søndag den 21. januar 2018

UNDSKYLD, AT JEG IKKE FIK SVARET



I fredags modtog jeg den sødeste besked fra en af jer læsere på bloggen. En besked der simpelthen gjorde mig så glad, men som jeg ikke lige fik svaret på. Og da jeg endelig fik givet mig tid, ja så var beskeden væk igen.


Nogle gange er jeg så heldig, at modtage beskeder fra læsere, som bare ønsker at sige tak. Der findes ikke noget bedre, og jeg bliver utrolig rørt. Det blev jeg i den grad også, da jeg i fredags modtog en lang og beskrivende besked fra en læser, som bare ville takke for bloggen her. Desværre har jeg ligget med influenza i en uge nu, så min reaktionstid var ikke imponerende - jeg skulle jo lige finde det rigtige at skrive tilbage.

Erantis - Årets første blomst i haven













En lille erantis som tak!


Men da jeg i dag skulle skrive tak tilbage, ja så var beskeden væk. Sikkert fordi frygten for at trænge sig på blev for stor… Men for pokker, kære du der skrev: Jeg blev SÅ glad og SÅ taknemmelig! Og selvom du i din tekst viste forståelse for, at jeg ikke den sidste laaaange tid har haft så meget tid til at lave blogindlæg, ja så fik du pustet til min længsel til at skrive (og lidt til min dårlige samvittighed over ikke at værdsætte bloggen her noget mere).

Så Ditte (det mener jeg, at du hedder), jeg vil bare sige dig en STOR tak - og hvis du vil skrive din besked til mig igen, så vil det glæde mig meget!

Og til alle jer andre: Tro ikke at jeres respons er ligegyldig eller ubetydelig, for der tager I helt fejl. Det skønneste ved at skrive om havelivet er netop, at mærke at man berører nogle på den anden side af skærmen - og som i dette tilfælde puster til troen på, at havedrømmen er indenfor rækkevidde. Det er simpelthen vidunderligt, at få at vide, at man har hjulpet andre på vej, så tak for ord - de gør en kæmpe forskel!


Kærlig hilsen Katinka

7 kommentarer:

  1. Kære Katinka
    Det er sådan et sødt indlæg, du har skrevet, og jeg håber, du hører fra din læser forleden. Du taler på vegne af mange bloggere: Det er umådeligt dejligt at få respons på det, man skriver. Det behøver ikke at være hver gang, men følelsen af at indgå i et fællesskab er nok det vi alle - som du - nyder allermest. Jeg kan i hvert fald helt følge dig.
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth.
      Tak for de søde ord...vi er meget enige:0)

      Varme havehilsner fra Katinka

      Slet
  2. Bloggens liv afhænger jo i høj grad af vores interaktion fra vores læsere. Man kan ikke give ros eller anerkendelse nok. Selv om responsen kan lade vente, så læser vi alle kommentarer og jeg skriver også tilbage på gamle kommentarer som skulle havde været svaret på.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis... også det med, at man ikke altid får svaret nu og her, men ordene bliver læst og spreder glæde.

      Varme havehilsner fra Katinka

      Slet
  3. Hej Katinka
    Ja respons er vigtigt for motivationen. Jeg har rigtig mange, der læser med, responsen er også fin, men det er altid fra de samme. Somme tider kunne det være hyggeligt at høre bare lidt fra en af dem, som normalt ikke skriver til mig. Du var heldig, jeg kan godt forstå, du er glad for den respons, jeg håber hun lader høre fra sig.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth.

      Jeg kan sagtens følge dig. Derfor bliver jeg også MEGA glad for oplevelsen af, at mine ord kommer længere ud, end jeg selv lige går og tror. Jeg har fået fat i det flinke menneske - herligt at haveglæden buldrer rundt omkring.

      Varme havehilsner fra Katinka

      Slet
  4. The content of your blog is exactly what I needed, I like your blog,
    I sincerely hope that your blog a rapid increase in traffic density,
    which help promote your blog and we hope that your blog is being updated.
    หนังออนไลน์

    SvarSlet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka