søndag den 3. november 2013

KÆMPESTENBRÆK I DET POETISKE HJØRNE


Igen i dag vil jeg rette opmærksomheden mod en af de planter, som kan gøre efterårshaven interessant. Selv i november. En af de stedsegrønne der normalt indtager en statistrolle i haven, men nu hvor de fleste stauder har opgivet at holde en skøn facade, ja så begynder disse mere undseelige at stråle.


En af de storartede til denne disciplin er kæmpestenbræk, Bergenia. Grønne, skinnende blade sommeren igennem, men nu viser de farver og former.

De er nøjagtigt i den kategori af planter, der ligesom eksempelvis sedum oftest betragtes som lettere poesi-forladte og lidt for kødfyldte, men jeg synes de brillerer nu. 

Er de ikke smukke?

Jeg er vild med de røde farver, de former de sammen skaber og så bliver de nærmest raffinerede med iskrystaller på.




Så i dag vil jeg ikke overse denne slider, men takke den fordi den bringer krop, farver og oplevelser til haven - selv i denne tid.

Dejlig dag fra Katinka 




7 kommentarer:

  1. Jag håller med, meget smukke! Men det får man väl nästan inte tycka?!
    /Katarina

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret, for det er en af de planter, som mange synes er trist, kedelig og uden charme. Sådan har jeg også haft det, til jeg begyndte at se nærmere på den og tænke den som rolige tæppet i sommerhaven og kulør i efterårshaven. Så så jeg de muligheder den plante har:0) - Dejligt når ens faste tanker bliver drejet...

      Herlig dag fra Katinka

      Slet
  2. Jeg må indrømme, at det aldrig har været en af mine yndlingsplanter, men gennem din linse er den flot.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo ikke en poetisk plante, men sådan en fin slider, synes jeg. Men det er først de sidste år jeg har kunnet se det. Har nogle fra min mormors have (hvor jeg altid har syntes de var SÅ kedelige!) og nu værner jeg om dem og synes de har deres berettigelse. Fotos er fra mine forældres svenske have, hvor de står i et enormt ovalt bed. Min mor synes de er triste, mens min far og jeg sagtens kan se kvaliteterne:0)

      KH Katinka

      PS: Sikke en fin blomsterhilsenidé på onsdag. Læste om den og blev lidt for ramt til at skrive...men jeg er med!

      Slet
  3. Jeg er også mægtig glad for mine. Har to slags og elsker dem. Faktisk hele året. De ser rigtig godt ud i store grupper og heldigvis elsker de at vokse og brede sig.

    /Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret Birgitte, men jeg skulle lige lære deres kvaliteter at kende før end jeg kunne bifalde dem. Jeg synes de er dejlige pauser i haven. Giver ro og stabilitet, så de mere letbenede planter får modspil...og så nyder jeg, at de kæmper imod novembers brune farver:0)

      Skøn dag herfra

      Slet
  4. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka