onsdag den 20. december 2017

JULEN ER GRØN I ÅR


Hos os er julen grøn i år - både i tone og materialer. 

Hvert år giver jeg julen en farve. I år har jeg valgt, at julen skal være grøn. Grøn og farvemættet som et hjørne i stuen - grøn som naturen - grøn som dyrebare smaragder.

Jul 2017 i grønne farver


Jeg elsker simpelthen julen med dens hygge, skønhed, duft og huleagtige stemning, som vi i år har dyrket fuldt ud. Juletræet er i år blevet frittaget for rødlige nuancer, mens de blå, grønne, sølvfarvede og gyldne toner har fået lov blidt at enes tone i tone.

adventskrans og juletræ i grønne toner

Elegant jul i grønne toner 2017



Juletræ, adventskrans og buketter er i år alle holdt i grønne toner


Dette kan især lade sig gøre, da vi har flere andre juletræer i huset og børnenes juletræ eksempelvis står i røde farver.

Elegant juletræ i tone i tone af grønt


Jeg har samtidig valgt at sy et juletræstæppe i en fed, mørkegrøn velour, som får lov at bølge under træet. Lidt armbevægelser skal der altså være plads til i vores jul...


Mange julehilsner fra

Katinka

12 kommentarer:

  1. Meget smukt, jeg kan godt lide ideen med flere juletræer.
    Vil lige ønske jer en rigtig dejlig jul.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette.

      Håber at du og dine havde en fortryllende jul.

      Kærlige havehilsner fra Katinka

      Slet
  2. Det er smukt! Glædelig jul :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth.

      Og dejlig bag-bag-jul herfra :0)

      Kærlige havehilsner fra Katinka

      Slet
  3. Meget gennemført og rigtig smukt pyntet træ.Glædelig jul!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lise.

      Vi har også nydt det meget - og lillejuleaften blev et andet træ pyntet i Sverige...det var med det ældste julepynt - og det som en rødgran kan bære uden at bukke helt sammen.

      Kærlige havehilsner fra Katinka

      Slet
  4. Her buldrer vi løs med rødt, grønt, guld og sølv, men det er da rart at nogle forstår at begrænse sig. Ikke min stærke side...

    Smukt og stilrent ser det ud hos dig.
    Glædelig jul! Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla - vi nød en grøn jul...og lod især de røde farver tage fat, da vi den 22. kom til gården i Sverige;0)

      Kærlige havehilsner fra Katinka

      Slet
  5. Hvor ser det smukt ud :)

    Rigtig glædelig jul til jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Ulla - og rigtig dejlig bag-bag-jul til dig og dine.

      Kærlige havehilsner fra Katinka

      Slet
  6. Det ser godt ud :)
    Jeg kan ikke begrænse mig så meget...men har dog en uskreven regel om, at jeg næsten kun vil have "metal/glas" på træet...eneste undtagelse er tre små nisser.

    Godt nytår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:0)

      Vi havde også et andet træ, som vi pyntede i Sverige lillejuleaften. Her kom de røde farver og de gamle nisser frem fra deres skjul;0)

      Kærlige havehilsner fra Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka