fredag den 31. maj 2013

KANTER MOD UKRUDT


I haven løber et bed langs hækken ind til naboen. Et bed med visse ukrudtsmæssige udfordringer må jeg indrømme. Det er opdelt at en konstruktion med siddeplads (se fra i sommer af – klik her) for netop at begrænse især skvalderkålens domæne.

De to foregående år har jeg forsøgt at holde kålen tilbage ved hjælp at sort ukrudtsdug, gamle brædder og masser af flis. Men i år er løsningen endelig blevet opgraderet! Har en skøn (og ufattelig stærk far) som heldigvis i en håndsvending har fået lavet en flisekant langs hækken.


Fliserne er arvet fra børnehaven, så de er genbrugsfornuftige og hviner ikke af nyhedsværdi i haven. De er gravet ned og lagt i bakkesand langs hækken i den jord der før var ukrudtsdug over, men dette ser unægteligt pænere ud.

Jeg forventer ikke, at skvalderkålen så opgiver invasionen, men regner med at jeg nu endnu mere effektivt end før kan holde den ude af det mere velordnede bed. 
Den hidsige kål må da se sig tilfreds med et vildnis på den anden side af siddepladsen. Her har jeg opgivet at luge den væk mellem gamle syrener, albaroser og bidske stauder...de klare sig selv og finde deres egen magtbalance... 

En diskret flisesti bag bedet bremser forhåbentlig skvalderkålens topfart, lettet lugningen og giver plads til at hækken kan klippes. 






torsdag den 30. maj 2013

ELEGANT KÆRLIGHEDSERKLÆRING


Sådan tænker jeg om løjtnanshjerter, Dicentra. Jeg har den hvide sort i haven og beundrer de små kunstværker, som hver blomst er. Findes der en mere elegant planter? Jeg tvivler.





De hvide hjerter står sammen med de sidste hvide tulipaner og forårsvortemælken, som passer godt til løjtnanshjerternes let gullige løv. 

Dejligt med lidt forfriskende syre...


onsdag den 29. maj 2013

KAN MAN KLARE SIG UDEN STORKENÆB?


Ikke i min haveverden i hvert fald, hvor jeg hylder frodigheden og ikke fornøjet kaster mig over lugearbejdet.
Så denne plantegruppe er for mig en havens skønne slidere, som bør hyldes med klapsalver og opmuntrende bifald. De lukker af for jorden og ukrudtsfrø, samt giver skønhed og blomster til haven.

Nu er de dejlige og åh så elegante bølgekronede storkenæb sprunget ud. Har både den mørke "Samobor", den hvide "Alba" og en skøn lys lavendelblå. Dejlige og stærke alle tre.










Øverst: Ukendt storkenæb
Nederst: Bølgekronet i lys lavendelblå, vinrøde "Samobor", hvide "Alba" og den storrodede storkenæb "Spessart"


Desuden er den storrodede "Spessart" med den krydrede duft sprunget ud med lyserøde blomster nikkende over tætte, lysegrønne bladpuder. 

Ydermed er der en jeg ikke kan huske navnet på. Svag lavendelblå er også den. En skøn farve fyldt med luft, synes jeg. 

Nu venter jeg så på, ar alle de andre kommer efter, men disse første storkenæb viser vejen mod sommeren og grønne bede.


tirsdag den 28. maj 2013

STORSLÅET SYRENKRAT SOM VELKOMST


I forhaven får syrenkrat lov at dominere bevægelseslinjen frem mod indgangspartiet. Giver en oplevelse af, at haveoplevelsen langsomt folder sig ud og alt ikke kan overskues fra fortovskanten.








































I denne tid er oplevelsen endnu stærkere, da syrenerne blomstrer tungt og sender den mest fortryllende duft ud i hele forhaven. 

Det er den dejligste duft at blive mødt af og den bøljer ned af vejen og ind af vinduerne. Ren sommerlykke!

Samtidigt er havens skønne - og eneste -rhododendron ved at folde sine blomsterklaser ud. Sikke et brus i lilla toner.
Et overdådigt syn, som netop kommer i denne tid, hvor min familie fejrer fødselsdage og bryllupsdag. Og der har både syren og rhododendron fået lov at være med i fejringerne...




Så dejligt syn og de varmeste minder. Nyder begge dele



mandag den 27. maj 2013

VÆR SAMMEN


Børnearbejde har en trist klang, mens kvalitetstid med familien straks lyder tiltalende. Her har jeg erkendt, at det både er nyttigt og hyggeligt at arbejde sammen med børnene. Jovist opgaver kan tage ekstra tid og ikke altid blive udført helt som ønsket, men fordelene er synlige – og afvigelser fra planen til at rette op på, (når det arbejdende folk vender ryggen til).

Især udenfor er de små hjælpende hænder meget energiske. Der knokles, spørges og prustes, så også drengene føler de gør nytte – og det er jo også sandheden. Måske der luges en staude i ny og næ, måske jord og sand får anden endestation end jeg havde forklaret det skulle have, og måske der graves huller hvor græsset havde pyntet. Men...oplevelsen af at gøre nytte og være sammen om en opgave tror jeg er en magisk følelse for drengene. De stråler og sveder – vælger selv om de vil lege eller hjælpe. Og er det havearbejdet der virker mest tillokkende, så bliver de ikke afvist. De får lov til at deltage med vejledning og opmuntrende ord, som de nu har lyst til .


Sophus på snart 3 år og Theodor på 6 år knokler sammen med morfar i haven i Sverige. Området er skovet og skal gerne snart blive til køkkenhave. Her er ikke så mange redskaber til børnehænder, men det holder ikke drengene tilbage... Det giver røde kinder, brede smil og tung nattesøvn.


Jeg ønsker, at de skal hygge sig med at hjælpe til, få en fornuftig forståelse for fællesskabet, samt respekt for deres omgivelser. Det skader intet. Tværtimod giver det praktiske arbejde dem en vigtig indsigt i arbejdet og giver dem følelsen af, at også de bidrager. 
Og så synes de tydeligvis, at det er ganske hyggeligt at arbejde side om side med de voksne.

Men det er lidt om at krydse fingrene i havehanskerne og håbe på det bedste – både for haven og børnehænder. De går nemlig til den de to. Derfor har vi også valgt, at de skal have både fornuftige havehansker og brugbare redskaber...samt at plaster altid skal være indenfor rækkevidde.


Og kommer der en fodbold i mellem dem og haveriven, ja så bliver havehanskerne øjeblikkeligt konverterede til målmandhansker. Heldigvis. For i mine øjne skal der være plads til legen også!

Og så er der ingen undskyldning for ikke at komme og passe mors have, når jeg engang om mange år sidder og udstikker ordre fra en gyngestol. Nu ved de jo hvordan det skal gøres.... 

Dejlig mandag fra Katinka

lørdag den 25. maj 2013

ALTING GROR OG TIDEN FLYVER



Det går stærkt – for stærkt, synes jeg. Både i haven og med hensyn til min ustoppelige trang til at hitte på nye projekter. 
Stauder, ukrudt og sommerblomster skyder i vejret med en energi, som jeg næsten finder flabet, nu hvor jeg halser efter med håndskovl og lugejern. 






Det jeg har sået indenfor i år + kæmpeverbena. De er købte, da sidste års planter led en langsom og grufuld død i garagen i vinter...



Men skønt er det...



For to uger siden købte jeg denne skønne metalkasse på plantemarked i Lyngby . Den var rørende billig og dejlig rå -og så har den de seneste dage fungeret som ”udslugsnings-drivhus” for de indendørsvante spire.


De fleste frø har jeg dog sået på stedet, men hvor præcis er jeg lidt i tvivl om...


Efter en ompotning har frøkenhat, hyacintbønner og skabiosa hygget sig i denne kasse sammen med lathyrus. Det er faktisk gået fint, da de i begyndelsen fik plexiglas-tag til natten.


I dag er de så rykket op på i zinkbakker, så de her kan få lidt kølige nætter at hærdes på. Men snart skal de placeres i bedene rundt omkring. Skal lige tage mod til mig først, for orker ikke pile rundt med lune dyner, hvis kolde nætter skulle komme igen - Gud forbyde det! 


Så de får lige lidt dage at pynte her - ret hyggeligt at gå og se på sine frøavlede sager, synes jeg.



Dejlig aften fra Katinka
- der har så drønhamrende travlt med alverdens omsiggribende haveprojekter! Mere om det snart... Det lover jeg!



fredag den 24. maj 2013

PLADS TIL SMIL



I haven synes jeg, at der skal være plads til smil og pudsigheder. Netop overraskelserne og undren over det uforudsete gør oplevelser nærværende, mener jeg. 

Hvis man kan regne alt ud fra første øjekast, så er der vel intet incitament til at bevæge sig rundt i haven?

Haverummet må i mine øjne meget gerne være ultra-lækker og elegant, men også have en selvironisk finurlighed...jeg har nemlig aldrig rigtigt kunne håndtere selvhøjtidelighed...



Gæs eller svaner...eller måske en blanding?


Men det er en balancegang. I min egen have er det mest de diskrete detaljer, midlertidige konstruktioner og selve havens opbygning, som jeg ønsker skal overraske. Husets alder (opført i 50’erne) synes jeg ikke lægger op til de store dekadente armbevægelser. Her er linjerne ret stramme og med en vis form for nøgternhed, som prægede denne tids byggeri.

Men i den vildere have i mine forældres svenske idyl har vi friere tøjler....


Den tidligere ejer var ihærdig (og ganske kreativ) figurskaber. Meget ihærdig - og med svingende held...
Mange dyr havde indtaget haven - og det med en vægt, der ikke lagde op til jongeleren rundt.

En del af de pudsige skabninger får stadig lov til at være i haven. Ungerne synes det er vidunderligt med en ridetur på rådyret, og at gæs står beundrende og iagttager den nye løvhytte i havens legeområde, giver ikke fantasien ringere kår. 
Tværtimod.

Rådyr med skulderhøjde på ca 120 cm står bagerst i haven og har en tyngde, der ikke lige får det til at flytte sig. Nu bliver det klappet, redet på og til påske bliver det pyntet med fjer... Det havde det vist ikke lige troet det skulle opleve.


Et gammelt fuglehus måske - det er nu placeret bag klippe og give pift til små fortællinger. Måske bor der små buklere i skovbunden? Kender du ikke dem, så skynd dig afsted til biblioteket og grib en Peddersen og Findus bog. De skønneste børnefortællinger (som voksne også kan glædes over) og de HELT vidunderlige tegninger.




Jeg synes det er både en fin hyldest til den tidligere ejer, samt en skøn uhøjtidelig tilgang til haven, at lade sådanne eventyre få pladsen - hvis man har den...

Er de ikke skønne, de gamle gæs – de ser da ret begejstrede ud for de nye oplevelser de bliver udsat for.






torsdag den 23. maj 2013

FORUNDERLIGT FORANDERLIGT



Farverne skifter i haven. Nu er de grønne blade fyldige og farverne mere afdæmpede, men med køligt pink's livsglæde. Og især de mørke toner begynder at indtage scenen.

Jeg valgte i weekenden at opgrave de rød-laks-abrikosfarvede tulipaner og i det øjeblik faldt bedet til ro. (se fotos fra sidste weekends farve-formøjede her).

Tulipanerne Queen of Night, Don Quichotte, Maytime og New Design dominerer billedet, mens Angelique titter frem og danner sødmefulde overgange til æbletræets blomster, der danner sky over bedet.

Allium er også ved at folde sig ud, mens den mørke bølgekronede storkenæb "Samobor" giver bedet lethed med sine fine blomster.

Og så er den mørke hyld Black Lace (som Fru Friis herligt kalder ”Hovsa-hylden") og alunrud Purple Palace med til at give de mørke toner karakter og vægt.


 
Jeg synes bedet er ved at falde på plads. For to år siden blev det etableret, sidste år blev det vurderet og justeret og i år synes jeg, at det rigtigt folder sig ud...

I hvert fald er jeg godt tilfreds med dets maj-udtryk. 
Håber ikke det skuffer videre frem...


onsdag den 22. maj 2013

DEN GAMLE ÆBLEPLANTAGE BLOMSTRER



Sikke et syn. Hele området er fyldt til bristepunktet med både gamle og nye æbletræer, som blomstrer nu. Området her er en gammel æbleplantage, så massevis af gamle træer står stadigt smukke og krogede på det store græsareal på den anden side af vejen. Samtidigt tror jeg ikke, at der findes mere end en lille håndfyld haver i området, som ikke har gjort plads til netop sådan et træ. 











Dette er et sandt æbleområde.

Og nu står de med blomsterskyer over alt. Et helt og aldeles mageløst syn. 

Nostalgisk, romantisk og åh så sommer-skønt.

Og så er skønheden både at finde i den overdådige gentagelse og i selv den mindste blomst.


 


Jeg kunne ikke forestille mig et haveliv uden frugttræer – deres blomstring, frugter og udtryk. Den holdning tror jeg ikke jeg er ene om... Heldigvis bliver der også værnet om synet her, så nye træer på det store græsareal kommer hvert år til, kan man  se. 

En både rigtig, god og fremtidssikrende løsning.

Tak til dem der har taget den beslutning, hvem end de er...



tirsdag den 21. maj 2013

DUFTEN AF SYRENER NU



Findes der nogen mere sommerlig duft end duften af syrener? Jeg tror det næppe. Den minder mig om studenterfester, lyse nætter, de første jordbær, kold hvidvin og sommerlykke.





Her i haven er syrenerne så småt begyndt at springe ud, mens luften langsomt tilvendes duften og fortættes af magien. De hvide syrener ved terrassen slår smukke med hvidgrønne blomsterknopper i tunge klaser, mens forhaven er én stor, overdådig buket lilla.




Her fotos af de hvide. Så skønt sommerlige, synes jeg.



De hvide syrener er placeret ved terrassen. Dejligt med duften helt nær siddepladser.


Håber de tager sig en pause i de næste dagens regnvejr, så de med fuld styrke kan brusse i weekenden.



Åh, den grynende sommer...


mandag den 20. maj 2013

HVIDE SKYER AF BLOMSTER




Dette pragtfulde syn er blot et minde. Det enorme fuglekirsebærtræ på modsat side af vejen blomstrer kort og intenst – og helt vidunderligt. For 3 dage siden så det sådan ud...

Ja, her snyder plantegning, for faktisk står træ på 
modsatte side af vejen og ikke midt i hækken.



Pyt med det kun varer kort og at kirsebærene smager som vandet citron. Jeg synes, at det er skønt alligevel og giver fuglene en masse kulinariske lykkestunder i sommertiden.

Så endnu en lånt udsigt fra min have – vildt, voldsomt og vidunderligt.

Og netop at blomstringer ikke varer ved, synes jeg er så berigende for haveoplevelserne. Man kan ikke udskyde nydelsen. Tænke: "Det tager jeg mig tid til på næste søndag." 

Næh, det er bare om at åbne øjnene og lade indtrykkene hæfte sig i hukommelsen. 
For det hele varer kort, men afløser hinanden, som en lang strøm af herlige øjeblikke.

Så nu vil jeg varme mig med det der allerede er blevet minder mens jeg henrykkes af alt det andet der nu viser skønhed.








søndag den 19. maj 2013

DET DEJLIGSTE MAKKERPAR - DON Q OG KATINKA



Ja, to der klæder hinanden om foråret er disse. Katinka er her ikke undertegnet, men et dejligt, lille, lavstammet æbletræ, som jeg for nogle år siden forærede min mand i fødselsdagsgave.






Ses her i forgrunden. 


Lavt er det. Så lavt at tulipanerne hviler deres skønne hoveder mod dets grene og her blev farvesammenfaldet så tydeligt. Tulipanen Don Quichotte (rigeligt maskulint navn til en mætte pink tulipan, synes jeg) har helt samme farve som æbleblomsternes blomsterknopper. Og nej jeg tror ikke dette æbletræs blomster er spor anderledes i farven end andre, så Don Q sender vist hede blikke til alle æbletræer...






Synes de er både søde og skønne sammen.

Dejlig pinsesøndag fra Katinka (altså hende der ikke er et æbletræ)



lørdag den 18. maj 2013

FORÅRSFEST FOR TULIPANER


Farver, fest og fornøjelse. Tulipanerne holder garden party nu. Skønne og strunke står de i massevis og spreder glæde og energi i haverummet. 

Dejlige sorter i mørke og rosa toner fylder godt ud, men deles alligevel pænt om pladsen og opmærksomheden.









De er så dejlige, men helheden og det storslåede er nu umådeligt svært at få med på fotografier. Synes ikke helt det gør synes ære, men så må jeg i stedet råbe det ud til dem og danse forårsfjollet rundt omkring i haven på bare tæer.








Øverste linje: Don Ouichotte, Maytime og den botaniske Lady Jane, som ikke står i bed, men nær det som overgang mellem de hvide tulipanbede og det store plænebed.
Har glemt New Design på disse enkelfotos - ellers en skøn rosa sag med hvidkantede blade.
Nederste linje: Angelique, Queens Night, Doll’s Minuet og en lidt for abrikosfarvet sag, som jeg ikke helt kan forholde mig til. Lige på grænsen mellem at være udholdelig og ikke. Orker dog ikke at grave alle de mange løg op dette år...


Hvide langs kanten og farver i det store plænebed. Kig hen over ungernes sandkasse.


Og tænk – for det er blot 3. sæson men tulipaner i haven overhovedet (her lukker jeg bestemt øjnene for, at der nu var 10-15 gulrøde sager).

Så selvom min arm for tredje efterår i træk blev øm og træt af løglægning, ja så var det det hele værd, synes jeg.






De mørkløvede stauder står godt til tulipanerne.


Så velkommen til festen...og dejlig lørdag herfra.
Katinka 


Det store plænebed. 
Her farverne rigtigt får legetid

fredag den 17. maj 2013

DEN SØDESTE SVENSKE SOMMERSTEMNING


Og I mine øjne er den nordiske sommer uendelig vidunderlig (når den altså er sommer!). De lyse nætter, de grønne farver og det kølige badevand – uha jeg er afhængig!

Måske fordi nordisk sommer bevarer sin frodighed og aldrig bliver gold afsvedent...?

I denne tid hvor alt springer ud, ja så er det dejligt let at glemme den nordiske vinterkulde og blive fjollet af spirende sommerforventning. Denne tid hvor alting springer ud, trækroner tætnes, fuglene synger i forelskelsesrus og alle farverne vender tilbage, er min ubetingede ynglingstid.





Det lysegrønne begynder nu at være fortryllende synligt



Mange af mine sødeste sommerminder er fra Småland. Kun to år har jeg misset en svensk sommer i de seneste 29 år. Sverige og sommer er for mig forbundne, og jeg har svært ved en sommer uden svensk visit. Også nu hvor min barndoms primitive ødegård er blevet udskiftet med det mere elegante Spelmannshus.


Og som barn var sommer lig med ugevis i Sverige. Sommerminder med natur, kølige dukkerter i skovsøer, myggestik, højt græs, vilde blomster og auktioner i bunkevis.

Denne stemning af barnlig sommerlykke er for mig kogt ind til én koncentreret bouillonterning af svensk vidundersommer. Nemlig i Lille Idas sommervise. Top-nostalgiske sang som nu også mine børn nyder at få som aftensag. Naiv, let og åh så kær. 


For ikke bare er Sverige vidunderlig – de har også fostret Astrid Lindgren, og hun har da givet landet en stemning som blot har forstærket og tydeliggjort landets sjæl…

Kender du ikke denne sang, ja så klik her og kom til YouTube-klip. Tror du vil sukke af sommerminder.


Billeder her er naturligvis fra familiens smålandske gårdidyl. 
Ikke her mine barndomsminder er koncentreret om, men her jeg håber mine drenges barndomsminder bliver fast fundamenteret.  

Her er den særlige lethed, charme, nostalgi og det særlige nordiske lys helt overvældende…et fuldstændigt skønt sted med plads til både at opleve dyr og natur helt tæt på, og uanede muligheder for at gå på opdagelse i de klippede skove. Ja, netop et sted at betragte bækkens klukken, smage skovjordbærenes syrlighed, løbe frit omkring og hylde at lyset nu er vendt tilbage.


IDAS SOMMARVISA

Text: Astrid Lindgren / 

Musik: Georg Riedel © Gazell Music

Du ska inte tro det blir sommar,
ifall inte nån sätter fart
på sommarn och gör lite somrigt,
då kommer blommorna snart.
Jag gör så att blommorna blommar,
jag gör hela kohagen grön,
och nu så har sommaren kommit,
för jag har just tagit bort snön.

Jag gör mycket vatten i bäcken,
så där så det hoppar och far.
Jag gör fullt med svalor som flyger
och myggor som svalorna tar.
Jag gör löven nya på träden
och små fågelbon här och där.
Jag gör himlen vacker om kvällen,
för jag gör den alldeles skär.

Och smultron det gör jag åt barna,
för det tycker jag dom kan få,
och andra små roliga saker
som passar när barnen är små.
Och jag gör så roliga ställen,
där barnen kan springa omkring,
då blir barna fulla med sommar
och bena blir fulla med spring.




Åh, hvor jeg elsker svensk solskinssommer!

Dejlig dag fra Katinka

torsdag den 16. maj 2013

GODMORGEN DRØMMESYN


At vågne op til candyfloss-skyer, der fylder udsigten fra vores soveværelse ud, tager hvert år vejret fra os. Åh, så hvinende sukkersødt og samtidigt helt, helt vidunderligt.

Når naboens underskønne japanske kirsebærtræ blomstrer, er det nogle ganske særlige dage. Her man målløs betragter træets overdådige blomstring og ved at nu har startskuddet til spæd sommer lydt.





Træet tager næsten al udsyn - og ih hvor vi synes det er skønt at skue.


Der findes mange mennesker, der synes det er tosset med træer, der blomstrer så kort. Jeg er bare taknemmelig for at de overhovedet gør det! Og så elsker jeg de stunder hvor øjeblikket bliver så intenst. Dage hvor man ved, at man bare må suge det til sig og lagre det i hjertet inden de forsvinder igen.









Sådanne dage er det lige nu - ville ønske jeg slet ikke behøvede sove, men blot kunne betragte disse voldsomme, lyserøde blomsterklaser helt intenst døgnet rundt...bliver heller ikke mindre markant af, at fuglekirsebær- og magnoliatræers blomstring danner baggrund for denne ultra-romantiske scene.

Mageløst sukker jeg.


Træet er lige så pragtfuldt at nyde fra vores grund. Åh de lånte udsigter...