mandag den 5. november 2012

OM ROSER, SKØNHED, FORBEHOLD OG EN EVENTYRLIG PLANTESKOLE



Har i denne weekend sorteret lidt i mine fotos på computeren og har tilladt mig selv undervej at falde i staver over sommerens rosenoplevelser. Baggrunden er muligvis, at jeg lørdag deltog i foredrag om roser (Mit liv med roser v. Ernst Jensen) og i den forbindelse fik sat nogle overvejelser i tankerotation...

Må tilstå, at selvom jeg kan blive umådeligt begejstret for denne gruppe af planter, ja så går min betagelse alene på roser i samspil med træer, buske, stauder og sommerblomster! Jeg fortrylles af rosernes duft, historiske vingesus og sødmefulde skønhed, men jeg kunne aldrig drømme om, at have en rosenhave alene! For mig fordufter poesien, hvis roserne alene fylder en have – de bliver for dominerende, for voldsomme, ja for meget!
Faktisk brød jeg mig ikke det fjerneste om roser i haven, før end jeg opdagede, hvorledes roser kunne gå i clinch med en frodig beplantning og at verden stadigt kan fremtrylle andet end buketroser. Stive, oprette buske med duftløse og kunstigt udseende blomster gør mig mere kold end varm, så først, da jeg stødte på charmerende, velduftende roser placeret midt i frodige bede, turde jeg tro på, at rosens sjæl stadigt lever og sandelig også kunne bidrage til i min have.

Og som mange sikkert allerede ved, har jeg mange roser i haven – men primært de historiske og de engelske roser vækker min rosenlidenskab og for får lov at give haven et strejf af romantik og sødme. Mange rosensorter - ud over dem jeg har i haven - får mig til at spærre øjnene op, men jeg er påpasselig med at invitere til åbent hus for dem alle. Jeg efterstræber en have hvor roserne glider ind som eventyrlige medspillere – ikke en have hvor de får overdraget magten!
Til weekendens foredrag må jeg tilstå, at jeg ikke kunne frembringe den store begejstring for hovedparten af fotos af buketroserne – og jo mere dekadente og outrerede de bliver i farve og farvekombination, jo mindre vækkede de min interesse. Jeg vil ikke kunne afslå, at disse særlinger i en eksakt tilpasset komposition vil kunne give et skud magi, men det skal ikke forsøges i mit haverum! Og på ingen vis ønsker jeg en samlerhave af roser – til det er jeg alt for farve-, struktur-, form og kompositionsorienteret til – og måske for lidt romantikker!
Desuden skal roserne i mine haverum ikke stå parade og være selvtilstrækkelige – her skal de tvinges til samarbejde med havens øvrige vækster og slække lidt på diva-vanerne! Derfor er jeg betaget af mange af de historiske roser, som i tone, størrelse og løvpragt har et dejligt, naturligt præg, som jeg værdsætter – eksempelvis de nøjsomme alba-roser, der smukke og naturlige lader sig indkooperere i busketter, giver haven en yndefuld uhøjtidelighed og hvisker historier om De Gode Gamle Dage – uh de er så smukke - og en smule underspillede.
De engelske roser (austin-roserne) ér skønne, store og opmærksomhedskrævende – i hvert fald mange af dem, så her i haven plantes de i bede spækket med stauder og buske, så de store blomsterhoveder ikke virker for markante i kompositionen.

Så ja, jeg er begejstret for roser, men ikke uden forbehold. Alt med måde, som min kloge mormor plejer at sige!

Men årets helt store, vidunderlige rosenoplevelse var nu, at besøge Rosenplanteskolen i Løve hos Torben Thim. Et skønt sted i pagt med naturen, så absolut et sted at anbefale, hvis rosenmagien skal opleves i roligt tempo – sanseligt og smukt. Mit hjerte hamre af begejstring, når jeg oplever roser udleve deres indre vildskab - især klatreroser der i bar groiver vokser sig store og væver sig ind i omgivelserne, synes jeg er himmelske. Når en rose kan fremvise sådan en vilje og kraft til at gro og indtage, synes jeg plantegruppen når sit ypperste - og blomsterne set i modlys højner oplevelsen yderligere op. 

Men se disse fotos fra turen og bedøm om du er enig - historiske roser i blomst er fortryllende og skønne, ikke?! Så accepterer jeg deres sommerblomstring og krydrer godt med de remonterende...











Et lille udpluk fra en pragtfuld samling af historiske roser og en tryllebindende have med roser.

6 kommentarer:

  1. Smukke billeder fra Løve. Jeg har været der for nogle år siden, men blev lidt skuffet over, at roserne stod på rad og række nogen steder.
    Du har ret i, at en have ikke kun skal bestå af roser, de er meget arbejdskrævende, og der må gerne være andet at se på i en have. Jeg har to store rosenbede, som jeg er meget glad for, men nu er jeg også begyndt at blande dem i mellem i staudebedet.
    Det har jeg ikke fortrudt, men en rose uden duft, den kan vi sagtens undvære. Jeg har heller ikke mange buketroser, det er ikke lige der, min interesse ligger. Historiske og engelske roser er også mine foretrukne, og så har jeg lidt storblomstrende også.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  2. Nej Lisbeth, en rose uden duft mangler magien! Har enkelte duftløse i haven, men de er placeret hvor man ikke lige kommer forbi, for så ville jeg dagligt blive skuffet. Der skal virkeligt argumenter på bordet før end jeg overvejer en duftløs, men Hurdalsrosen er nøjsom, let og fuldstændig PRAGTFULD i sin blomstring, der ligger før de fleste andres, og Trappeendal har de yndigste blomster med en helt særlig form (og så er den letdyrkelig og klatrer), så de blev budt velkommen på trods...
    Har også en duftløs White Cover (foræring)samt fairy-roser og kobberroser, men de stod her, da vi købte huset...

    Mht Løve, ja så er rosenhaven eventyrlig, mens rosensamlingen jo netop er en samling roser, der hver især er smukke, men indtrykket bliver efter min smag monotont som de står der linet op. Har sin berettigelse som udstilling af uhyr mange roser, men går så heller ikke længere (selvom mange gerne måtte flytte ind her:0)). Men haven hvor roser gror, snor og væver er forrygende -og caféen et skønt sted at slå sig ned. Et rigtigt åndehul!

    Kh Katinka

    SvarSlet
  3. Jeg kunne ganske enkelt ikke være mere enig. Punktum ;-)

    Rådyr elsker roser. Derfor har vi kun en Lykkefund som er kærligt beskyttet og som spreder den skønneste duft lige ved indgangen. Den er jeg rigtig glad for og skulle jeg have flere - i en indhegnet del af haven - så skulle de bestemt ikke stå alene og de skulle helt sikkert dufte.

    K.h.Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt med enighed:0)

      Lykkefund er en SKØN rose, så jeg bifalder dit valg! I Sverige forsøger vi pt med en lang, lang rosenhæk af klitrosen Stanwell Perpertual - spændende om den kan stå imod rådyrene (og værre endnu - vildsvinene:0( ). Måske du skulle se lidt til den side, hvis dine rosendrømme blomstrer yderligere op...

      Kh Katinka

      Slet
  4. Hej Katinka. Der har jeg også været. Skøn oplevelse. Er også vild med roser, men også mange andre planter og de gror sammen i stor fordragelighed. Skønne skønne billeder. Ih man længes allerede efter sommer.

    Har lige været en runde i haven og har opdaget 3 rosenknopper på Dr. Ingrid, så nu er jeg spændt på om de når og springe ud :)

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
  5. Hej Lise Lotte.

    Mon ikke de når det?? Jeg håber det for dig, for væsentligt med disse sommerminder i haven her i mørket.

    Og her må roser også pænt finde sig i, at dele pladsen med stauder, buske, etårige og træer - jeg må sige at jeg efterstræber frodighed og i min optik opnås det ikke med roser alene.

    Kh Katinka

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka