torsdag den 31. oktober 2013

(U)HYGGELIG HALLOWEEN


Oftest efterstræbes vi at skabe smukke oplevelser i haven. Vise skønhed og lade haven stråle frodigt og fantastiskt. MEN, sådan er det ikke i dag! Det er Halloween og siden mine drenge nu er store nok til ikke at blive skræmt fra vid og sans, ja så har vi taget traditionen til os og morer os over, at vi denne ene dag om året kan hellige os det grimme, gustne og ja klamme. 

Vi bor i et meget familievenligt område, hvor børnene trygt kan færdes på de to parallelle veje, som danner vores grundejerforening. Her besluttede en handlekraftig mor (ikke mig – den ærer kan jeg desværre ikke snuppe) for nogle år siden, at tiggende børn skulle hjælpes til gode og grusomme oplevelser på deres tur rundt.

Derfor er reglen nu: Vil man ikke have besøg af de skræmmende unger, ja så skal man denne aften undlade at sætte lys ud i haven. Lys og pynt er en invitation til de små størrelser. Dejlig regel, for de der ikke er hoppet med på halloween-bølgen undgår for at blive forstyrret aftenen igennem, mens børnene slipper for sure miner og at gå forgæves.

Så jeg glæder mig til i eftermiddag at give den hele armen med blodvand, spøgelser, flagermus og fugleedderkopper i haven. Vi har gemt pynt fra seneste år og lavet lidt nyt de sidste aftener, så der er dømt gys og gru her – men gerne med et glimt i øjet.




Græskarmanden lavede vi sammen i går (unger dikterer, jeg skærer) – ikke den venligste græskarmand i Nordsjælland kan jeg vist godt love...

Synet af vores pyntede have  må I have tilgode til imorgen. 
Og måske børnenes udklædninger også – hvis I altså tør, for troede ALDRIG jeg skulle kreere noget så væmmeligt....ALDRIG! 

Vi er ude i gedigen grusomhed her denne aften.


Men grufuld, god Halloween herfra 
Katinka

4 kommentarer:

  1. Det er svært ikke at lade sig gribe af stemningen og selv om jeg ikke selv har børn kan sagtens forstå det pirrende med at balancere på grænsen mellem det hyggelige og uhyggelige - ja, måske ligefrem bloddryppende!
    Uhyggelig aften til dig og dine børn - Muhaahhhaaaaa!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro nabolagets unger har sovet dårligt i nat;0) - Vi fik skræmt en hel del...på den gode måde der ender med et stort, befriende grin fra de overraskede...

      Dejlig dag fra Katinka (og spøgelserne)

      Slet
  2. Her i enden av veien hvor vi bor dukker det aldri opp noen hverken i dag eller på nyttårsaften. Men hadde vi hatt små barn hadde vi nok måttet ut med gresskar vi også : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tidligere syntes jeg Halloween var en omgang amerikansk pjat, men nu hvor jeg ser børnenes forventning og glæde, så synes jeg det er sjovt med sådan en uhyggelig dag med skøre og skræmmende påfund:0)

      Skøn dag fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka