søndag den 16. september 2012

BØRN I HAVEN




Når man har små børn i haven er der flere parametre at forholde sig til:

De kan være hårde ved haverummet, så skærm de sarteste planter ved ikke at sætte dem i forgrunden, eller udvis mere tålmodighed end jeg og vent med de skrøbelige indslag til børnene bliver større.

Bær, frugter og grønsager giver børnene en oplevelse af hvordan vores mad bliver til. Sjovt og lærerigt for de små, som ofte vil elske at spise direkte fra buske og træer.

Undgå vandbassiner – selv de lave – hvis du ikke konstant vil overvåge dit barn. Drukningsfaren er alt for stor ellers.

Hav fokus på havens giftige planter. Indfør dem ikke selv – eller plant dem så langt væk fra hvor de små kan nå. Er de allerede i haven og er det for hårdhjertet at fjerne dem (vi har selv en vidunderlig kaprifolie på hushjørnet, som jo desværre sætter røde ribslignende bær i sensommeren), må du overvåge disse og forsøge i ord og med diverse foranstaltninger at skærme børnene fra disse.

Dyr i haven er også en kilde til vidunderlige oplevelser. Det behøver ikke være husdyr som høns og kaniner, hvis I ikke ønsker dette. Sørg for planter der tiltrækker insekter og vilde hjørner til hemmelige indbyggere. Ungerne vil elske at betragte sommerfugle, vinbjergsnegle, pindsvin, bier og alle de andre småkræ derude…

Og så snart de små kan hjælpe en smule til, er det en god idé at lade dem komme til - uden forventningspres og med overskud til et pyt, når den forkerte plante rives op og må genplantes. Forvent ikke mirakler, men giv din glæde og begejstring for havelivet videre uden pres.

Undgå at legetøj ligger ude døgnet rundt! Det vil oftest skære grelt i voksenøjne og tage modet fra din haveforelskelse, men væsentligt er også, at de fleste haver efterhånden er plaget af de ibiriske skovsnegle. Tager sådan en drønnert en nattevandring hen over legetøjet, vil dens slimspor ligge som en glinsende bakteriehinde på ungernes elskede ejendele, uden det af den grund vil hindre børnene i at gribe om det og derefter nærmest med garanti føre hænderne i munden! Hav derfor nogle store kurve, kasser eller hvad du nu vælger til opbevaring af legetøjet, når det ikke er i brug.

Midlertidige oplevelser er ligeledes værd at huske på. Forandringer og spontanitet skærper sanserne. Skal et træ fældes, så lad eksempelvis stykker af stammen ligge tilbage i en periode. Børnene vil hurtigt inddrage det nytilkomne i deres leg. En stamme kan bruges til balancebom, et sted at save, en siddeplads, en hæsblæshurtig flyver eller måske en scene til dukker, for ikke at tale om alle de magiske egenskaber en gren kan få, når den kommer i barnehænder. Husk at børnene skal havde deres fantasi udviklet og stimuleret, så præsenter dem ikke alene for funktionsbestemt legetøj, men også for ting & sager, som børnene selv kan tilegne egenskaber og se muligheder i.

Men jeg er nu ikke så hardcore en natur-mor, at mine børn ikke har en hel del plastik(-skrammel) som dagligt slæbes ud i haven og tilbage igen! Deres kæreste eje skifter mellem en motorsav og en græsslåmaskine. Har forsøgt med hjemmelavet hækkeklipper af grene, gaffatape og et lille stykke rød tørresnor, men helt populær bliver den vist aldrig. Så jeg overgiver mig til plastikken og glædes over alle de timer ungerne opslugte og tilfredse leger i haven.





4 kommentarer:

  1. Nåh, hvor er de søde. Kunne ikke lade være med at grine af din lille havemand her for neden. Det ser ud til han har stor lyst til at hjælpe til. Herligt. Jeg har selv to piger på 7 og 9 år og de er også vilde med blomster. De tegner af og til også haveplaner og den ældste siger hun også vil ha' sin egen haveblog, nu med det samme. Gad vide hvad hun ville ligge ud på den? tænker jeg.

    SvarSlet
  2. Jeg vil sige, at den lille besider egenskaben at se engleblid ud, men tro mig - haven ryster i løvet, når han gør sin entré. Har hele året forsøgt at lære ham forskel på græsplæne og bede, men uden fuldført mission.
    Flere hvide lupiner og en vidunderlig engelsk rose har mærket græsslåmaskinens muskelkraft. Rosen var blevet klippet HELT i bund i foråret og jeg gav den ikke mange chancer, men den kæmpede og havde sådan et smukt, rødt og sprødt skud på en halv meter, da Sophus kom forbi med sit grej...

    Den dag arbejdede jeg virkeligt med min rummelighed og forståelse...men jeg er nu ellers taknemmelig for, at de to har haverummet som deres absolutte farvoritrum...

    Mange hilsner fra Katinka

    SvarSlet
  3. Jeg er glad for, at jeg ikke var haveinteresseret, da mine drenge var små :) men de ser nu søde ud dine små drenge, husk at nyde dem, selvom de laver ulykker i haven. Pludselig er de voksne og flyttet fra reden, og du tænker nostalgisk tilbage på dine små søde drenge, som er blevet voksne og griner af deres "gamle" mor.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nyder dem kan du tro og selvom haven sukker højt og skingert hver gang især den lille entrere den, ja så synes jeg det er en KÆMPE motivationsfaktor at skabe et berigende haveunivers til dem. Hele den grusomme tur med honningsvampen som lagde baghaven nærmest øde stod på de jeg var gravid med Sophus, og det var så smerteligt at tænke på, at den skrækkelige, bare plæne skulle være deres barndomshave. Jøsses jeg har knoklet for at skabe nogle stimulerende haveoplevelser for dem…men ikke alle overlever deres til tider hårde brug!
      Så de bliver krammet, kysset, set og hørt – men uha det går så hurtigt, at man indimellem kan blive helt forpustet over tidens hæsblæsende tempo…de bliver store så utrolig hurtigt!
      Kh Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka