Jeg har valgt at bruge en mobile (uro) til at ophænge blomster i. De hænger i små glasvaser og bevæger sig i vinduet, så både blomsterfarver og brydninger i vandet opleves i stuen. En ikke helt traditionel måde at have blomster i vinduet på, men jeg kan godt lide foranderligheden - både i at mobilen bevæger sig, og at blomsterne udskiftes i takt med, at de visner.
Denne foranstaltning er dog ikke alene skabt udfra et æstetisk synspunkt - næh nærmere et ganske praktisk. Jeg elsker nemlig blomster i vinduet, men lad os være ærlige; min kærlighed er ikke så fortærende, som den er for vores nyeste spilopmager i familien. Lille Flora - som vi i efteråret adopterede til vores kanin Ludvig - er en usædvanlig lille, nysgerrig og blomsterglad dværgkanin, og hun kan simpelthen ikke lade være med at spise blomsterne.
Og kaniner er ikke vældigt gode til at lægge sådanne vaner fra sig...
Her har vi kaninerne til fast at bo og leve i stuen (tro mig - det er faktisk ret ideelt, når man har børn…især hvis man lukker øjnene for blomsterhærgen), så løsningen blev ikke at spærre kaninerne inde, men at ophænge blomsterne, som ikke er fredet i den ene vindueskarm.
Det har ikke tidligere været et problem, men "tangloppen" her er både atletisk, snedig og virkelig ofte lækkersulten!
Så nu hænger blomsterne fint og danser, mens Flora må nøjes med synet og ikke smagen…
Kærlig hilsen Katinka
Foto af en sød men sikkert skuffet dværgkanin...
Utrolig smuk måde at have blomster på, den kunne jeg godt have brugt da vores ene kat spiser tulipaner
SvarSletMange tak for din kommentar. Ja, de dyr altså:0) Og så er det jo om at finde de acceptable løsninger, når udfordringerne opstår...
SletMange hilsner fra Katinka
Hi hi, arme Flora.
SvarSletMen ideen er super god også selvom Mam ikke har en blomster stjælenden kanin. Det ser i hvert fald smuk ud hos dig.
Hilsen Heike
Tak Heike - og ja den kan sagtens bruges også selvom man ikke er presset der til:0)
SletMange hilsner fra Katinka
super sød og god ide selvom man ikke har kanin. Det må se flot ud når solen spejler sig i vandet - kan forestiller mig at det danner små prismer i rummet.
SvarSletKh.
Kirsten
Tak for din kommentar Kirsten. Ja vandet både spejler omgivelserne og bryder lysets stråler, så der ser faktisk ret fint ud (især når solen skinner...)
SletKærlig hilsen Katinka