Hvor jeg nyder dem - hønsedamerne. At hente æg, give dem mad (havregrød skaber hønseglæde) lukke dem ud i haven…sætte julelys op til dem i hønsegården - se det giver altså glæde og ekstra mening til havelivet!
Mens der juleordnes i hønsehus og -gård, lunter damerne nysgerrigt rundt og skraber i bedene, så blade flyver om ørerne. Så hyggelige og sjove - og med hver deres personlighed.
Lad mig præsenterer de 4 hønsedamer:
Putte alias Politi-putte passer på flokken, og brokker sig, hvis nogle optager redekasserne lidt for længe. Eneste høne med gran af selvstændighed…og så er hun ubestridt den klogeste og mest imødekommende høne af dem alle. Hvis man kan tale fornuft med høns, så er hun et godt bud…
Tulle, der er mesterhopperen og nr. 2 i “arvefølgen”. Lidt af en medløber, men en god høne.
Gurli som ofte er lidt udenfor, og måske derfor er en lidt sur høne. Hende skal man hjælpe lidt til at få godbiderne.
Og så Lionella, som er en strid madamme. En rigtig skrappedulle! Absolut den høne der mest mangler sociale færdigheder, men de er altså svære at træne med en høne;0)
Så her er tre af damerne på græs. Lionella har ikke fattet, at man ikke skal være skruk i december…ak ak, de skøre høns!
Kærlige julehilsner fra Katinka
Godt at du er glad for dine høns. Som barn var det sommetider min opgave at samle æg ind fra hønsene, og jeg var overbevist om, at de hadede mig for. Faktisk blev jeg også hakket i hænderne engang imellem. Derfor er jeg ikke vild med høns den dag i dag.
SvarSletJa sådanne hønsedamer kan være stride. Vores er heldigvis så små, at selv børnene tør vippe dem af kassen, hvis de bliver skruk og ligger på æggene. Så bruger vi et bræt under gumpen som løftepind:0)
SletÆrgerligt du er blevet lidt bange for de fjerede i din barndom, for hønsehold er ret hyggeligt og giver mening i havelivet med liv, gødning og blødkogte æg på terrassen.
Julehilsner fra Karinka
Beautiful photo! :)
SvarSletThank You, and merry Christmas!
SletVi har ikke høns i haven, men godt I nyder jeres. Jeg er sikker på, at Mikkel ville nyde vores, hvis vi fik nogle.
SvarSletJeg håber, du har det bedre, men i hvert fald god bedring til dig.
Julehilsener Lisbeth
Tak Lisbeth! Kommer ikke til at hoppe rundt i julen, men mindre må gøre det...
SletOg vi har også Mikkeler her, så høns får kun lov at gå frit i haven, når vi selv er i haven, og skulle det ske alligevel, ja så er det sådan livet også er... Resten af tiden er de heldigvis i ræve- og rottesikret hønsegård og -hus, men ræven har da banket på en gang eller to...
Varme julehilsner fra Katinka
Kan simpelthen ikke lade være med at grine...skønne madamer du har i hønsegården. Kan godt forstå at de spreder glæde med hver deres personlighed.
SvarSletHilsen Heike
:0) Tak Heike... Du drømmer dig ikke til hvor mange grin vi selv har fået af dem, for de er både skøre og sjove. Tidligere var de også de største kyllinger/tøsebørn i Nordsjælland...turde slet ikke forlade gården, men stod på tærsklen og nappede græs og biller derfra. Nu tøffer de rundt, men bliver smækfornærmede, hvis jeg skælder dem ud for at gå for hårdt til den i bedene. Du kan tro de brokkede går tilbage til gården, hi hi.
SletHolder virkelig af at have høns!! Og af deres æg!...samt hele den læring det giver ungerne. Vildt at se hvordan legekammerater og naboens barnebarn stolt kan hente æg ud fra redekassen, mens mine drenge giver råd og vejledning;0).
Store julehilsner fra Katinka
Åhhhhhh tak...
SvarSletGod jul til dig - og må du få et fantastisk haveår i 2016!
Maria
Selv tak Maria:0)
SletHåber du vil lade dine hønseplaner få luft under vingerne her i juleferien, for sådanne høns er altså både skøre, skønne og skæge. Små, stride kræg, men hvor vi synes de giver mening og liv til havelivet. Eneste klage jeg virkelig har over dem er, at de jo er sådanne guldrandede damer, som ofte føler sig for fine til at spise hvad som helst;0)
Mange julehønsehilsner fra Katinka