så står tiden stille
Tankerne for ro
og plads
Følelserne bølger uden
at vælte...
Når jeg går i haven
føler
jeg mig lille
Og almægtig
Tæt på det der vokser
Og det der voksede...
Når jeg går i haven,
så bliver dagen lysere
Mørket lettere at forstå
Og forenes med
Mørket når alting slutter...
Nogle hurtige tanker fra en tid, hvor livets afslutning er nærværende. Hvor vi er blevet mindet om, at ligegyldig hvor uretfærdigt livet til tider kan synes, så kan det aldrig konkurrere med døden, når den høster det forkerte sted.
Så kan haven lindre og være næsten som terapi, hvor man lader op til at rumme smerten hos de nærmeste pårørende og finde svar, når børnene spørger.
Det er ikke en i min familie, der
er gået bort, men en kær bekendts mand.
Alt, alt for tidligt...alt
for tidligt.
Så beklager dagens dystre tanker, men begejstringen er ikke
let at finde i disse dage hvor mørke, medlidenhed, meningsløshed og sorg fylder i store og små hjerter.
Godt en tur rundt i en ellers ret afdanket novemberhave trods alt kan hjælpe en smule.
Godt en tur rundt i en ellers ret afdanket novemberhave trods alt kan hjælpe en smule.
Ja det er så trist, når nogen alt for tidligt går bort, mens andre meget gamle sidder på et plejehjem og bare venter på at dø. Sådan er det for min gamle mor på 91, ingen spændende tilværelse. Men liv og dø kan vi ikke bestemme over, det er nok meget godt.
SvarSletKh Lisbeth
Ja du har ret Lisbeth, men her er det så meningsløst...Ung mand - far til tre.. Den pokkers kræft!!!
SletKh fra Katinka