Julen er henrivende sanselig
og smagssansen bombarderes med smagsindtryk. Gransalt er en let og enkel måde,
at give julen endnu mere smag – nemlig smag af juletræ og ikke blot sukker og
varme krydderier.
Dejligt at naturen kan
bringes ind i køkkenet og så let give eventyr til maden.
Gransalt er nemt at lave og
forrygende til julens madlavning såsom flæskestegen og en dejlig sovs, som får
et overraskende og velsmagende tvist på denne måde. Og så er det helt i tråd
med det nordiske køkkens filosofi.
Også en let måde, at få
fikset den sidste julegave på – lidt som da man som barn så Jørgen Clevin lave
julegaver i ”Mens vi venter”.
Sådan gør du:
1. Find en god grangren i haven
eller i naturen (skal være sikker på den ikke er sprøjtet, så et økologisk
juletræ kan også gøre det...).
Husk du ikke må plukke grene i naturen, men
mange grene er knækket af i de sidste to storme, så det er let at finde
materiale
2. Vask gransgrenen og lad
den tørre
3. Pil grannåle af kvisten.
4. Bland nu salt i - omkring 3 håndfuld groft salt til ca 1. dl nåle – og blend
det hele sammen.
6. Saltet bliver pulveriseret, så mangler du knas, kan du tilføre en spiseske Maldon-salt e.lign til sidst. Min blender kan i hvert fald ikke klare nålene alene, derfor er det nødvendigt at blende saltet med der.
5. Hæld på rene glas med
tilsluttende låg. Så holder saltet sig grønt og granduftende længere.
Et bånd om glasset og en lille mærkat og vupti har du en fin jule- eller værtindegave
Tak til min dejlige og smagsnysgerrige far, som viste mig dette.
Dejlig saltet decemberdag
fra Katinka
Lyder virkelig spændende :) - dit indlæg er hermed udprintet ;)
SvarSletAj, hvor hyggeligt:0)
SletMange decemberhilsner fra Katinka
Laver julesnaps med gran - et lidt sjovt krydderi, som vi nok kunne bruge noget mere :-)
SvarSletGo dag - Henrik Havehjerne
Ja, det smager jo netop af skov og jule - herligt...selvom jeg nu aldrig har kunnet magte snaps;0)
SletSkøn decemberdag fra Katinka
Det lyder da helt vildt spændende - det må prøves ved først givne lejlighed:-)
SvarSletDet er i hvert fald let (også med andet end gran) og en god måde at fikse en personlig og anderledes gave, hvis man mangler sådan en:0)
SletHyggelig decemberdag fra Katinka
Det må jeg da prøve.
SvarSletJeg har hørt at gran også skulle virke beroligende, så det er da en win-win ;-)
Det må man sige - måske man ligefrem skal sniffe det den 24.;0)
SletHerlig decemberdag herfra