søndag den 15. april 2018

GRØNT GENSYN


At kunne genkende havens planter er en sand glæde. Faktisk må jeg indse, at det er en af de helt store plusser ved efterhånden at være “garvet haveejer” fremfor “energisk nybegynder”.

Det er utroligt hyggeligt og betryggende at kunne genkende de dejlige planter, der nu stikker næsen op ad jorden. Jeg bliver umådeligt glad for gensynet med eksempelvis akelejer, løvefod og løjtnantshjerter, der skyder op lige nu. 

Ih, jeg ved jo hvilke dejlige oplevelser, som de snart vil byde på. 

Det er her jeg må indse, at jeg efterhånden har gennemlevet en del år som haveejer, for nu tør jeg med sindsro luge og nyde de små planter, der nu dukker op rundtom i haven. Mens jeg nyder de små (eller hiver den op), mindes jeg tydeligt de første år som haveejer, hvor jeg ikke anede om jeg stod over for guld eller grufulde vækster. Det var ikke særlig morsom at værne om noget, der siden viste sig at være løgkarse. Det var også let bittert ikke kunne nyde gensyn med skønne stauder, fordi de ganske simpelt var igang med komposteringsprocessen i kompostbeholderen...de var ikke lige blev genkendt i luge-skyndingen.

Derfor giver det både ro og glæde, at kunne genkende de kære planter så snart de dukker frem. De er så fine og små - og bringer så meget håb om en smuk, grøn og blomstrende sommer. 

Så mit råd herfra: Kom ud i haven nu og lær planterne at kende - også i deres spæde stadie. Det giver SÅ meget havemening…og giver SÅ meget haveglæde. 

Her er lidt hjælp til detektivarbejdet:

Sådan genkender du stauderne om foråret


Kærlige havehilsner fra
Katinka

4 kommentarer:

  1. godt skrevet ;) ;) jeg elsker bare denne årstid :)

    SvarSlet
  2. Skønt skønt indlæg. Jeg har det "problem" at jeg med vilje har inviteret en vildbasse ind i haven, der minder meget om storkenæb i det spæde stadie, men ved at rykke i planten er der stor forskel, for vildbassen sidder godt fast, og skal udryddes uanset hvor køn den er.
    Ha en god dag
    Have-hilsner Anette

    SvarSlet
  3. Det handler lige så meget om genkendelsens glæde, synes jeg. For slet ikke at snakke om nydelsen af det lækre, nye løv.

    SvarSlet
  4. The content of your blog is exactly what I needed, I like your blog,
    I sincerely hope that your blog a rapid increase in traffic density,
    which help promote your blog and we hope that your blog is being updated.
    หนังออนไลน์

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka