lørdag den 22. september 2012

JACQUES CARTIER GROR SOM GAL – KENDER DU TIL LIGNENDE VANVID?


I min have er plantet flere portlandsroser af sorten Jacques Cartier. Skønne, remonterende, letdyrkelige roser med velduftende blomster.
En dejlig stabil rose, der ikke er alt for krævende, ifølge kataloger op til 1½ meters højde og god i krukker.

Jo tak, men sidste efterår begyndte den ene rose, som ellers stod fredeligt og uden trang til drama, at gro. Skyde vildt og voldsomt. Vikle sig sammen med kaprifolien på hushjørnet og det i en energiudladning jeg ikke havde set komme!

Tagudhænget i 3½ meters højde
(Det er kafrifolien der danner et virvar af grene, som rosen altså skyder sig ind i og ud af)





Nej det er ikke vildskud! Skuddene har nøjagtigt sammen blade som de øvrige Jacques Cartier-roser og er skud fra nedbundne grene. Det er altså selve Jacques Cartier-rosen, der er gået fra forstanden. Hele planten. Den når ca 4 meter i vejret og har så travlt med at vokse, at den ikke har præsteret en eneste blomst i år - modsat de foregående.

Men jeg har ikke kunnet nænne at klippe den ned. Er fascineret af den voldsomme grokraft, der pludseligt er kommet over den.
Er der nogle, der har oplevet lignende galskab? Kan den ende med at falde til ro og igen begynde at sætte blomster? Jeg aner det ikke, men håber andre gør…


16 kommentarer:

  1. Jeg blev temmelig overrasket over at Jacques kan opføre sig så vildt, og det er ikke en anden rose der har sneget sig ind på samme sted...?? Jeg har kun haft en Jacques Cartier i denne sæson, så jeg har ikke så meget at gøre mig klog på, håber andre kan dele lidt erfaring.

    Iøvrigt har jeg uden tilladelse fra dig, gjort lidt reklame på min blog - håber det er ok...? Syntes bare at med den skriveiver du lægger for dagen, må der gang i lidt reklame... ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. STORT og varmt TAK for din reklame. Hold op jeg fik nærmest et chok da jeg imorges åbnede bloggen:0) - Så TAK TAK TAK og nyd søndagen.
      Mange hilsner fra Katinka

      Slet
  2. Og jeg har fundet vej til din blog via Fru Friis' reklame :)

    Spændende blog du har. Jeg vil udforske den noget mere i den kommende tid.

    Mht. din 'Jacques Cartier', der er gået amok, tænker jeg, at det nu nok alligevel er et vildskud, der er gået amok. Min 'JC' er i hvert fald meget fredelig i sin vækst, ja nærmest lidt sløv vil jeg sige, men det er nu nok, fordi jeg ikke helt kan tilbyde de optimale forhold for roser med mit "vandland".

    Mh Lotte

    SvarSlet
  3. PS: Er du sikker på, at du vil have kommentarfilteret slået til? Det er sommetider ganske svært at tyde bogstaverne ... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. JEG KÆMPER!! Og er pt enormt irriteret på blogindstillinger - det er altså hagen ved blog-livet.

      Men varmt velkommen til bloggen!
      Mange hilsner fra Katinka

      Slet
  4. Med oppfordring fra Fru Friis...kikket jeg inn til deg..og her er det jo sååå mye spennende!..flotte innlegg og både inspirasjon og lærerikt:)
    Jeg blir gjerne med deg videre og ønsker deg velkommen til Hageromet:))

    SvarSlet
    Svar
    1. Stort tak og hjerteligt velkommen!

      Mange hilsner fra Katinka

      Slet
  5. Hm., er du sikkert at det er ikke vildskud? Jamen hvis den vil sætte blomster på så du skulle være rigtig glad fordi den vil være en spontanisk mutation. Hvis denne grene vil blomstre som almindelig Jacques Cartier så den må kaldes Clb. Jacques Cartier (det betydet klætre)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænk - måske kan jeg i fremtiden fremvise den som en seværdighed i rosenverden:0)... Giver den en sæson mere inden jeg eventuelt finter rosensaksen frem!

      Mange hilsner fra Katinka

      Slet
  6. Jeg er mægtig glad for, at den kære Fru Friis gjorde os opmærksom på dig. Ellers var der måske gået alt for lang tid inden jeg havde fundet din blog. Så mange gode råd på så kort tid! Og, så kan jeg ikke en gang give tilbage, for vi har kun en rose på trods. Rådyrene elsker roser og derfor ved jeg absolut intet om roser. Men imponerende er det da, at den pludselig går voks amok - og grund til forundring......

    /Birgitte

    Pssst - et lille tip til at få kommentarer er at slå kommentarmoderation fra. De nye bogstaver og tal fra Google kan tage modet fra selv den mest tålmodige. Til gengæld virker Bloggers spamfilter ganske godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte.
      Tak for din kommentar og hjerteligt velkommen til bloggen!
      Har nu siddet og bakset med de pokkers indstillinger på bloggen. Den siger at kommentarmoderationen er slået fra, men... Aner ikke om jeg skal ignorere computer eller sparke til den...
      Har du et godt råd?

      Mange hilsner fra Katinka

      Slet
  7. Det var dog en imponerende vækst, men jeg ville også kategorisere det som et vildskud, især når den ikke sætter blomster.

    Vi har 4 Jacques Cartier som er 11-12 år gamle og de er ca. 130 høje.

    Nu har du så fået mig som fast læser - tak for dine konstruktive kommentarer på min side til mit rosen-dilemma - det gjorde faktisk udslaget.

    Jeg glæder mig til at føle med her.

    Ulla


    PS. som Birgitte skriver, please... slå kommentarkoderne fra...

    SvarSlet
  8. Kære Ulla.

    Velkommen til bloggen. Dejligt at jeg kunne hjælpe jer med jeres rosendilemma! Spændt på at se hvordan det kommer til at virke...

    Skrev i fredags et indlæg om lyserød. Havde i lang tid (også før bloggen) grublet over denne problematik og da jeg læste dit indlæg tænkte jeg, at nu måtte jeg simpelthen skrive om det emne!

    Mange hilsner og nyd søndagen
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej, er blot lige inde på bloggen i en pause - vil læse mere op på dine forrige indlæg en af de nærmeste regnvejrsdage... Emnet lyserød optager mig særdeles meget :) Hvor er jeg glad for at have fundet din blog.

      Ulla

      Slet
  9. Kære jer.
    Tak for jeres indlæg, hvor flere mener at det simpelthen MÅ være et vildskud - men det kan det altså ikke vær. Har undersøgt den de første hundrede gange…

    Historien er, at rosen har stået i haven fredeligt og roligt siden 08. Ikke den bedste jord og ikke de lækreste lysforhold, men den fandt sig i det sammen med en anden rose.
    Da blomstringen ikke var storslået men acceptabel, valgte jeg sidste forår at give den en ”Claus Dalby”-nedbinding – altså binde grene ned til vandret og derved få de nedbundne til at danne sideskud og derved flere blomster (det plejer at virke forrygende). Og det var så her galskaben begyndte.
    I sensommeren kom det første vanvidsskud og her til foråret og hen over sommeren har adskillige skud fulgt efter. Det er altså skud fra en nedbunden gren (som ikke kan være et vildskud), der har fået storhedsvanvid!

    Flyttede dens sidekammerat (en White Cover, så det har intet med den at gøre) i efteråret og om den nu skaber sig sådan for at gøre opmærksom på sig selv og derved råbe sig til bedre placering aner jeg ikke. Og om den nogensinde finder sig selv igen ved jeg heller ikke, men jeg undres…
    Spændt på hvad der sker næste sommer…fortsættelse følger der..

    Mange hilsner fra Katinka

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka