onsdag den 24. februar 2016

VÅRIRIS OG PRIMULA


Foråret er startet med våriris og primula i krukker og potter. De fine våriris Iris reticulata, synes jeg slet ikke er til at stå for, så de står sammen med andre blå forårsblomster og pynter ved hoveddøren. Sammen kan de også bedre modstå de køligere temperaturer, end hvis de alene skal holde humøret oppe.


Blå våriris og primula

Primulaer er min begejstring lidt mere blandet overfor, men disse blå og gule sager, synes jeg meget fint passer til våririserne. Og ingen tvivl om, at der virkelig findes mange fortryllende primulaer - men også disse “stangvarer” uden den helt store X-faktor… 


Blå og gul primula


At jeg alligevel har indkøbt de blå primulaer skyldes, at jeg så har lettere ved at udsætte dem for februars temperaturmæssige vægelsind. Skulle det ske, at en nat er for hård mod dem, ja så vil jeg ærgre mig, men ikke græde grønne tårer.

Man kan muligvis sige, at min trang til forår i haven er større end mit omsorgsgen for disse blå primulaer (våriris bliver taget ind, hvis frosten har meldt sin ankomst). Så jeg tilstår;  jeg er en temmelig barsk gæstgiver overfor mine haveplanter...

Forårsblomster i trækasse




Kærlig hilsen Katinka


Våriris

4 kommentarer:

  1. Primula er heldigvis ligeglad med lidt frost. Den tager de med oprejst pande. Jeg er modsat dig ret glad for stangvarerne. De gør, at jeg kan fråse i denne skønne forårsbebuder uden at tømme pengepungen :-)
    God søndag
    Birgitte

    SvarSlet
  2. Det gør jeg nu også....men er nok ikke så pyldret om dem, som med nogle af de lidt mere frost-skrøbelige sager;0) Og så er der jo mange skønne - men jo mere "skingre" jo mindre taler de nu til mig (har fået fat i en lille to-farvet, der totalt har vundet mit hjerte...:0)

    Mange havehilsner fra Katinka

    SvarSlet
  3. Tack för din söta kommentar hos mig!

    Vilka underbara färger! En riktig energikick. Jag älskar irisar och brukar ha dem inomhus vid denna årstiden. Men, jag har inga i trädgården än. Har dock tänkt plantera ut lökarna jag haft inomhus, så fort det går.

    Kram
    Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Maria.

      Tak for dine ord. Ja iris er skønne. Mine stuer der desværre for varme til at have forårsblomster indenfor, så jeg har den i stedet i krukker nær huset. Og så planter jeg dem ud senere, når de er visnet ned.
      Kh Katinka

      Slet

Kommentar bliver læst med interesse og glæde - og jeg vil være dig taknemmelig for, at du tog dig tiden.

Kærlig hilsen Katinka