fredag den 28. september 2012

TULIPANER OG ÆBLEBLOMSTER I FARVEKOORDINERET FORENING


Nu hvor vi alle sikkert ligger med rumpen i vejret, knæene tilsølede på jorden og hænderne dybt begravet i den efterårssnaskede jord i færd med at grave tulipanløg ned, vil jeg lige give denne lidt anderledes opskrift til en smuk farvekoordineret oplevelse i forårshaven.

Den kombination af æblernes lyserøde/pink blomster på en bund af tulipaner Don Quichote og den liljeformede Dolls Minuet viste sig i foråret at være vidunderlig. Jeg har et lavt æbletræ (Katinka! Læs: Et æbleparadoks) og sidste år var det det yndigste og lidt flabede syn, at se dets blomster stå i knop med tulipanerne i perfekt samspil med knopperne. Dette vil også kunne opnås med andre æblesorter, men dette træ er så lille, at tulipanhovederne strejfede grenene, hvilket synliggjorde farveligheden. Men et stort træ på en bund af tulipanerne vil da være nærmest paradisisk, tænker jeg. At finde to så ens farver er lidt af et lykketræf, for man kan jo aldrig vide sig sikker med de lyserøde farver (Læs mere i ”Farver i haven - den svære lyserøde).






Ikke en konstellation man ofte ser, men skøn, skøn, skøn i sit farvelink, men med vældig forskelligt udtryk i form, som blot gør oplevelsen stærkere.

Hvor skal jeg have tilføjet tulipaner i stor stil af samme sorter, så udtrykket næste forår kan blive endnu mere iøjnefaldende.

Måske andre vil lade sig inspirere…

4 kommentarer:

  1. Skønt lige at finde den rette farvekombination, det skal nok blive forrygende til foråret.

    Tænk også at man kan sidde her en efterårsdag og så er man i tankerne allerede henne ved foråret... :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt men også hårdt med alle de tulipan-drømme (+ alle deres løg-venner), for så er der bare så evigt lang tid til foråret. Efteråret er smukt og selvfølgelig nødvendigt, men hele den energiudladning som foråret byder på, ja den vækker nu en særlig glæde i min mave:0)

      Slet
  2. Det ligner et perfekt match - så er det slet ikke så slemt, at have en "æble-busk.."

    SvarSlet
    Svar
    1. Det stakkels lille træ!
      Var en fødseldagsgave til min mand for 3 år siden og jeg havde set sorten på Aldershvile Planteskole og skulle bare have et (har noget med navne)! Da jeg så i sidste minut kørte derud - komplet ødelagt af graviditetskvalme - var der kun 3 små, lavstammede og lavpodede træer til salg og jeg orkede ikke at lede videre. Derfor blev det købt, delvist pakket ind og om morgenen båret ind i stuen, hvorefter vores ældste søn på dengang knapt 3 udbrød: "Øj, mor sikke en stor rose" - aj da krympede det lille træ yderligere!

      Men skønne æbler laver det og så synes alle det er ret morsomt, at det lille lavstammede træ er min navnesøster...

      Mange hilsner fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka