Hjemme igen og så er det
dejligt at mærke, hvordan julen når ud i haverummene også. Især røde æbler er
en hurtig og dejlig måde at bringe julestemning ud i haven på og igen i år har jeg
pyntet med pudsede, runde skønheder.
Et nyt twist er at tilføje
et blad på æblet – her har jeg brugt kristjørn som grøn opgradering af de små
pignoner, der byder velkommen langs forhavens sti.
Æblerne er stukket på
elefanttråd og bladet stukket på efterfølgende, men ikke fastgjort. Jeg vil
ikke bruge lim, da jeg ikke tror det gavner fuglemaver.
På terrassen har jeg valgt
større æbler, som hænger i smukke gråbrune bånd ned fra tagkanten. Svæver over
en sort bænk, som jeg har slæbt op på terassens øverste plan, og som nydes også
gennem stuens glasdør.
Æbler og bænk taler næsten
sammen – hvisker måske ligefrem julehistorier til hinanden – og danner en enkel
men fin helhed på dette sted.
Så mangler din have
julestemning i en fart, så er det bare om at bringe lidt røde æbler udenfor...
Dejlig dag fra Katinka
Flot Katinka, så er det jo bare at tage sig sammen, for æbler har jeg nok af.
SvarSletKh Lisbeth
Og det er så let, hurtigt og effektivt, så skynd dig ud Lisbeth:0) - Men husk lige en klud (eller bukseben) som pudseklud - det er vildt hvad 2 sekunders pudseri gør for disse skønne frugter.
SletDejlig dag og kærlige julehilsner herfra
Hvor pudsigt, at du i din indlæg forklare hvordan du hænger æbler ud til fuglene.
SvarSletStod i dag med er æble i hånden og tænkte: Hvordan bliver det til en dekorativ buffet til fuglene? Desværre poppede ingen god ide op, så nu ligger det blot på fodrebrættet.
Og nu kommer du så lige med ideen jeg manglede - du er en skat.
Tusind tak
Kh Heike
Velbekomme og TAK:0) - det er i hvert fald en hurtig måde at skabe julehygge og fodre fugle på... De røde æbler lyser virkeligt op derude og er jo så fine i deres rette element...
SletKærlige julehilsner og god arbejdslyst fra Katinka