fredag den 21. september 2012

PLANTE I UKRUDT


Nogle gange kan kampen mod ukrudt som skvalderkål ikke vindes og man må finde andre måder at gribe problemet an. En løsning kan være at plante efter nerdenforstående”opskrift”, hvor man forsinke ukrudtets (eller stærkt konkurrencedygtige planters) invasion af nye planter.

Undgå dog stadigt at vælge sarte planter til opgaven – de vil ofte se forkerte ud midt i det vilde look og vil sanssynligvis ikke kunne klare de barske vilkår. Ønsker du alligevel at sætte eksempelvis forædlede roser eller kampforskrækkede stauder, kan du følge rådene i indlægget Roser i krukker.

Læs eventuelt mere om planters egenskaber i ”Hvilken plante hvor” (Se Nyttig Litteratur).


FREMGANGSMÅDE FOR AT PLANTE I UKRUDT:

 

Opskrift til hvordan du kan plante i ukrudtsjord og opnå smukke blomsterbede


1. Grav først et stort plantehul i bedet hvor planten skal stå. Gerne 4 gange så stort som den nye plantes potteklump (hvis den har en sådan).

Al opgraven jord køres væk!







2. Find aviser eller pap frem og for hullet grundigt og i tykt lag langs siderne.








3. Placér den nye, velvandede plante i hullet. Husk at sætte planten i rigtige højde! Støt op med frisk, ukrudtsfri muldjord, hvis den skal klodses op.

Husk at dreje planten, til du har fundet den helt rigtige placering.








4. Kom nu den nye, rene, ukrudtsfrie jord ned mellem potteklump/rødder og papiret til 2-5 cm under jordens overflade.

Dæk jorden grundigt med aviser/pap. Slut med et tyndt lag jord for oven, så plantehullet kommer på højde med bedets – dog gerne en svag fordybning på 1-2 cm for at hjælpe vandet med at trænge ned. Vand grundigt!





Papiret vil  forgå i løbet af 1-2 år, men vil give den nytilkommende plante en god start og tid til at etablere sig i bedet inden kampen begynder.


God arbejdslyst!



4 kommentarer:

  1. Det var da et godt trick - det giver straks mening når man læser indlægget og ser dine tegninger. Det vil jeg huske på ved næste plantehul i skvalderkålshjørnet, hvor jeg er startet med at sætte Løvefod og Skumblomst.

    p.s. Vil du evt. overveje at slå bogstavskoden fra når vi skal skrive kommentarer?

    SvarSlet
  2. Ha, sikke et godt trick - tak for det.

    SvarSlet
  3. prøv også at plante lav kulsukker. Den er bare super til bekæmpelse af skvalderkål!

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka