søndag den 24. januar 2016

ISKRANS UNDEN RANDFORM



Man kan lave iskranse uden randform. Faktisk kræver det blot en skål, en inderform (cylindrisk plastikbøtte), varmt vand i en ballon og lidt tålmodighed.

Der er på nettet mange smukke kranse af is, alle lavet i lækre randforme med mønstre og sager. Sådan en randform ejer jeg ikke, men det skal nu ikke holde mig tilbage fra at lave sådan en iskrans alligevel!

Iskrans lavet i skål


Sådan har jeg gjort:

Jeg har lavet min iskrans i en plastikskål, hvori der i midten er sat en plastikbeholder fyldt med sten. 

Herefter har jeg arrangeret birkeris rundt i skålen og tilsidst hældt koldt vand over.

Skålen har så stået ude til kransen var gennemfrosset.

Opskrift på iskrans uden randform


I køkkenet har jeg fået kransen ud af skålen og med varmt vand i den inderste beholder også fået den frigivet. 

Den form, der skabes her, har en ret hård kant mod den inderste beholder. Den kant har jeg opblødt ved først at lade ballon med varmt vand i smelte kanten af. Siden har jeg forsigtigt kørt ballonen rundt de steder, som jeg syntes kransen trængte til lidt ekstra. 
OBS: Stil kransen på en karklud e.lign - der kommer vand!

Kransen er nu ophængt i haven i kraftigt reb - dejligt at have fået en krans op - med eller uden randform.


Iskrans i haven



Kærlig hilsen Katinka

8 kommentarer:

  1. De er virkelig fine dem du har lavet, det ser godt ud med grenene frosset ind i formen. Det er virkelig ærgerlig at temperaturen stiger, jeg gad godt have frost hele vinteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jeannett.
      Ja frost om vinteren ville være skønt i stedet for mørke og sjap med plusgrader. Så meget sjovere at lege med is og sne, end at kigge på mørkebrun jord.
      Mange havehilsner fra Katinka

      Slet
  2. Dette indlæg er lige til at gemme i opskriftsmappen over islygter - hvor er du kreativ.

    Hvor er det dejligt at høre at din operation ser ud til at være gået godt, i hvert fald at du nu er på den anden side af den og kan se frem til helingen.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla! Dejligt at kunne få idé gemt i din mappe:0) Og der skulle komme flere til gemmemappen de næste dage...har jo måtte lave lidt indlæg på forhånd:0) Men alt ser ud til at gå fint her, men jeg skal naturligvis tage den med ro.
      Knus fra Katinka

      Slet
  3. så flot og dekorativ, ville være fedt hvis den ide kunne omsættes fra is til glas, så kunne de også hænge om sommeren og lyset ville stråle flot igennem.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kirsten... Ja i hvertfald skønt, hvis den kunne holde lidt længere...og ja dem er ikke helt tosset, når lyset brydes i den:0)
      Kærlige havehilsner fra Katinka

      Slet
  4. DEJLIG IDE ....og så når lyset falder ind gennem isen ser det smukt ud..
    Tak for ideen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Grethe..og det var så lidt. Bliver simpelthen så glad, når der bliver taget godt imod mine skøre ideer:0)
      Kærlige havehilsner fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka