HURRA OG GISP -1 ÅRS BLOGFØDSELSDAG

Så er det i dag 1 år siden jeg her fik trykket på udgiv-knappen for første gang. 

1 år! På een gang meget længe side og så alligevel synes jeg, at stadig HavePlaner & PlanteBegejstring er i sin pure barndom. 

Har valgt i dag at vise stemninger fra haven netop nu, samt lige se jer i øjnene. Jeg synes selv, at det kan være rart at få sat ansigt på andre have-skrivende. Derfor har jeg i dag bidt mig hårdt i læben og smidt foto på af mig selv også. Og i haven vel at mærke! Jeg er bare ikke så glad for at blive fotograferet - vil nu hellere selv trykke på kamera-knappen...

Tror ikke jeg er den eneste der har det sådan!

Sensommerhaven er stadig rig på blomster og sommerens projekter er ved at være i de afsluttende faser.

1 år - så er bloggen jo ikke ny længere og den har allerede gennemlevet lidt forskellige faser, kan jeg mærke.

Hvor jeg i starten var yderst påpasselig med at hvert indlæg skulle præstere og checkes 200 gange inden udgivelse, er jeg det seneste halve år blevet mere large. 

I den første måned blev der også produceret 2 indlæg dagligt. Dette for at bloggen havde stof og indhold, når den blev mere bredt kendt. Jeg ville ikke have, at potentielle læsere kiggede forbi og blev slemt skuffede over det tynde materiale.

Nu er målet at få 1 indlæg på dagligt, hvilket ikke altid bliver gjort. Men næsten.

Her spiller tidspres...ikke mangel på formidlingslyst. 

Det store plænebeds østbred. 

Har også stadigt så mange tanker om, hvad bloggen skal kunne, vise og formidle, men det må tage den tid det tager. Det sidste lille halve år har tiden bare ikke kunnet slå til, desværre. 

Alligevel kan jeg mærke en tilfredshed med bloggen. Den er blevet en del af mig - den giver mig lov til at skrive, lege med grafik og udforske haveverdenen. Nej, ikke ét sekund har jeg fortrudt jeg trykkede på udgiverknappen!

Også dejligt med de døre den åbner for mig!

Gennem hele året har jeg også nydt den varme og gensidige begejstring bloggen er blevet mødt med. 
En masse dejlige og utvivlsomt skønne faste læsere og bunkevis af søde, sjove, spørgende og berigende kommentarer på indlæg. 

Sikke et overflødighedshorn af haveglæde!

Det nye "refugium med springvand". Vil du se flere fotos af det, så klik her.

Men ikke så mange flere ord, andet end ”Tak” – tak for dette første år og den måde jeg er blevet modtaget på. Nu skal der bare knokles videre. 

Er sikker på at havebegejstring er noget der vokser – ikke noget der udvandes.

Kærlig hilsen fra Katinka

Lidt af det store plænebeds vestbred, hvor phlox "Europa" for tiden indtager scenen.

HVAD SØREN SKAL MAN MED EN STIGE?

Vel og mærke en stige som ikke tåler, at man kravler på den... 

Denne stige byggede jeg i sommer af gamle stolper brugt til høst i Sverige. Lidt groft tilspidsede, snoede i træet og yderst charmerende, syntes jeg. 

Derfor greb jeg en sav og en skruemaskine og fik kreeret en stige med helt eget udtryk.

Nu står den i haven her. Stigefunktion har den ikke, men en mørkeblå "Jackmanii" klematis har fået lov til at bruge den som klatrestativ. På den måde skabes frodighed og tilbagelænet charme opad en garagevæg, som ellers har været lidt problematisk at få gjort spændende.

Herligt uhøjtideligt, synes jeg.

Skøn dag fra Katinka

KOBLING MED KLASSISK KRAVLER

Den tofarvede lathyrus "Matucana" har fået lov til, at sno sig i havens store plænebed i år. Et forsøg på at favne de lilla og de blå farver i een og samme blomst. 

Synes det fungerer helt godt.

Skøn dag fra Katinka

VIDUNDERLIG OVERSTANDER I SENSOMMERBEDET

Med sine små pompon-lignende blomster står den dobbelte violfrøstjerne Thalictrum Delavayi 'Hewitt's Double' som en elegant overstander i sensommerhaven. 

Lyslilla skyer over bedet. De fineste små kunstværker. 

Desværre er synet i år ikke så betagende som sidste år. Her blev de først torpederet med en spade på afveje og siden rykket til nyt bed. Så sidste års højde på 2½ meter når de ikke i år, men skønne er de med rose Eglantyne, phlox og solhat som beundrende undermålere til disse elegante nytilflyttere.

Fine ikke?

Skøn dag fra Katinka 

EN STRIBET LÆKKERHED AF EN ROSE

Man skal ikke købe roser midt på sommeren, men man kan komme til det!

Denne rose  Ferdinand Pichard måtte jeg eje, så nu står den i potte og ser sig omkring efter understøttende kompositioner i bedene. Den må gerne selv byde ind, for jeg har ingen faste planer med den - kun ren fortabelse.

Smuk ikke? Synes den er lidt dessert-lækker. Som italiensk is på en varm sommerdag.

Mange stribede hilsner fra Katinka

BLIDE BLÅ TONER – OG ET GULT BRAG

Mens der bygges og finpudses i den nye gavlhave, har de blå bede fået både opmærksomhed og ros. 

I efteråret besluttede jeg mig for at gøre alvor af mine idéer og rykke alle ikke-blå planter ud af denne del af haven. 

Krukke med buksbom står og dækker over det hul, som forhåbentligt snart skal give plads til fundamentet af det nye hegn

Dejligt at planter begynder at fylde og oplevelsen af ro begynder at indfinde sig i dette haverum. Dette sted hvor netop lavt tempo og mild sansepåvirkning er i centrum.

Og dog...jeg kunne nu ikke dy mig for alligevel at twiste det hele lidt med en knald-gul solsikke på det sorte plankeværksbord... 

Vi må jo heller ikke gå helt i stå.

Kan du ikke huske hvordan det hele så ud i efteråret, kan du klikke her 

Dejlig dag fra Katinka



Og nu det gule brag:

ELEGANT PRISVINDER

Tofarvet høstanemone ”Wild Swan” måtte jeg have fingerne i. Det besluttede jeg allerede sidste år. Så nu står de og smiler hvide tandpastasmil i haven. Sorten blev udnævnt til ”Chelsea Flower Show Plant of the Year 2011” – det burde borge for kvalitet, vil jeg mene.

Mange tofarvede planter kan i mine øjne blive en smule kunstige og krampagtige i deres udtryk, men disse elegante høstanemone, synes jeg er umådeligt smukke. 

I bed sammen med blandt andet Nepeta, hosta, mælkeklokke og Himalaya-birk.


Store, enkle, hvide blomster med blå bagside som en raffineret overraskelse.

Samtidig er den dejlig naturlig i sit udtryk, hvilket gør den nem at indpasse i bedet holdt i hvide, køligtgule og blålige toner. 

Har jo en forkærlighed for planter og blomster, som har livsviljen i behold.

 
Skøn dag fra Katinka

FRØ-FIASKO OG KÅL-KATASTROFE

Så enkel er årets konklusion.

Fra nu af sår jeg ikke direkte på voksestedet, da jeg ikke har fået nævneværdigt antal planter ud af det. De foregående år er det gået langt bedre, men i år har jeg måtte se langt efter dem, der blev sået i havejorden. 

Stjerne skambios, Scabiosa stellataa blev forspiret - derfor har den været at finde i haven i år.

Én eneste Stolt Kavaler blev det til, men skæbne ville, at netop den blev ramt af en hård fodbold. Så jeg drømmer om sidste års flor af de lette og smukke sommerblomster. 

Sikke jeg savner det.

Årsagen må være – udover hidsige bolde, som ingen sjovt nok efterfølgende kender til – at frø ikke får lys nok ved jorden. At mine bede nu er så tætte, at der ikke gives plads til megen frøspiring der. 

Så jeg må forspire næste år. Vist ingen vej udenom.

Frøkenhat ‘Envy’ Zinnia elegans, blev også plantet ud efter forspiring inde. Desværre var den ikke så syrlig i farven, som jeg havde håbet.

Kålene derimod begyndte som stor succes. Smukke og sprøde planter stod de og struttede i højbede og blandt stauderne.

Men, jeg skulle have dækket dem til, for kålsommerfuglene holdt ikke sommerferie i udlandet i år. Næh, de havde børnekoloni i mine planter og sikke forslugne møg-unger de kom med. Kål ædt ned til inderste stængler! Det syn mødte os efter ferien.

Mine egne drenge var dog ikke ret vrede på disse kålorme – de syntes de var spændende og kålen, som de små, tykke bæster havde guffet i sig, den savnede mine knægte ikke i udpræget grad. Hm..

Så til næste år husker jeg: Net over kålen og frø-børnehave i potter. Desværre.

DEN GRAFISKE TIDSELKUGLE

De er kommet for at blive. Vild med deres grafiske udtryk – blå kugler på stærke stilke.

Insekterne er også begejstrede, så der er et liv og en summen om de lidt barsk-udseende blomster. Men dejlige er de og samtidigt lette at tilføje i mange sammenhænge, synes jeg.

Dem må jeg erhverve mig flere af til efteråret, for de runde kugler er interessante virkemidler i bedkompositionerne.

Her er de brugt i bedet omkring min nye overgangskonstruktion med springvand. 

Du kan se mere om dette nye sted her

Dejlig dag fra Katinka

TOMATER I HØJBEDE

Det bugner med tomater i højbedene langs terrassen. Dejlige store og små, runde og ovale, ensfarvede og stribede. Tænker at alle med blot det mindste stykke udendørsplads burde gøre plads til disse velsmagende sager. Jeg nyder mine fire sorter - éen af hver. Dejlige alle fire!

San Marzano har virkeligt slået benene væk under os med sin smagfylde.

Garden Pearl smider troligt klaser af tomater ud over højbedskanten og leverer stabilt til salater og madpakker.

Moneymaker har de største klaser tomater, der nu begynder at tage farve.

Og Rød Zebra er ikke bare en smuk, men også super velsmagende sort.

Tror ikke der for mig findes ret meget der er mere sommerligt, end at spise solmodne, økologiske tomater direkte fra planten. Uhmm. 

Mange lækkersultne havehilsner fra Katinka

HORTENSIA ”ANNABELLE”

I år er det første år, at disse buske blomstrer - og de har været ventet med spænding. Sikke dejlige hvide skærme som før var lækre syrlige i tonen.

Hortensiaer er ellers ikke buske jeg giver plads i haven. Jeg synes – modsat ufatteligt mange andre – at de let bliver for kunstige i udtrykket. Her er det især de blå jeg hentyder til. 

Men alt handler naturligvis om at skabe rette sammenhænge…men her findes det ikke for disse buske.

Denne lysende sag ”Annabelle” synes jeg er lettere at håndterer her og drømmer nu om at få den ind flere steder i haven. 

Synes den er skøn sammen med brogede hostaer og let syrlige toner, men også sammen med blå bølger. 

Derfor har jeg den allerede flere steder, men tror ikke det endnu er nok.

Så min hortensia-modstand har lidt et knæk – men det er kun dejligt.

Skøn søndag fra Katinka

ENERGIRIGTIGT SPRINGVAND - UDEN EL OG VVS-REGNING

Et springvand drevet af solceller behøver hverken el eller vandleding for at komme til at fungere. Det er nænsomt over for både pengepung og miljøet, hvilket må sige at være en klar fordel.

Og vand i haven ér skønt – og med vandets svage plasken, kommer der også lyd til haven og ilt til vandet. 

I haven her er et springvand blevet integreret i den nye overgangszone mellem gavlhaven og baghaven (se mange fotos og læs mere her). Solcellepanelet er blevet monteret ved tagkanten, hvilket har krævet en hjemmelavet løsning, da et jordspyd ellers hørte med til pakken.

Her kan du se opbygningen: 

A) Plinten er opbygget i lærketræ og låget er til at løfte af, så man kan tømme spanden og tage den op inden vinteren. I låget er et kvadratisk hul på 40 x 40 cm, som er det der opleves som springvandets format. 

B) En stor, sort murespand fra det lokale byggemarked. Står på underlag af sand og kanten går helt op til låget, så der ikke ses en overgang mellem spand og låg.

C) Pumpen. Sidder med sugekopper i bunden af spanden. Styrke, stråleform og højde på rør kan tilpasses.

D) Ledning (er sort) på 5 meter ligger inden i spanden og lægger sig over dens kant under låget. Der er altså ikke boret hul i spanden. 
Ledningen føres herefter under låget og hen til muren, hvor det bag kaprifolium føres op til solpanelet på kanten af taget.

E) Solpanel på ca 20 x 30 cm. Monteret på facaden med stålbøjle, så den får lys en stor del af dagen og ikke er voldsomt synlig i haven. Selv ved let skydække producerer det strøm, så der er springvand i haven det meste af tiden.


Ret let og ligetil - og helt uden håndværkerregninger.


Dejlig dag fra Katinka

VILDSKABEN BØLGER

Sikke et brus i rosa og blålige farver. Som om de forsøger at tilkæmpe sig en fremtid, ved at vise deres værd. Og mon ikke de får 1 år til sammen? Kan nemlig ikke lige se, hvordan jeg skal finde plads til at få forhave-projektet skudt i gang indenfor det næste år. 

Et bed kantet med store sten. Desværre var bedet ved overtagelsen af hus og have allerede så massivt indvaderet af ukrudt, at det har været svært at gøre andet end at plante hårdnakkede planter som eks.vis hjortetrøst og geranier omkring de allerede etablerede buske og stauder

Har heller ingen klar plan endnu for området. Om det bliver at beholde og leve med anarkiet indenfor mere præcise rammer, eller om det bliver den helt kampestensgrove fil der findes frem, det må tiden vise. Jeg ved det ikke.

Så jeg væbner mig med både overbærenhed og tålmodighed - og nyder synet lidt.

Skøn dag fra Katinka

LÆKKER BLÅ LATHYRUS

Jeg er solgt. Solgt til lathyrus og solgt til blå blomster – og her forenes de. Det er først år jeg har denne sort "Mammoth Mid Blue" i haven og jeg er begejstret og betaget. 

Smuk, livlig og velduftende som lathyruser skal være og så med den - i mine øjne - helt rigtige blå farve. Ikke lilla og ikke kunstig-farvetrukken blå, men en dejlig blød blå som eftermiddagshimlen på en sommerdag ved stranden.

Jeg er blevet afhængig.

Dejlig torsdag fra Katinka

MÅSKE VERDENS MINDSTE REFUGIUM

FØRSTE FOTOS FRA OVERGANGSZONEN - SOMMERENS HELT STORE PROJEKT HER.

Fortætte, presse og lirke. Sådan arbejdes der her i haven, hvor pladsen ikke er ubegrænset og forholdene små. Alligevel har jeg valgt at arbejde med en hårdere opdeling af haves zoner og forstærket oplevelsen af gavlhaven og baghaven. Som selvstændige havestemninger bundet sammen af et langt – og nu indrammet – kig. 

Delt og forstærket gennem en overgangszone med helt særlig karakter.

IDÉEN

Tilbage til min tid på Arkitektskolen var jeg så heldig, at få mulighed for at hive et ½ år ud af kalenderen og fordybe mig i begrebet ”Stilhed”. Hvordan fordybelse og ro kan opnås ved hjælp af arkitektur. Skabe mentalt ro midt i støjen. 

Dette forløb har sat sine spor i mig og præget min tilgang til rum betragteligt. Lommer til fred er altid en del af min bevidsthed, når jeg skaber rum.

Skitse fra studietiden satte tanker igang

Og så har det nok været en af fundamentstenene i dette projekt. 

Samtidigt har det også fra den tid været mig magtpåliggende at danne filtre og skærme som rumlige elementer. Fange blikket og give slip på det igen.

For 1½ år siden faldt mit øje på denne skitse, som jeg lavede i forbindelse med et projekt i min studietid. Har egentlig altid kunnet lide stemningen af klarhed, stoflighed og filter mellem rummets tryghed og udsigtens dragen i denne skitse af et højskoleværelse. 
På sin egen mærkelige måde kom denne skitse til at sætte en masse tanker i gang om at skabe et særligt sted i haven. Et sted med ro og indadvendthed, men som stadig kunne berige omgivelserne. 

Langsomt tog tankerne form…

UDTRYK

Jeg havde længe overvejet hvordan jeg kunne skabe en overgang mellem gavlhaven og baghaven, så disse ikke bare gled ubemærket over i hinanden. Men da mine tanker begyndte at kredse om et særligt sted til ophold i denne zone, blev planer om hække som rumdelere afløst af en konstruktion. 
Gavlhaven ville jeg gerne give stemning af gårdrum, og som et haverum i tæt dialog med huset. Derfor blev det også et naturligt valg af bygge overgangen fremfor at plante den.

Set fra baghaven. De smalle lister sidder udfra facadens fuger og inddelinger er en videreførsel fra facadens regler.
Konstruktion endnu ikke færdig med de lister, der danner loft over portalområdet. På længere sigt skal linjer også føres videre hen mod hækken, men planer er endnu ikke faldet på plads.

Den sorte farve og filterne var et let valg. 
Filterne var netop et element jeg ønskede at få indført i min egen have og som jeg i mange år har haft en forkærlighed for. Samtidig passede den sorte farves raffinement godt til udtrykket jeg efterstræber i haven og fulgte op på garagefacaden og det nye plankeværk, som også danner rummets vægge. 

Desuden synes jeg den sorte farve danner en underspillet og elegant baggrund til de grønne planter.

Konstruktionen er opbygget således at de lodrette søjler i 70 x 70 mm er de toneangivende, mens smalle lister lægger sig bag dem. Listerne er blot 15 x 25 mm og fortsætter rytmen og bredden på facadens fuger, mens 45 x 45 mm lister danner rytme og understreger de mest markante linjer i facaden. Det var et vigtigt arbejde, at få konstruktion og husets facade til at forenes.

De smalle lister sidder indenfor de store søjler, men udenpå 45x45. Rytmen varierer alt efter hvor de sidder og hvad deres funktion er. Gør oplevelsen interessant.

Plinten er kun 100 x 120 cm i grundplan, så det er små - men dejlige - forhold vi her har med at gøre.


VAND

Ja, vand i haven er forunderligt og jeg var igennem mange – rigtig mange – overvejelser inden jeg tog en beslutning om, hvordan vand kunne implementeres i den nye overgang. 
Lyden af vand virker beroligende og tiltrækker opmærksomheden, så livet omkring må træde i baggrunden for en stund. Derfor ville jeg have vand. Men hvordan? 

Jeg overvejede lave vandspejl, vandsten (som jeg ikke kunne forlige mig med af designmæssige grunde) og opgav igen, indtil jeg tilfældigt en dag fandt et solcelledrevent springvand på nettet. Ingen el skulle trækkes, ingen vandleding føres. Perfekt!

Springvandet er især tydeligt i gavlhaven, når man sætter sig ned. Nemlig ikke lister på nederste del af felt herimod.


SPRINGVANDET

Vil dog tilstå min mand gloede undrende på mig, da jeg fortalte ham om de planer, som jeg indtil da havde gået stille med dørene med (har en stiltiende aftale om, at jeg kun involvere ham, når projekter begynder at blive alvor – ellers bliver han kvalt i strømmen af projektidéer der altid hvirvler omkring mig). Et springvand – jeg måtte være blevet gal! Det mente jeg nu ikke, men holdt fokus på, at jeg ville skabe et særligt sted og vandet var vigtigt som lydtæppe og øjeafslapning. 

Til sidst blev han overbevist og så gik jeg ellers i gang!

OPBYGNING AF SPINGVAND

Simpelt med både effektivt og billigt! En kæmpe murespand blev købt til ingen penge og så byggede jeg en plint op i lærketræ. Højden passede med underkanten af kælderens vinduer, så jeg måtte grave lidt ud til spanden og få den til at stå plant på en bund af sand.
Låget blev lavet, så det delvist er til at løfte af. Så kan spanden let tømmes for vand og tages op, når det bliver koldt. 
Over spanden lavede jeg et kvadratisk hul ned til vandet. Låget ligger af på spandens kanter, så dens runding ikke ses. 

Pumpen til springvandet sidder med sugekopper på bunden af spanden og ledningen føres op langs siden og over kanten under dækket. Herefter er ledningen ført under låget hen til muren og derefter op til solpanelet (ca 20 x 30 cm) som sidder diskret oppe på tagkanten over æblerose og kaprifolium.

(Laver indlæg med tegninger af det inden længe)

Gavlhavens blå toner passer smukt til det sorte træ


SÅ…
Nu har jeg fået lavet mit særlige sted til fordybelse. Det sidste mangler lige i form af listetag hen over portaldelen, som indrammer kigget, men udtrykket er på plads. Siden skal der føres enkelte linjer videre til skel, men det videre forløb er endnu ikke faldet på plads.

Men jeg er glad for min konstruktion og faktisk også svævende stolt, da jeg næsten egenhændigt har bygget det. Jeg som engang var enhver sløjdlæreres skræk, har kastet begrænsninger og saveskræk over skulderen og anser dette sin mit eget lille manifest på, at helt sløj til sløjd er jeg vist ikke. 

Dejligt at kunne overraske sig selv.

Ungerne er også vilde med det nye tiltag og Theodor på 6½ har allerede holdt mange pauser, mens han er faldet i staver over vandets ridslen. Sophus på 3 år skal dog lige lære, at vandet ikke blot er en fri kilde til vandleg, så vandet dækkes til, når der ikke er voksne i nærheden.  

Jeg nyder denne lille bobel af fred i haven, hvor jeg kan sætte mig med en bog og en kop kaffe. Kan få lov at sidde her lidt i fred uden at melde mig helt ud. 

Synes dette tiltag er herligt og berigende for både haven og os.


Dejlig dag fra Katinka