Her i huset er 1. december altid noget særligt. Ungerne vækkes til et julepyntet hus, juletræ på trappen, duften af nybagte boller med kanelsukker, jomfruelige julekalendere og hyggelig julemusik.
Den første dag i december synes jeg nemlig skal have et strejf af julemagi…
Den 1. december er også dagen hvor kalenderlyset tændes for første gang og nedtællingen for alvor begynder. I år har jeg valgt den lette udgave at kalenderlys-arrangement - lys i stage med grov, bugtet og filtret ståltrådskrans (sølv- og kobbertråd) pyntet med tørrede krydderurter i grålige farver. For at danne sammenhæng med adventskransen (se her) er kransen om kalenderlyset også pyntet med forgyldte efeublade - og en enkel perle svævende mellen krans og karm.
Hurtigt og simpelt, men også med sin egen skødesløse charme, synes jeg.
Lyset er i en fin grålilla tone med gyldne tal. Mærket er Broste.
Kærlige julehilsener Katinka
Kære Katinka.
SvarSletJeg kan desværre ikke give dig ret :-)
Det er ikke skødeløst som du skriver men enkelt men også raffineret. Den mørke lilla med det grå støvet brune og en strejf af guld, skaber et blikfang, Helt velour agtig,
Håber at du kantilgive mig at jeg er så fræk at skrive sådan
Kh.
Kirsten
Kære Kirsten. Du er ganske tilgivet😉 Du har sikkert også ret i, at det skødesløse ikke rigtig ses i det færdige resultat...selvom den lille krans stritter lidt. Og så tak for dine pæne ord!!
SvarSletMange varme julehilsner fra Katinka