En skovtur sådan en søndag i april findes ikke meget bedre. Anemonetæppet er rullet ud over hele skovbunden og bøgebladene hænger syrligtgrønne på grenene. Fryd for både øje og gane. Ligeledes har solen kastet varmende stråler mod skovbunden og fået alle de spæde, grønne planter til at nyde rampelyset. De grønne farver bliver næsten hvinende selvlysende sådan en dag.
Hvor er det hele bare lidt magisk!
Vi er netop kommet hjem efter en dejlig tur - sådan en tur der giver bredde smil og røde kinder. Ungerne har cyklet, løbet og klatret på træstammer, mens vi voksne med taknemmelighed har hilst foråret velkommen.
Ih hvor har vi længe set frem til sådan en omgang forårsenergi!
Kærlig hilsen Katinka