Sådan kan du vende hjem til en frodig have efter sommerferien
Jeg klipper mange stauder helt ned, når sommerferien står for døren. Hækkeklipperen svinger jeg brutalt over løvefod, storkenæb, stjerneskærm osv., mens blomster og blomsterknopper bliver amputeret fra roser, solhat osv.
Afklippet får lov at blive liggende i bedene. Pynter gør det ikke, men på den måde hjælper plantedelene med til, at holde på fugten i bedene. Det er nødvendigt, når jeg nu ikke er der til at holde øje med tørstige sjæle.
Heldigvis kan man bruge nogle af blomsterne til skønne
buketter. Rosenplanter skal man som udgangspunkt ikke
lade ligge tilbage i bedene, da eventuelle sygdomme derved
har gode kår til at sprede sig
|
På den måde kan haven nemlig klare sig “alene hjemme” og ovenikøbet giver ferieperiode planterne tid nok til at komme sig, så de kan stå med friske blomster og blade, når vi er hjemme igen. Og det er nu herligt, at vende hjem til en grøn have, i stedet for at opleve en have, der har brugt krudtet på at blomstre, mens man ikke var hjemme.
Det skal samtidig nævnes, at phlox og Skt. Hans Urt klippes grundigt tilbage i juni, for netop at udskyde blomstringen til august og september. Ligesom det også skal nævnes, at planterne her i haven ikke er af den allermest sarte slags.
Kærlige havehilsner fra
Katinka
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.
Kærlig hilsen Katinka