mandag den 31. december 2012

VIDUNDERLIGT NYTÅR TIL JER ALLE!




En varm nytårshilsen med isnende kolde fotos.




Kære alle!


Først og fremmest et forrygende skønt nytår ønsker jeg jer alle hver især. Håber I sikkert, sjovt og med strålende smil kommer ind i det nye år med hovedet fyldt med forhåbninger, drømme, mod og lidt champagnebobler!


Tak for de sidste 4 måneder (jovist den 1. levede jeg delvist i skjul, men så 3 måneder da), hvor jeg har måtte sande, at der ikke bare findes en haveblogverden, men en skøn, berigende, begejstrende og brand-herlig en af slagsen! Jeg er utrolig taknemmelig for at I rundt omkring tager jer tid til at læse med her og også skrive tilbage. Det er simpelthen vidunderligt at mærke, at kommunikationen og formidlingen når frem og modtages med glæde. Ja tænk, på de 3 måneder hvor min haveblog har været på Danske Haveblogs, har den haft over 16.000 klik (tænk om mine egne klik havde været talt med – så havde det jo været fordoblet...mindst!) og allerede skønne 80 faste læsere – dét er forrygende og helt fantastisk, synes jeg. Muligvis ikke det fjerneste opsigtsvækkende, men pavestolt er jeg nu engang.
Så hjerteligt tak herfra!


Så jeg ser tilbage på et år, hvor min haveinteresse er rykket helt frem i en af de meget synligt første rækker, og hvor jeg tør stå ved min sprudlende haveiver!
Hader inderligt de havebøger, der per definition betegner havemennesker som ”kvinder der er kommet op i årene og hvor børnene nu er flyttet hjemmefra, så de har brug for et finde nye interesser!” Naturligvis findes der masser af dejlige havemennesker, der først gribes senere end jeg af havens vidunderlige univers, men stereotyper og fasttømrede forestillinger om hvordan vi lever og fortrylles, synes jeg er tåbeligt og letkøbt!

Og utidssvarende også!
Jeg er 36 år, småbarnsmor, vælter mig ikke i  for megen tid, har mere skarpskåret tøj i skabet end blomstrede gevandter, går ikke med stråhat om sommeren, er ikke Fru Bucket i rød/hvid forklæding (pyha...), er både glad for gummistøvler og stilletter, men har dog evigt sorte negle....men jeg er havemenneske, selvom jeg (og utallige andre) ikke passer ind i mange bøgers fremstilling! Men også jeg vil have lov til at være vildt begejstret for haven og betragte den som mit rette og yderst berigende, sprudlende og udforskende element!
Så jeg er nu officielt i år sprunget helt ud som havemenneske! Det er jeg stolt af, baste, bum og helt officielt, ta ta ta! Så nu slipper I ikke for mig...jeg tror nemlig på, at jeg er kommet for at blive og vil indædt skrive til mine negle falder af - trussel eller løfte...du vælger selv.


Nå men spøg til side (for naturligvis er der både en sandhed og et smil i ovenforstående!). Jeg synes nemlig, at i blogverden er der en skøn mangfoldighed og bred horisont! Og måske også en dyb erkendelse af hvor privilegerede vi er! Her taler jeg ikke blot om, at vi har noget jord vi kan grave i, plads hvor idéer kan gro og planter som vi kan proppe ned til de grønne fællesskaber. Nej her henviser jeg til, hvor heldige vi egentligt er, når vi i vores liv har overskud til og mulighed for at sætte skønhed og haveinteressen i forgrunden. Tænkt hvor vildt det egentligt er? Vi kan - groft sagt – bruge meget (læs: virkeligt meget!) tid på at udforske et felt, som ikke har spor med egen konkret overlevelse at gøre. Dét er da privilegeret!


Så kære alle jer.
Jeg glæder mig sådan til at træde ind i 2013 og følge jer alle hen over haveåret. Sammen at begejstres når løgplanterne eksploderer i sprøde farvekombinationer, når bøgens lysende grønne, plisserede skørter foldes ud på grenene, når vi kan gå på bare tæer i græsset og drikke kølig hvidvin mens insekterne svirrer og pibevedens duft fylder næseborene.
Jeg glæder mig til at inddrage jer i mit haveår, samt beriges af alle jer andres oplevelser.  Forhåbentligt vil vi også få mulighed for at ikke blot at henrykkes af skrevne ord, men også de udtalte...for måske vi mødes en dag?

Fortsat vil jeg vægte netop begejstringen og glæden ved havelivet, men også indimellem tage fem minutter og huske på hvor vanvittigt heldige vi er, at netop have skønheden, lidenskaben, kreativiteten og det groende element i vores liv!


Og så håber jeg naturligvis, at endnu flere vil læse med i året der kommer...åh sikke mange idéer til både haveprojekter og skriverier der allerede ligger og koger i både hoved og hjerte. Jeg kan næsten ikke vente med at få taget hul på dette nye år!


Så det skønneste nytår ønskes du og kærlige hilsner sendes fra

Katinka








lørdag den 29. december 2012

ISKOLD FRISK LUFT OG SKØNHED NÆR SKOVEN



Skovtur.



Findes der noget skønnere end frisk luft og solskin i juleferien? Gåture hvor man kan få røde kinder, kolde næser og mærke sundheden vende tilbage til kroppen, når den først har formået at løfte sig fra frokostbordet?


Jeg elsker sådanne ture, hvor letheden vender tilbage til kroppen og matheden fra juledagenes konstante spisen og fortættede hygge rystes af kroppen.


I de foregående dage har vi været på familiebesøg i skoven. Min mands bror og svigerinde bor på midtsjælland med deres børn, dyr og hjertevarme.


Vi drog derned torsdag i mørke og regn, så hele landskabet var én omgang af forskellige grå farvenuancer - men igår kom solen! Åh hvad en solskinstime kan gøre ved humøret og energien! Ungerne legede ude, hestene blev klappet og nusset, al den usandsynlige megen vand der lå over alt, glitrede nu i tilstanden af is og lyset fik bare smilet frem på alles læber.


Sikke jeg elsker når solen fortrænger mørket og giver os håb om, at foråret en dag kommer. En skøn ridslen i kroppen af små energibobler, der ruller gennem hver en muskel og nervebane!


Så lige lidt vinterkolde fotos fra en af årets sidste dage...








torsdag den 27. december 2012

JULETRÆET MED SIN DEJLIGE PYNT



Som lovet viser jeg her lidt stemningsfotos og detaljer af årets juletræ, mens vi forhåbentligt endnu kan fordøje julefotos...

Pynten er samlet fra jeg var 5 år gammel. Noget er købt, noget har jeg fået forærende som nyt, mens andet igen er gået i arv fra mine bedsteforældre og oldeforældre. Og så er der det, som min vidunderlige morfar lavede dengang han var frisk...åh hvor jeg bliver rørt, når jeg ser det pynt, som han lavede til mig dengang jeg var lille. Elskede at se ham arbejde med glas og skabe fortryllende resultater i kælderens glasværksted...et magisk univers og en usædvanlig dygtig mand, som gik bort for nu snart 2 år siden, men hvor er han nærværende altid, og måske især i julen.



Men her er årets træ hos os. I må hjertens gerne kigge med her – og ellers huske stadig at nyde julens særlige stemning rundt om i stuerne...



Juletræet og 2 stykker af min morfars skønne, sarte pynt...dråben og istappen.


Prismer glimter, engle fik jeg i kalendergave som lille, filigrankugle jeg selv har lavet og oldeforældres kugle.


Min morfars mundblæste kugle, lidt røde indslag og klokke fra oldeforældre.


Trompet, englen fra jeg var lille, som altid kravler højt oppe i toppen. Gammel fugl og søde kugler...
Og til slut lige et blik på det (blev jo mere diskret end tiltænkt) orange pift...eller svage hvislen nok mere bestemt...






Glædelig jul endnu engang!



onsdag den 26. december 2012

DE SKINNENDE HJERTER VARMER DERUDE



Holder af det naturligt og forgængelige, når jeg tænker på julepynt til haven. Ved jeg allerede tidligere på måneden har vist sådanne bærhjerter ophængt i buske og ved lygter, men må igen lige huske alle på de skinnede tranebær-kærlighedserklæringer. For jeg synes der er så enkle og dejlige!

I disse juledage er der kommet ekstra mange ud at hænge i grupper i haven til fugle og pynt – synes de er så kære, berigende og smukke i haven...



Håber alle har nogle vidunderlige juledage rundt omkring fra hvor I nu befinder jer.






søndag den 23. december 2012

EN HJERTELIG JULEHILSEN TIL ALLE JER...


Kære hvem som læser - faste læsere og dig som lige kom forbi.


Rigtig vidunderlig jul ønskes du – en jul fyldt til bristepunktet med glæde, nærvær, ro, hygge, latter, godter, tid, afstresning, kvalitetstid og varmende smil.

Jeg vil nu drosle en smule ned på skriveriet her hen over julen og netop hellige mig samværet med min familie og mine venner. Muligvis en svær disciplin med den skrivebeherskelse, når man som jeg har diagnosen ”galopperende skrivekløe”, men jeg vil forsøge at tøjle den...

Så glædelig jul herfra – nytårshilsnen vil jeg dog undlade, for den vil i hvert fald komme om en ugens tid!


Kærlige julehilsner fra Katinka







DE SIDSTE FORBEREDELSER - NORDISK JUL MED ENGELSK ISLÆT.



Jul over indgangspartiet.




Vores hus har et fint, originalt indgangsparti fra 50’erne, hvor huset blev bygget. 2 hoveddøre byder velkommen uden at vise mindste forlegenhed over den plads de bruger - og jeg værdsætter den stemning og karakter de giver til huset.


Over hoveddørene har jeg igen i år bundet en guirlande. Denne jul har jeg valgt kun at bruge fyr som materiale, da det enkle, buskede og rustikke lokke er mig kært – synes det giver hele synet at skønt mix af engelsk og nordisk jul.
Om midten har jeg viklet opbindergarn og sort stofbånd – en kontrast der på tærsklen mellem ude og inde.


Så nu er indgangspartiet også klar til julen...



Hertil jeg ønsker mig ny, enkel udendørsbelysning også!


lørdag den 22. december 2012

FORHAVEN I JULEHUMØR.



På garagens væg der vender ind mod forhaven, har jeg i år bundet et kæmpe hjerte af havens stedsegrønt (+). En enkel måde at skabe julestemning på – stilig og naturligt synes jeg med det grønne, almindeligt opbindergarn og lidt fyrtræskogler.

Skaber atmosfære i forhaven og jeg elsker dette overskud det udviser ved den hvide bænk. Forøvrigt et vidunderligt sted at drikke sommerens morgenkaffe, men lige nu drømmer man ikke om at slå sig ned derude...

Kransen er bundet på hegnstråd af thuja, efeu, fyr, gran (fyr og gran dog ikke fra haven...), buksbom, og laurbærkirsebær. For et opnå større spil i kransen skifter jeg lidt mht at have for- og bagside ud af på gran, thuja og laurbærkirsebær – bagsiderne er lysere og mere matte, hvilket jeg synes giver kransen mere karakter og dybde...

Så en hjertelig velkomst til besøgende...




fredag den 21. december 2012

PIFT AF GRIS TIL JULEN



Allerede den sidste dag i november proklamerede jeg, at i år skulle min jul have et orange twist, som tiltrængt vitaminindsprøjtning ovenpå en mørk og våd november.


Dette har jeg løst med japanske lygter i blandt andet adventskransen, med orange bånd om gaver og endda et orange bloklys, selvom farvede lys normalt afvises ved hoveddørene!


Men én ting har voldt mig problemer og det har været juletræspynt. Jeg har en regel (selvskabt naturligvis, men ikke af den grund lettere at afvige fra!), at der hvert år skal minimum én ny ting på juletræet og den skal være i netop det års juleånd. Jeg har ledt som en vanvittig efter orange pynt (måtte dog pga skoldkopper hos yngste familiemedlem nedtone ambitionsniveau og droppe juleshoppingen i København) og jeg har ikke tal på det antal ekspedienter, der undrende har kigget på mig og sagt:”Jamen vi har meget i rødt!” Det var jo præcis det jeg ikke gik efter – heller ikke grønt, pink, sølv, hvid, guld, sort, blå eller kobber....det var orange!


Til sidst fandt jeg disse skønne grise fra Liebe – og jo det orange islæt er ikke prangende, men det er der. Nu glæder jeg mig til de kan komme op at hænge lillejuleaften. Synes de er skønne – blanke på den ene side, matte på den anden...og så lige til at spise, næsten!




Porcelænsgrise til juletræet
Pig Pink Pig Pink fra Liebe



torsdag den 20. december 2012

HISTORIEN OM MINE JULETRÆER



Juletræer og jeg er een lang kærlighedshistorie. Da jeg var 4 år fandt min far en grantop i skoven, som han tog med hjem til mig og præsenterede for mig som mit eget juletræ. Oh, hvilken lykke! Jeg husker at vi bagte julekager med røde bånd som pynt til de tynde grene og jeg elskede dette lille træ og følelsens af hver morgen, at vågne op til dets skønhed og duft. Ikke et øje var tørt før end min mosters (ellers elskede) hund kom og åd alle kagerne.

Sådan kom juletræet ind i mit liv, som en personlig nødvendighed. For mine forældre måtte jo året efter finde et rigtigt lille træ til mig og ja, ikke ét år siden har jeg undværet juletræet uanset stress, press og jag!


Nej ingen jul uden juletræ.

Det er både duften og træets skønhed, der vækker juleglæden i mig, men også gensynet med min julestads. Fra jeg var lille fik jeg ofte julepynt i kalendergaven, og jeg mindes hvordan min elskede mormor, det år jeg nok var 6 år, overdrog en del af mine oldeforældres pynt til mig. Hvilken dyrbar skat! Kun en enkelt kugle er siden gået itu og jeg er så varsom med disse gamle sager, som også mine børns tipoldeforældre beundrede på deres træ.

Desuden er der pynt som min kære, kære morfar har lavet. En dag lover jeg at skrive lidt mere om ham, for han var en ganske særlig mand, med et lysende talent for at arbejde med glas. Har pynt som han aldrig troede ville kunne holde til jeg kom hjem, men som 20 år efter hænger på træet til jul. Varme minder som følelsesmæssigt påvirker mig. Især da vi sidste jule dansede om min families træ den første jul uden min morfar mens vi kunne beskue den sarte pynt, som jeg har passet så godt på.

Jeg kan desværre ikke vise så mange fotos af mine juletræer gennem tiderne, da jeg ikke tidligere forevigede dem (mine forældre har fotos af mit første, heldigvis), og siden jeg først pyntet træet her lillejuleaften, ja så må I nøjes med lidt fotos fra de seneste år….(lover jeg nok skal tage ordentlige fotos med lidt detaljer i år - kan se jeg har sjusket en del med mine juletræsfotografier...).
Åh hvor jeg håber mine drenges barndomsjuletræer vil sætte sig som ren julemagi i deres hjerter.

For mig er juletræet en uundværlig og minderig del af julen, så pyt med at det bliver læsset med pynt og langt fra ligner min smag ellers - dette er mere end blot stil og trends, dette er for mig en historie…



Mit juletræ
Fra 2009, 2007 og det store fotos fra 2011.

Tidligere sværgede jeg til rødgran, men siden ordentlige træer her er svære at opdrive, er jeg nu afklaret med brugen af Normansgraner - mest fordi de er så stærke i grenene og nu fås så tætte, at al mit pynt kan (med lodder og trisser) hænges på.

onsdag den 19. december 2012

HVID GLÖGG - VARME TIL KROPPEN OG JULEDUFT TIL HUSET



Nu er der ikke mange dage til juleaften, og hvor vil det være ærgerlig at ligge syg denne aften.


Derfor – samt fordi det smager skønt og giver juleduft til stuerne – får I her min opskrift på hvid glögg, som traditionen tro allerede laves til vores søns fødselsdag i starten af julemåneden. En dejlig varm drik som kan styrke, når man vinterkold vender tilbage til huset efter måske timer udendørs, eller drikkes som hjælp til varme tæer (kan nå helt derned) en kold decemberaften.

Glöggen er på hvidvin, da jeg får en skrækkelig hovedpine af rødvin, desværre. Krydderierne er også twistet lidt og så er drikken uden spiseligt bundfald, men skøn og varmende her op til jul, hvor den røde glögg måske også er blevet drukket så rigeligt op til.

Nå men ingredienserne er følgende (kvantum efter smag – så sæt god tid af til tilsmagning):

2 liter halvsød til sød hvidvin
Et godt stykke frisk Ingefær skåret i tynde skiver

5-10 stjerneanis styk


5-7 kanalstænger styk

Nelliker ca 20-30 styk
Kardemommefrø ca 20 styk

Skrællen af 1 usprøjtet citron
1 lakridsrod

Et skvat hyldeblomstsaft




Varm alle ingredienserne langsomt op i en gryde til det når omtrent kogepunktet. Gentag om  muligt flere gange eller endnu bedre, lad den stå på denne temperatur i timevis.
Smag til med sukker (gerne muscovadosukker), citronsaft, hyldeblomstsaft og - hvis du trænger til at højne procenterne – lidt hvid rom…

Server gerne i klare glas, så man kan se den lysere farve.



Uh, dejlig decemberdrik.

Velbekomme…


Opskrift på hvid gløgg

tirsdag den 18. december 2012

JULEMARKED I FORFÆDRENES LANDSKAB



Vi har fået en skøn juletradition i familien, nemlig hvert år i december at køre til gården Rosendal ved Skibstrup (nær Hornbæk). Her kan man hele december måned fra onsdag-søndag opleve en vidunderlig julestemning, som bør kunne opbløde alle de hårde hjerter, som synes julen er en omgang plastikfnidder.


Rustik julestemning og andelarm...



Her er julestemning for alle pengene (og lad mig sige det som det er – det er ikke billigt!). Juletræer kan fældes selv, eller man kan gå på jagt i de allerede nedlagte. Ligegyldigt hvad, ja så finder man ikke mange steder så smukke træer som her! I år er der gået veterantog derop med kystbanen, så byboere uden bil eller med nostalgisk hang kan komme en tur på landet efter juletræer. Alle varer noteres og transporteres med tilbage, så der er tænkt over tingene.

Vi tog dog bilen derop igår, selvom tog med julemand, julestemning og skinnend lokomotiv nok havde bragt lykke hos de små - det må blive næste år...

På Rosendal kan man mere end blot købe årets juletræ. Det er massevis af dyr til at begejstre børnene. Grise må klappes, man kan ride på ponyer, holde en kanin, falde over en hane eller kalkun og ænderne skrapper op og viser sig frem.

For de voksne er der fint julestads, fasaner, juledekorationer, pølser nogle år og lidt brugte sager…alt sammen sælges i rustikke omgivelser med halm og høns på gulvet. Og bliver tæerne for kolde, ja så kan man fortrække til den ene længe og spise æbleskiver og drikke glögg eller varm cacao.

En tur til Rosendal er en dejlig tur midt ind i julestemningen..
Mest farlige for mig er dog, at landlængslen bliver så stærk, at den næsten smerter i brystet. Men jeg er også historisk set knyttet til området. Mine farforældres gård ligger omtrent en km derfra og selvom den ikke længere er i familiens hænder, ja så ligger der alle min fars barndomshistorier og mine minder fra mine tidlige barneår (når vi besøgte min onkel og tante som overtog gården) og ruger i maven.

Tror sådanne landskaber og tilhørsforhold graver sig dybt ind i ens sjæl – jeg bliver i hvert fald både rørt og følelsesmæssigt påvirket, hver gang jeg kommer på disse kanter…og i julehumør i december!


Stolte haner, røde æbler og halm på gulv og loft - så er det jul på Rosendal.


Link til Rosendal her 

mandag den 17. december 2012

3 NEMME MÅDER AT SKABE JULESTEMNING PÅ I EN FART, DEL III


Der er nu en uge til juleaften og nu tid til mine 3 sidste juleråd til lynhurtigt at skabe lidt julestemning.


1.


AT VÅGNE TIL DUFTEN AF GRAN. Det er for mig essensen af julelykke. Det minder mig om min barndoms jul, om tryghed, varme og sød forventning. Jeg har med lædersnor bundet stofkræmmerhuse fast til soveværelsets sengelamper og stukket et par grangrene i. Det er vidunderligt at vågne til granduften og slå øjnene op til lidt blid julestemning lige foran næsen (jeg er nærsynes som en gammel høne, så kan ikke se ret langt uden linser).

Og så er de svævende kræmmerhuse ikke nogle man basker på gulvet i løbet af natten, som det kan ske ved en dekoration. Åh disse dejlige julemorgener...




2.

TØRREDE SLÆNGTE SAGER. Denne lille opstilling forbinder du måske ikke så meget med jul, men hos mig findes tørrede blomster kun i denne tid. Sådan har jeg haft det i mange år efter orgier af tørrede blomster i teenageårene.

Her har jeg ”tilfældigt” stablet manstro'ens tørrede, stikkende blomster i en krystalskål. En meget hurtig pynt, som netop giver lethed og naturlighed til krystal og keramikskål. Se hvad du har i gemmerne og om ikke de kan stables til særegen dekorationer…






3.


KANELSTJERNER. Vores yngste søn satte sig på knæ og udbrød: ”Se stjernerne, de er altså SÅ fine mor!”. Store ord i en 2½ års mund, men stjernerne her er både lette at lave, charmerende, velduftende og skønne.

Jeg trækker 10 kanelstænger på elefanttråd, når jeg har det, men i år blev det tredobbelt almindeligt ståltråd snoret samme og brugt (lidt mere besværligt, men ikke væsentligt). Så bukkes stjernen i 5 spidser (forsøg så vidt muligt samme længde på stængerne 2 og 2), justeres og tråden snøres sammen til slut. Let og lige til.

Nu hænger de på vores ene badeværelsesdør og bringer lidt julestemning og krydrede dufte hertil også.




Håber disse sidste 3 råd også faldt i god jord og midt ned i juleglæden...





søndag den 16. december 2012

EN HAVETOSSES JULEØNSKER.



Jeg sidder her i 11 time og skriver ønskeseddel til mig selv. Egentligt synes jeg, at jeg har et hav af ønsker, men de fleste kommer i kategori ”for dyrt”, ”for svært”, ”ikke helt afklaret”, ”for kedeligt” og ”for praktiskt”.
Dog har jeg fået skrevet flere have-relaterede ønsker ned, som jeg nu kaster ud til jer læsere...så kan det jo være I kan lirke mine øjne op for mange andre dejlige muligheder at skrive på listen. Ikke at jeg har god tid til at få mine ønsker synliggjort for glade giverer, men håbet er lysegrønt, julen gavernes fest...og jeg tilstår, at jeg er sent ude.

Mine havevinklede ønsker i år er:




Foto lånt af Extragüne Staudengärtnerie, link


ELEFANTGRÆS. Blev fuldstændig forelsket i disse græsser, da jeg i november besøgte Overdams Planteskole. Drømmer om 3x3 Kleine Fontäne i mit store plænebed....åh så smukke de vil være med deres graciøse væsen og smukke måde at fange lyset på. Desværre løb mit kamera 100% uchecket tør for batteri, så dette foto er lånt på nettet. Men synet af de tørre novemberstrå skinnende og strålende som metal en grå og trist novemberdag, sidder klinet fast til mit hjerte, for det var noget af det smukkeste jeg har set!






EN NY LINSE TIL KAMERA. Har et helt udmærket kamera, et Olympus E-520 spejlrefleks, som med en linse 40-150 mm kan komme tæt på, men jeg vil endnu tættere. Ikke fordi jeg har planer om at snige mig rundt som en anden paparazzi i Nordsjælland, men fordi jeg gerne vil kunne tage mere detaljerede fotos af planter mm.





NYT HEGN OG LÅGE. En nødløsning, som jeg bare har svært ved at udholde eksisterer meget tid længere. Blev smidt op en formiddag for nok 5 år siden, da vores søn blev lidt for hurtig på benene og vi ikke turde se ham stikke af ud mod vejen, selvom den er forholdsvis stille.
Nu ønsker jeg et sort hegn og en solid låge uden buer og i ordentligt træ. Tænker det ind i hele den ombygning, som jeg håber gavlhaven en dag (i nær fremtid) skal gennemgå og ønsker mig gavekort til trælast, så dette første trin i byggeproces kan påbegyndes.





Foto lånt af Forlaget Klematis

VIS MIG DIT DRIVHUS. Nej det er mig umuligt, for jeg har ikke noget der ligner. Drivhusdrømme er langt ude i fremtiden, hvor jeg håber en dag at kunne konvertere den del af garagen, som pt bruges til ren opbevaring af børnenes ting og sager til planteparadis.

Men derfor er drømmene jo dejlige og Claus Dalbys bog står på ønskesedlen.


Link til bogen hos Klematis her




Foto af CUBE fra Illumina er lånt af Brøgger Belysning, broggerbelysning.dk

ENKEL UDENDØRSBELYSNING. Ønsker sådan en over hoveddøren og 2 i sort på garagen. Enkle og diskrete og samtidigt lækre, hvilket ikke opleves i mange designs i denne belysningskategori...
Denne model har jeg valgt, da man kan justere lyset opad, hvilket vil passe fint til husets store indgangsparti med 2 hoveddøre og glas til trappe-repos hen over.
Fin detalje.


Åh bare jeg får lidt af det jeg ønsker mig!

lørdag den 15. december 2012

"OPGRADERET" MISTELTEN – EN ELEGANT OG BØRNEVENLIG LØSNING.




”Et kys under misteltenen forpligter ej”.

Måske ikke, men nu kysser jeg ikke uden det betyder noget…
Alligevel synes jeg at misteltene hører julen til. Smukke og nostalgiske i sin julestemning – kan næsten høre kaminildens knitren, fornemme tunge veloursløjfer, se lyset reflektere i istapperne udenfor småsprossede vinduer, dufte krydrede Christmas cakes og lytte til klokkeklare Christmas carols i det fjerne…Jo jeg synes, at misteltene er både skønne og romantiske i juletiden.

Men – for der er et men – når man som jeg har småbørn i huset, så er juleroen truet af misteltenens giftige bær. Jovist bundtet sidder højt til vejrs i åbningen mellem vores to stuer, men bær kan falde af og vores mindste er svært slem til at proppe alt i munden. Derfor er løsningen igen i år, at udskifte bærerne med perler. Små klaser af perler er bundet sammen og erstatter de ægte på misteltenen. Jeg har trukket hver perle på blomstertråd, sat en klar grønlænderperle som stopper og trukket tråden tilbage gennem perlen. Det har taget lidt tid, men sættes perlerne sammen to og to eller tre og tre og snores trådene sammen inden de viklet om stænglerne, ja så er de til at genbruge fremover, hvis man bruger fem minutter på at frigøre dem fra misteltenen efter jul.
Jeg studerede grundigt planterne inden jeg vristede de ægte bær af, for på den måde at kunne placere de nye efter misteltenens egne grundregler og få mine "perlebær" til at passe ind.

Nu kan jeg med fred og ro i sjælen glædes over misteltenen (og de kys man kan redde sig herunder) samtidigt med, at jeg synes bundet bliver lækkert og eksklusivt på denne måde. I år er en hvid lædersnor viklet stramt om stænglerne til ophæng, hvilket står godt til de glinsende hvide ”bær”.


Mistelten med hvide perler

Hvide perler og hvid skinnende lædersnor.


Har brugt perler i lidt forskellige størrelser og nuance – nogle købt til formålet, andre fra nedlagte halskæder mm. Forskelligheden i detaljen giver lige det sidste raffinement til misteltenen, synes jeg.


fredag den 14. december 2012

ET HVIDT VINTEREVENTYR MED NORDISK TONE




Åh så betagende! Kom forbi dette hvide drømmesyn, da jeg igår skulle købe lidt mere gran til hjemmet.
De smukke hvide stammer på Himalayabirk fik mig til virkeligt at glæde mig til, at de tre vi har plantet i haven begynder at blive voksne og hvide....er de ikke forrygende smukke i sneen de hvide, hvide stammer?

Håber mit hjørne i haven en dag vil skabe samme følelse af vintermagi...



Bo Grønt i Birkerød.



Indlæg om mine (en dag) hvide træer i et hjørne af haven, klik her

torsdag den 13. december 2012

DEN KONTURLØSE HAVE


Åh så hvidt der er derude - hvidt som Luciabrudens lange kjole denne 13. december.

Dejligt at alunrodens blomsterstande, buksbom, skankthansurt, perovskia og solhat stadigt holder lidt på formerne i haven. Ellers ikke det letteste arbejde, når nu sneen ligger tyk og udvisker grænser i haverummet.
Selv terrassen og sandkassen glider nu ind i den hvide dyne, helt uden markerende overgange stående mørke mod sneens hvidhed - sneen ligger så blød og jævn, at skygger opblødes i de sammenhængende hvide flader. Sikke et smukt eventyrligt syn af en have, som med ét ser så anderledes og urørt ud…
Tak til træerne, konstruktioner, buske og lidt inventar som stadig holder på formerne – og hækken naturligvis også. Den må dog flere steder forsigtigt rystes fri for sne – var ellers bange for at den ville vælte…



Jovist stedsegrønt kan give haven form, men med 30 cm sne over sig er der ikke meget at gøre...