I weekenden beskrev jeg vores nye låge, men også den gamle har fået en ansigtsløftning. Den lille byggemarkedsfærdige låge bagerst i haven har jeg længe skulet til...men ærligt talt, så er det ikke lige nu vi synes tiden er til nyt lågeprojekt.
Derfor har jeg valgt en let løsning til at give lågen et nyt look.
Alt i alt tog projektet en god formiddag - lige til at overskue trods andre projekter.
Læs her hvad jeg har gjort:
- Efter at have skruet lågen af, savede jeg alle buerne af den oprindelige låge.
- Så fandt jeg forskellige lister i varierende bredder (illustreret som grå stykker), og skar dem til i samme længde som lågens nu bue-amputerede brædder.
- Herefter malede jeg alle lister sorte (ikke grå…selvom jeg herunder har illustreret dem i den farve).
- Da de var tørre blev de skruet på lågen i mellemrummene mellem lågens brædder. Jeg valgte ikke at være hysterisk med at få dem centreret i mellemrummene, men nøjedes med øjemål og fokus på at alle lister/brædder var parallelle.
- Og så op med den igen - og vupti…nu et mere moderne og personligt udseende til den "gamle stangvare".
De sorte brædder illustrerer de brædder der sad på lågen i forvejen, og som fik savet buerne af
De grå lister illustrerer de nye, sortmalede lister
Kærlig hilsen Katinka
Superfin løsning. Genbrug når det er bedst. :o)
SvarSletTak:0) Ja jeg er glad for forbedringen og kan nu (nok) leve med den nogle år endnu...
SvarSletMange havehilsner fra Katinka
Hej Katinka
SvarSletSikke en flot, moderne genbrugslåge du fik ud af det. Super god idé med listerne.
Det blev rigtig godt.
Venlig hilsen
Malene
Tak Malene - jeg er i hvert fald glad for med rimeligt små midler (næsten) at få en ny låge:0)
SletDejlig søndag fra Katinka