skøn, berigende, begejstrende og brand-herlig en af slagsen! Jeg er utrolig taknemmelig for at I rundt omkring tager jer tid til at læse med her og også skrive tilbage. Det er simpelthen vidunderligt at mærke, at kommunikationen og formidlingen når frem og modtages med glæde. Ja tænk, på de 3 måneder hvor min haveblog har været på Danske Haveblogs, har den haft over 16.000 klik (tænk om mine egne klik havde været talt med – så havde det jo været fordoblet...mindst!) og allerede skønne 80 faste læsere – dét er forrygende og helt fantastisk, synes jeg. Muligvis ikke det fjerneste opsigtsvækkende, men pavestolt er jeg nu engang.
Så hjerteligt tak herfra!
Så hjerteligt tak herfra!
Så jeg ser tilbage på et år, hvor min haveinteresse er rykket helt frem i en af de meget synligt første rækker, og hvor jeg tør stå ved min sprudlende haveiver!
Hader inderligt de havebøger, der per definition betegner havemennesker som ”kvinder der er kommet op i årene og hvor børnene nu er flyttet hjemmefra, så de har brug for et finde nye interesser!” Naturligvis findes der masser af dejlige havemennesker, der først gribes senere end jeg af havens vidunderlige univers, men stereotyper og fasttømrede forestillinger om hvordan vi lever og fortrylles, synes jeg er tåbeligt og letkøbt!
Og utidssvarende også!

Jeg er 36 år, småbarnsmor, vælter mig ikke i for megen tid, har mere skarpskåret tøj i skabet end blomstrede gevandter, går ikke med stråhat om sommeren, er ikke Fru Bucket i rød/hvid forklæding (pyha...), er både glad for gummistøvler og stilletter, men har dog evigt sorte negle....men jeg er havemenneske, selvom jeg (og utallige andre) ikke passer ind i mange bøgers fremstilling! Men også jeg vil have lov til at være vildt begejstret for haven og betragte den som mit rette og yderst berigende, sprudlende og udforskende element!
Så jeg er nu officielt i år sprunget helt ud som havemenneske! Det er jeg stolt af, baste, bum og helt officielt, ta ta ta! Så nu slipper I ikke for mig...jeg tror nemlig på, at jeg er kommet for at blive og vil indædt skrive til mine negle falder af - trussel eller løfte...du vælger selv.

Nå men spøg til side (for naturligvis er der både en sandhed og et smil i ovenforstående!). Jeg synes nemlig, at i blogverden er der en skøn mangfoldighed og bred horisont! Og måske også en dyb erkendelse af hvor privilegerede vi er! Her taler jeg ikke blot om, at vi har noget jord vi kan grave i, plads hvor idéer kan gro og planter som vi kan proppe ned til de grønne fællesskaber. Nej her henviser jeg til, hvor heldige vi egentligt er, når vi i vores liv har overskud til og mulighed for at sætte skønhed og haveinteressen i forgrunden. Tænkt hvor vildt det egentligt er? Vi kan - groft sagt – bruge meget (læs: virkeligt meget!) tid på at udforske et felt, som ikke har spor med egen konkret overlevelse at gøre. Dét er da privilegeret!
Så kære alle jer.
Jeg glæder mig sådan til at træde ind i 2013 og følge jer alle hen over haveåret. Sammen at begejstres når løgplanterne eksploderer i sprøde farvekombinationer, når bøgens lysende grønne, plisserede skørter foldes ud på grenene, når vi kan gå på bare tæer i græsset og drikke kølig hvidvin mens insekterne svirrer og pibevedens duft fylder næseborene.

Jeg glæder mig til at inddrage jer i mit haveår, samt beriges af alle jer andres oplevelser. Forhåbentligt vil vi også få mulighed for at ikke blot at henrykkes af skrevne ord, men også de udtalte...for måske vi mødes en dag?
Fortsat vil jeg vægte netop begejstringen og glæden ved havelivet, men også indimellem tage fem minutter og huske på hvor vanvittigt heldige vi er, at netop have skønheden, lidenskaben, kreativiteten og det groende element i vores liv!

Og så håber jeg naturligvis, at endnu flere vil læse med i året der kommer...åh sikke mange idéer til både haveprojekter og skriverier der allerede ligger og koger i både hoved og hjerte. Jeg kan næsten ikke vente med at få taget hul på dette nye år!
Så det skønneste nytår ønskes du og kærlige hilsner sendes fra
Katinka