søndag den 27. oktober 2013

STAMMER FUNGERER SOM FILTRE


Ikke få gange på bloggen her, er der blevet skrevet om filtre. Især de byggede har i år været i mit fokus. Filtre kan noget helt særligt og jeg værdsætter dem ude som inde. De kan dele op uden at lukke ude – ægge og vække nysgerrighed – vise lidt og ikke det hele.

Tænker på filtre, som var de sløret foran øjnene på en mystisk kvinde.

Derfor har jeg også ladet saven og grensaksen arbejde heftigt hen over sommeren og opstammet syrenkrat i haven, så stammerne netop fremstår som sådanne filtre. 

Krogede, vævende og naturlige.

Fotos er fra to områder i haven:
Det store syrenkrat i forhaven, som er blevet gjort gennemsigtigt 
(Skal nu plantes til i bunden, men området i mellemhøjden skal gerne forblive frit, synes jeg) 











Fotos er ret tydeligt ikke fra i dag, men fra 3 uger siden, hvor løvet stadig tydeligt markerede toppen.



og overgangen mellem terrasse og hækbed, hvor man nu kan se længere frem uden alligevel at få det hele fortalt....






Synes stammernes personlige twist er skønne som modspil til det stringente byggede, der også er i haven. 

Kan lide kontrasten!




Dejlig søndag fra Katinka 

Her i haven findes de to omtalte områder:






2 kommentarer:

  1. Hej Katinka.Jeg er bare vild med dine stammer.Har selv 7-8 buske og træer som jeg har opstammet.Bla.en taks......en lauerbær.......en forsytia........et par syrener.........og nogle thuja.
    Er rigtig glad for dem alle.......og så er der jo plads underneden til lidt blomster.
    God søndag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo det...og så giver det nogle interessante kig, synes jeg. Blevet en del mere modig og overtalte søndag nabo til opstamning af enorm busk isf fældning. På den måde bevarede vi den afdækkende effekt mod bagboer, men gav hækken lidt plads og luft:0)

      Dejlig dag fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka