Havde glemte alt om disse fotos, som jeg tog med min telefon sidste søndag.
Rucolaen linker så smukt til de andre salater med sine skarpgule blomster og rødlige stængler, når den vokser ud af sit sprøde ungdomsstadie. At rækkerne samtidigt krummer sig i landskabet og forstærker dets liljer, giver salaten helt LandArt-status.
Godt tænkt - og flabet at noget så kraftfuldt i kulør kan være ganske økologisk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.
Kærlig hilsen Katinka