tirsdag den 29. oktober 2013

SYLTEDE GRØNNE TOMATER – BRUG DET GRØNNE GULD

SØDME OG SYRLIGHED PÅ GLAS. Mens vi kommer os over gårsdagens storm, ja så er det lidt hyggeligt at gemme sommeren på glas. Huske at haven kan andet og mere end at være en blad-forladt, sammenfiltret og halvsmadret affære.

Jeg har i år haft stor succes med tomater i højbede, men mange nåede ikke at blive røde. Men hvad gør det, når man kan lave syltede, grønne tomater? De smager forrygende og kan holde sig længe, så nu har jeg dejlige, fyldte sylteglas i viktualier-rummet. 

Lækkert!
  

Jeg har lavet lidt forskellige smags-varianter. Sjovt at eksperimentere



Der findes utallige opskrifter, men den jeg har brugt er følgende:

OPSKRIFT PÅ SYLTEDE GRØNNE TOMATER:

INGREDIENSER:
1 kg grønne tomater  
1 kg rørsukker  
3 dl (æblecider) eddike 
3 dl vand  
3 kanelstænger  
1 økologisk citronskal i strimler (eller revet)  
Kornene af 1 fed vaniljestang  
Evt 1 chili, stjerneanis og frisk ingefær


SÅDAN GØR DU:

DAG 1:
Bland sukker med citronskal, kanelstænger, vaniljekorn og evt chili og ingefær.

Varm eddike og vand op i en gryde, og tilsæt sukkerblandingen.

Lad det koge i ca. 5 minutter.

Imens klargøres tomaterne. De stikkes ivrigt med en strikkepind, spids gaffel eller lignende, så skallen perforeres godt, uden de bliver smattede.

Læg tomaterne ned i gryden i sukkerlagen, og lad det småkoge i ca. 5 minutter.

Tag gryden af varmen, og stil den køligt til forsyltning i ca et døgn. Sørg for at tomaterne er dækket af lagen. Du kan evt lægge pres på, hvis de popper op (jeg brugte dyb tallerken til at holde dem nede.


DAG 2:
Kog det hele igennem i 5 minutter.

Tag forsigtigt tomaterne op og fordel dem i skoldede sylteglas.

Kog lagen yderligere ind i 10-15 minutter.

Hæld herefter lagen over tomaterne, så glassene er helt fyldte.  Husk tætsluttende låg.

Opbevar køligt.

Lad den trække en lille uge inden de spises - de skal lige have lagen suget godt ind...

De syltede grønne tomater er dejlige til alt fra leverpostejsmadder til osteanretninger,  efterårets kødretter og kan sagtens bruges i sandwichs også.



Velbekomme og Dejlig dag fra Katinka 


5 kommentarer:

  1. For hulen da........ !!!!!!!!! Kunne du ikke have kommet med den opskrift for 14 dage siden !! Jeg HAR smidt planterne ud ;) - men det ser lækkert ud... så det må jeg prøve til næste efterår ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sorry...og det er da ærgerligt Tim, men måtte jo lige sikre mig, at de også smagte dejligt inden jeg skrev om dem;0)... Men så har du et projekt til næste år, for syltede grønne tomater er SÅ gode, synes jeg...

      Dejlig dag fra Katinka

      Slet
  2. Sååå deilig dette må være!...og helt ny måte å bruke tomatene på..for meg:)
    MÅ bare si...jeg har akkurat lest boken "stekte grønne tomater"..om du husker en film som gikk for mange år siden...fikk slike assosiasjoner med overskriften din:)
    Takk for tips:))

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme:0) - har også prøvet med stegte, grønne tomater, men aldrig hverken set filmen eller læst bogen, selvom jeg godt kender titlen. De stegte smager også godt, men 3 kg på den måde kunne vi nu ikke rigtig klare;0) - De syltede kan nu holde sig længe og kan nu nydes gennem en mørk tid. Uhm, de smager dejligt kryddret...

      Skøn dag fra Katinka

      Slet
  3. Và đại đa số các cong ty van tai noi dia vẫn còn quy mô nhỏ với trung bình 10 xe tải. Cách thức tổ chức vận tải vẫn còn thiếu hiệu quả, với hơn 70% lượt xe không có hàng chở trong chuyến về, và 30% thời gian sử dụng xe bị hao hụt do phân bổ không hợp lý và chờ đợi chất xếp hàng hóa.

    Nếu so với Vận chuyển hàng đi Thái Lan, một nước láng giềng với 60 triệu dân có 10.000 cửa hàng tiện lợi, hay so với 50.000 cửa hàng tiện lợi cho 130 triệu dân vận chuyển hàng đi Nhật Bản, thì có thể thấy xu hướng phát triển kinh doanh cửa hàng tiện lợi tại Việt Nam là điều tất yếu.

    Sự phát triển của kênh cửa hàng tiện lợi yêu cầu ngành vận chuyển Hà Nội phải có khả năng vận chuyển Đà Nẵng nhỏ lẻ, thường xuyên và đúng hẹn, cho phép loại bỏ hàng tồn kho tại cửa hàng và tối ưu hóa diện tích bán hàng nhưng không để xảy ra mất doanh số do hết hàng.

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka