torsdag den 6. september 2012

ALBA-ROSER – MEDGØRLIGE ROSER DER IKKE KAN ANBEFALES NOK.


Nogle af de roser jeg virkeligt nyder i haven, er de såkaldte alba-roser. Skønne, fordringsløse og så charmerende at de nærmest burde skamme sig. De gror uden de store krav og kan på kort tid vokse op og give haven den afslappethed og poesi, som jeg efterstræber i haverummet. De fleste alba-roser blomstrer en lille måned midt på sommeren, når syrenerne og pibeved takker af og hylder midsommeren med stor, men også ydmyg skønhed.
Disse buske hører ikke til havens vægelsindede primadommaer. De skaber sig ikke og råber ikke på opmærksomhed. Nærmest er det som om de ikke er bevidste om egen skønhed, men jeg er sikker på alle andre ser den!

En særlig rose må jeg i denne gruppe fremhæve, nemlig Maiden’s Blush som formår at remontere. Den blomstrer mere eller mindre konstant i min have fra midsommeren og til frosten kommer. De små lyserøde, fyldte blomsterhoveder synes jeg har al den skønhed og charme en rose skal have. Duften er ligeledes bemærkelsesværdig - en berusende fin gammelroseduft, som man kan blive ganske afhængig af.

Rosen kræver ikke at man går og nipser visne hoveder af - skønt det pynter - for at ville remontere. Heldigvis, for dette arbejde ville nærmest være uoverkommeligt med det antal blomster sådan en busk hurtigt præsterer.

Sådan en rosenbusk burde efter min mening stå i hver en have med romantisk anslag…



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka